Analyse

Overblik: Det skete i dansk kirkeliv i 2018

Præstemangel, folketingets åbningsgudstjeneste og persondataforordningen er blandt de begivenheder fra 2018, som har sat sig i teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsens bevidsthed. Foto: Privatfoto.

Præstestrejke, liturgiske nyskabelser og nye religiøse tænketanke. 2018 har været et begivenhedsrigt år i dansk kirkeliv. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen giver os et indblik i syv af de vigtigste kirkelige begivenheder fra året, der netop er endt

Når man ved et årsskifte ser tilbage, vil der i det forgangne år være nogle engangsbegivenheder, der står tydeligt i erindringen. Det er der også fra 2018. Men der kan også være tale om emner, der uden at være helt enestående for et bestemt år, alligevel fik en ganske særlig understregning netop det år. Her kommer nu et bud på syv ting, som skribenten vil huske 2018 for.

1. Liturgiske nyskabelser

Der blev taget mange nye initiativer på det liturgiske område. Ved vidt forskellige begivenheder indførtes der gudstjenester eller andre former for kirkelige markeringer. Før en ny fodboldsæson fyldte tilhængere af den lokale fodboldklub den store Sankt Lukas kirke, tæt ved Aarhus stadion, til en særlig AGF-andagt. Klimaet er et af årets store debatemner i det offentlige, og i Roskilde domkirke afholdtes der en særlig klimagudstjeneste.

I forbindelse med den folkekære sanger Kim Larsens død blev der afholdt en særlig musikgudstjeneste med udgangspunkt i Kim Larsens tekstunivers. Kirkeminister Mette Bock, der ellers havde været skeptisk i forhold til de talrige særgudstjenester, nåede frem til at kunne glæde sig over den voksende mangfoldighed, efter at have deltaget i en jagtgudstjeneste på Djursland. Det gav liv og vækst i menighederne og var udtryk for en levende folkekirke.

2. Persondata-loven

EU's nye dataforordning trådte i kraft 25. maj. Der kom opstrammede regler for at viderebringe oplysninger, der kunne henføres til en fysisk person, såsom navn, adresse, e-mail og køn. Særligt følsomt er oplysninger vedrørende fagforeningsforhold, etnicitet, religion, seksualitet. Færre skal have adgang til oplysninger, og man måtte kun opbevare personlige oplysninger, hvis vedkommende havde givet tilladelse dertil.

Forordningen fik en række følger for kirken og kirkelige organisationer. Meget var af rent administrativ art, men forordningen fik også følger for selve det kirkelige arbejde. Eksempelvis måtte folkekirken ikke længere sende invitationer bredt ud til pårørende vedrørende markeringen af allehelgen. Kun til medlemmer af folkekirken. Dette betød, at man ikke måtte sende besked til forældre, der havde mistet i årets løb, hvis barnet var dødt, inden det var blevet døbt og dermed blevet medlem af folkekirken. Ej heller måtte man sende en invitation til pårørende, der ikke selv var medlemmer af folkekirken.

3. Præstestrejke?

I forbindelse med årets overenskomstforhandlinger kom nogle folkekirkepræster i knibe, fordi de var udvalgte til at deltage i en strejke. De fleste præster er tjenestemænd og kunne derfor ikke strejke, men et voksende antal præster er overenskomstansatte og nogle af disse skulle i givet fald strejke. Dette ville betyde aflysning af gudstjenester og kirkelige handlinger – blandt andet årets konfirmationer. Det skabte usikkerhed og frustration i mange hjem: Finder præster det ikke længere mere vigtigt at gennemføre kirkelige handlinger end at få forbedret deres egen løn?

Blandt præster blev der også debat om det rigtige i at strejke. På den ene side ville nogle være solidariske med deres menigheder og deres åndelige kald. På den andre side ville andre være solidarisk med sin fagforening og dens krav, fordi det nu engang er sådan løn fastsættes i Danmark. Det viste sig dog, at strejken blev afblæst.

4. Mere tro i kirken - eller mindre?

Indadtil i kirken blev der ved en række anledninger peget på, at kirken og kirkelige organisationer nedtonede den kirkelige og kristne profil så meget, at man stod i fare for at falde i et med tapetet i samfundet.

Iagttagere fandt, at stiftsblade kunne være magasiner uden kristen ånd; at Danmission brugte forholdsvis for mange kræfter på fattigdomsbekæmpelse og udviklingsarbejde end på arbejde med dialog og kirke; ja, at selv Indre Mission, der engang var kendt for domsforkyndelse, var gået i den anden grøft og bekræftede folk i, at de var gode nok, og havde glemt fordringen til den kristne eksistens. Landsforeningen af menighedsråd iværksatte på sin side et nyt initiativ, kaldet ”Tal om tro”, der skulle gøre det naturligt igen at tale om tro i menighedsrådene, og lancerede en hjemmeside med praktiske råd og forslag.

5. Præstemangel – og forslag til en alternativ præsteuddannelse

Der synes at blive mangel på præster. Især i Aalborg og Viborg stifter er der undertiden kun få ansøgere til præstestillinger. For at løse problemet har et udvalg i kirkeministeriet udarbejdet en betænkning, der foreslog at gøre det muligt for akademikere at tage en teologisk overbygning på deres uddannelse og derefter blive præster.

De teologiske uddannelser på Københavns og Aarhus universitet var slet ikke overbeviste om præstemangel og var derfor imod at iværksætte den påtænkte nye uddannelse. Fra den private uddannelsesinstitution Menighedsfakultetet påpegede man det besynderlige i, at regeringens dimensioneringspolitik betød begrænsning af studiepladser på universiteternes teologiuddannelser – netop i en tid med tale om præstemangel. Sidst på året viste det sig, at der ikke var politisk opbakning til en ny lov om udvidet adgang til præstestillinger.

6. Etableringen af teologiske og religiøse tænketanke

Der har ikke været nogen gammel tradition for tænketanke i folkekirken. Tidligere har enkeltpersoner, kirkelige retninger og foreninger bidraget til den teologiske debat, og det sker naturligvis fortsat. Nyt er det, at særlige tænketanke begynder at træde frem.

En teologisk tænketank, der kaldes Eksistensen, meldte sig på banen med sit første arbejde: en grundig stillingtagen til spørgsmålet om omskæring. En anden tænketank trådte også frem: Resam (religion og samfund). Den er endnu bredere sammensat, med medlemmer fra flere religioner, og vil virke for religiøs sameksistens i samfundet. Det bliver spændende at følge, om man fra disse tænketanke kan bidrage til at højne den kirkelige og religiøse debat i landet - og om det får politiske følger.

7. Valgmenighedspræst ved folketingsgudstjeneste

Et af årets mange jubilæer var 150-året for loven om valgmenigheder. Det var oprindeligt en ide, der skulle virkeliggøre Grundtvigs tanker om større frihed inden for folkekirken, idet det blev muligt at danne en ny menighed indenfor folkekirken, på tværs af de geografiske sognegrænser. I 2018 var man oppe på i alt 47 valgmenigheder. Valgmenighedsordningen er en særlig dansk frihedsordning, som har virket som en god ventil i folkekirken.

I anledning af jubilæet inviteredes en valgmenighedspræst til at prædike ved gudstjenesten forud for folketingets åbning. Morten Kvist fra Hernings grundtvigske valgmenighed fik dog ørene i maskinen, fordi nogle gravede frem, at han mange år tidligere havde argumenteret mod homoseksuelles ret til adoption.

En mediestorm rejste sig mod ham, til trods for, at Morten Kvist erklærede sig villig til nu at vie to af samme køn, men dette forhold druknede i mediestormen, der overskyggede både jubilæet for valgmenighedsloven og hans prædiken. I årets løb er der også stiftet en ny forening for åndsfrihed, og der synes at blive nok for den at tage fat på.

Kurt E. Larsen er professor, dr. theol. og tidligere sognepræst. Han skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.