"Vi vil absolut gøre modstand"
Vi finder ikke nogen rimelighed i, at vi skal være slagtekvæg for nye kirkebyggerier, skriver formand for menighedsrådet ved den lukningstruede Aalholm Kirke Ellen Grubb
Flere kirker i Københavns-området er lukningstruede på grund af dårlig økonomi, skriver Kristeligt Dagblad. Kristendom.dk har bedt formand for menighedsrådet i den lukningstruede Aalholm Kirke, om en kommentar til situationen.
Ellen Grubb skriver:
Det er for nærværende ikke muligt at overskue med så kort varsel, hvilke konsekvenser det får, hvis man lukker Aalholm Kirke. Meningen er klart, at provstiet og derigennem stiftet sparer penge. Men hvor meget, der spares i sidste ende, er nok et åbent spørgsmål.
For hvis man tager kirken fra medlemmerne, har man trådt på medlemmerne, og vil de finde sig i det? Måske melder de sig ud af folkekirken i protest mod, hvad der kunne synes at være en panik-handling. Man slagter ikke den høne, der lægger guld-æggene og Aalholm Sogn er et af de sogne i stiftet, som har den højeste medlemsandel målt i procent.
Menighedsrådet er ikke til sinds at smække hælene sammen og sige: Javel! Vi vil absolut gøre modstand, men hvilke midler, vi har at kæmpe med, er vi først nu ved at finde ud af. Allerførst har vi indkaldt provsten til en redegørelse på årets sidste rådsmøde. Her finder vi så ud af, hvad man mener med lukning. Vil man alene tage præsterne fra os og lukke for gudstjenester og kirkelige handlinger, eller vil man også dele sognet ud til nabosognene, fjerne menighedsråd, personregistrering og de af rådet ansatte samt tage alle økonomiske tildelinger fra os? Der er mange muligheder og mange uafklarede spørgsmål. Blandt andet om hvem der skal overtage kirkebygningen. Og medarbejderne, hvoraf to ud af fem er tjenestemænd og i tilfælde af afskedigelse skal have livsvarig tjenestemandspension.
Som udgangspunkt mener vi, at provstiet ikke kan lukke os. Eller stiftet for den sags skyld. Og stiftsrådet kan slet ikke. De kan indstille til en lukning, ikke mere. En lukning kan antageligt kun besluttes af menighedsrådet eller kirkeministeriet. Men som sagt: Vi er undervejs med at finde ud af juraen i denne sag ... hvad er vores pligt, og hvad er vores ret?
Noget helt andet er så rimeligheden i, at man fjerner en velfungerende kirke, ikke bare for at få det nødvendige budget til at hænge sammen, men for at kunne opføre nye kirker andetsteds. Endog ufatteligt dyre prestige-projekter. Vi finder ikke nogen rimelighed i, at vi skal være slagtekvæg for den slags luftkasteller. Der er ikke brug for en ny Grundtvigskirke. Det virker planløst og perspektivløst.