"Volden mod kristne i Egypten er eskaleret siden revolutionen"

ANALYSE Bægeret er flydt over for de koptiske kristne i Egypten, der i  stigende grad møder vold og diskrimination, skriver generalsekretær i Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen

Demonstrationerne i Kairo, der blev mødt med vold fra myndigheder og bøller, skyldtes den stigende frustration fra det kristne mindretal i Egypten over en række angreb mod kirkebygninger og kristnes ejendom i øvrigt.

LÆS OGSÅ: Dødstal stiger efter kristne demonstrationer i Egypten

Kristne kan ikke praktisere deres tro 
Den umiddelbare anledning var et muslimsk angreb på en kirke i landsbyen Marinab i guvernementet Aswan. Der havde siden august været stigende spænding mellem de lokale muslimer og kristne på grund af kirkebygningen, som muslimerne hævdede var bygget uden behørig tilladelse, men som de kristne kunne dokumentere, at den var.

Som ved flere andre tidligere lignende episoder i Egypten greb myndighederne først ind alt for sent.

Siden 1990'erne har der været mange angreb på kristne og deres kirker fra muslimsk side, og volden mod de kristne er eskaleret i det sidste års tid, også efter revolutionen i begyndelsen af i år.

Blandt andet har hærstyrker angrebet et kloster i ørkenen mellem Kairo og Alexandria, et yndet udflugtsmål for kristne fra begge byer.

Hæren gjorde sig dog en enkelt gang positivt bemærket ved at genopbygge en kirke, der var blevet ødelagt i landsbyen Sool syd for Kairo.

Byggeriet gik så hurtigt, at kirken kunne tages i brug i påsken i år. Hæren har altså vist sig som en magtfaktor, der gerne uddeler en gulerod eller to, men som også vil svinge pisken, når og hvor dens ledelse mener det nødvendigt.

Den samme uforudsigelighed og ugennemsigtighed, der prægede Mubarak-regimet, fortsætter under det nuværende styre, og de kristne frygter, at det bliver endnu værre efter det forestående valg.

Disse episoder og flere til har ført til, at bægeret er flydt over for mange egyptiske kristne. De kræver fjernelse af love, både skrevne og uskrevne, der diskriminerer dem.

Med hensyn til kirkebyggeri er restriktionerne større end over for moskébyggeri, og kristne oplever diskrimination hele vejen gennem det offentlige uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet.

Kristne udsættes for islamisk propaganda
Det vil for eksempel være stort set umuligt at finde en offentlig skole, hvor kristne børn får religionsundervisning i deres egen tro, selv om de ifølge loven har krav på det.

Ofte undskyldes fraværet af religionsundervisning for kristne med, at der ikke er nok kristne elever, eller at man ikke kan finde kvalificerede lærere.

Desuden er undervisningen i arabisk baseret på Koranen, hvorved de kristne hele tiden udsættes for islamisk propaganda og ofte føler, at de bliver nedværdiget på grund af deres tro. De kristne må søge kristne skoler, som kræver brugerbetaling, og ellers er de henvist til søndagsskolerne i deres kirker for at få undervisning i deres egen tro.

I øvrigt er Egypten siden præsident Sadats tid i stigende grad blevet islamiseret, samtidig med at der også har været en stigende vækkelse blandt de kristne, hvilket har ført til, at muslimer og kristne mere og mere har isoleret sig fra hinanden.

I 1960'erne var det stadig almindeligt for kristne at have gode venskaber med muslimer, men i dag er det sjældent. De kristne ønsker dog stadig at være lys og salt i samfundet, og man kan stadig finde koptisk-ortodokse præster, der nyder stor tillid, også blandt muslimer i deres kirkers nabolag. Mange muslimer sender, hvis de har råd, stadig deres børn i kristne skoler på grund af den anseelse, disse skoler nyder. Men det er blevet sværere for begge parter at krydse den religiøse barriere uden mistro.

Henrik Ertner Rasmussen er generalsekretær Dansk Europamission og har tidligere boet og arbejdet i Egypten i en årrække