”Jeg elsker at tage på sommerhøjskole, men har jeg råd?”
Signe Seiersen er 73 år og har været på højskole i mange år på trods af, at hun i realiteten ikke har råd. I 22 af sine arbejdsdygtige år levede hun med panikangst og først i 2003 fik hun en følelse af, at være vendt tilbage til livet. Noget af det, der har hjulpet hende med at finde livsglæden, er de korte højskolekurser, hun tager på hver sommer
Signe Seiersen bor i Aalborg, men er vokset op på en gård på Djursland. I 1975 blev hun færdiguddannet folkeskolelærer fra Aarhus Seminarium med linjefagene religion og geografi. Hun arbejdede som årsvikar i 6 år, men kom aldrig til at undervise i sine linjefag. Desværre gik det ikke så godt med de 6-7 klasser, hun primært underviste.
”Jeg vil næsten sige, at de mobbede mig. I hvert fald fik jeg først depression og året efter anfald af panikangst, som jeg levede med i 22 år. Det har godt nok været en udfordring. Det krævede enorme kræfter at komme tilbage til livet igen omkring år 2003,” fortæller hun.
Hendes psykiske lidelser endte med tage en stor plads i hendes liv. Havde det ikke været for hendes søn Jens, som nu er 40 år, var hun aldrig kommet sig. Han besøgte hende hver dag, da hun var indlagt på psykiatrisk, og da hun begyndte at tage på sommerhøjskoler var det også ham, der kørte hende derhen.
”Han er så omsorgsfuld og viser det på utallige måder,” fortæller hun med stor taknemlighed.
Hun fik bevilget 10 psykologtimer. Resten har hun selv måtte skrabe sammen til, og noget fik hun økonomisk hjælp til fra hendes daværende mand, Arne. Det drejer sig både om penge til hendes egen behandling, men også til alt det, som har hjulpet hende det sidste stykke ud af hendes depression; sommerhøjskolerne.
Det hjælper at hjælpe andre
Mange af de kræfter, Signe Seiersen brugte på at blive rask igen, blev lagt i en række aktiviteter, hvormed hun hjalp andre med psykiske lidelser. Udover at være formand for LAP Nordjylland (landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) og medlem af SINDs Landsdækkende Brugerudvalg, så har hun også taget en uddannelse som brugerlærer.
Ordningen med brugerlærere er et tilbud til psykisk syge, hvor de kan få råd og inspiration fra andre, der har stået i samme sted. Gennem uddannelsen lærte Signe Seiersen at fortælle sin egen livshistorie i håb om at nedbryde tabuer og hjælpe psykisk syge, som hun selv er blevet hjulpet.
”Jeg er så heldig at bo i en kommune, der har gode tilbud til psykisk syge. Et af dem er SIND skolerne, hvor jeg har gået og stadigvæk går. Uden dem ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag”
Igen i år har Signe Seiersen deltaget i SINDs sommerhøjskole i Brenderup, hvor hun har deltaget i foredrag og værksteder om Sind i Balance. Kurset giver en bred viden og forståelse for psykiske lidelser og derudover har det sociale, ifølge Signe Seiersen, været helt efter bogen:
”Man behøver ikke forstille sig eller levere. Vi er jo alle i samme båd. Jeg har også holdt forbindelsen ved lige med flere af de gode mennesker fra kurset”
Løgstrup vakte interessen for sommerhøjskole
På et sommerophold på Testrup i 2013 blev Signe Seiersens interesse for sommerhøjskole vakt for første gang. Emnet var Løgstrup, og kurset bød på en række interessante foredragsholdere. Med interessen vakt kunne Signe Seiersen ikke slippe højskoleånden, og det blev hurtig en tradition for hende at tage på op til flere højskoleophold i sommerferien; altid med filosofisk indhold.
Senere på sommeren går turen til Silkeborg, hvor Signe Seiersen skal på Kierkegaard kursus. Her er det interessen for filosofi, der binder kursisterne sammen, frem for deres fælles oplevelser med psykisk sygdom.
”På et ”almindeligt” højskolekursus bliver man ikke bare taget imod af alle. Man skal levere. Og der er egentlig ingen garanti for, at man får en god social oplevelse. Man må arbejde for det. Det kan jeg nu, men for år tilbage kunne jeg godt ind imellem føle mig alene”
Når de første håndtryk og hilsner er veloverståede, kan Signe Seiersen i dag heldigvis læne sig tilbage i stolen i foredragssalen og fokusere på det, hun er kommet for; nemlig de filosofiske oplæg.
”Jeg får noget at tænke over. Og så er det jo så dejligt, at på en højskole er man sammen med så mange andre med samme interesse, så der er rig mulighed for at diskutere det hørte med både tilhængere og ikke så begejstrede for det, man lige har hørt. Det sidste kan godt være det mest udfordrende”
Af og til kan snakken fortsætte til langt ud på natten. Det er her, i samtalen, at Signe Seiersen oplever at møde mennesker, der beriger hendes liv.
”En aften sad jeg oppe og snakkede til klokken tre. Der er en helt speciel stemning til sidst. Jeg prøver at snakke med forskellige mennesker, men der ender jo med at blive nogle foretrukne. De har deres spændende liv. Man bliver rigere”
Det koster at blive rig på livet
At tage på højskole er uden tvivl en berigende oplevelse for mange, men for en stor gruppe mennesker er det også en dyr omgang i et snævert budget. Signe Seiersen kan dog ikke se, at højskolerne kan gøre det meget billigere. I stedet kigger hun mod kommunerne, som en mulighed for at få tilskud til at tage på højskole.
”Jeg ved ikke om nogle kommuner giver tilskud til et kort højskoleophold? Aalborg kommune gør i hvert fald ikke. Jeg har selv klaret det de to forrige år, hvor jeg har fået et legat på 5.000 kroner begge år”
Højskolerne har mange forskellige tilskudsordninger, men når det kommer til de korte ugekurser, varierer det fra kommune til kommune, om du som folkepensionist kan få tilskud til at tage på sommerhøjskole.
”Jeg ville jo ønske, at nogen sagde, at det skulle være en ret at komme på i hvert fald en uges kursus med tilskud fra staten, så der blev ens muligheder for alle til at få en på opleveren,” siger Signe Seiersen og fortsætter:
”Det ville være helt i Grundtvigs ånd!”