Søren Kierkegaards forfatterskab faldt i tre perioder

Søren Kierkegaards refleksioner over menneske, liv og tro har fået blivende indflydelse på filosofien og psykologiens udvikling. Her er en kort oversigt over Kierkegaards forfatterskab

Søren Kierkegaards mange værker kan kategoriseres indenfor tre perioder i hans liv.

1. fase: Kierkegaard som ung (1843 46)

Kierkegaards første værker blev udgivet under psedonymer. Grunden til det var i følge Kierkegaard selv, at han fandt det op til Hiin enkelte at fortolke og forstå hans værker. Kierkegaards to første værker var Enten Eller (1843) og To opbyggelige taler (1843). Derefter udgav han en lang række religiøse taler, som blev samlet i Atten opbyggelige værker (1845). Samlingen skulle vise, at han var en religiøs og kristen forfatter, og derfor blev værket udgivet under hans eget navn.

Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) er et mere omfattende værk end Philosophiske Smuler (1844). Formålet med Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift var at give et sammenhængende tilbageblik over de tidligere skrifter, og give et systematisk indblik i hans refleksioner LÆS OGSÅ: Guide til læsning: Hvor skal man begynde med Kierkegaard?

2. fase: Etiske overvejelser og tilbagetrækning fra den litterære offentlighed (1847-51)

I de tre værker Kjerlighedens Gjerninger (1847), Christelige Taler (1848) og Sygdommen med Døden (1849) kommer Kierkegaards menneskesyn især til udtryk. I værkerne spørger Kierkegaard sine læsere, hvad det vil sige at være menneske. I Kierkegaards øjne har ethvert menneske et jeg. Men det jeg er først aktivt, når mennesket indser, hvem han eller hun virkelig er. Det sker igennem livets erfaringer og troen på Gud.

Kernen i hans forfatterskab kommer til udtryk i værket Indøvelse i Christendom (1850), som beskriver troens betingelser. Kristus er troens forbillede, og efterfølgelsen af ham er den sande kristendom. Men ligesom Kristus levede og døde i foragt og hån, således vil den troende opleve at skulle lide for sin tro. Værket Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet (1851) var tænkt som Kierkegaards sidste værk, hvori han ville forsvare sit forfatterskab og dets synspunkter. LÆS OGSÅ: Overblik og links: Søren Kierkegaards liv og værker

3. fase: kirkestormen (1855)

Kierkegaard vendte tilbage til den litterære offentlighed, da den debat, som senere skulle blive kendt som "kirkestormen", opstod.

Ved bisættelsen af Sjællands biskop J.P. Mynster (1854), betegnede professor H.L. Martensen den afdøde som et sandhedsvidne. Det blev startskuddet for en stor kirkelig debat. Kierkegaard argumenterede imod kirken og dens præsteskab i flere artikler og udgav sit eget flyveblad Øieblikket som udkom i ni numre. Kierkegaard mente, at kristendommen var blevet afskaffet i takt med dens store udbredelse, og at det var kirkens autoriteter som havde ansvar for den negative kristne udvikling.

Kilder:
Søren Kierkegaards forskningscenters arkiv over Kierkegaards skrifter
Søren Kirkegaard kulturproduktion

SE OGSÅ: Tidslinje over Søren Kierkegaards liv: Grafisk gennemgang af Søren Kierkegaards liv. Brug piletasterne til at gå frem og tilbage. Ses bedst i fuldskærm.