Hvor kommer det onde fra?
Hvordan kan der være ondskab i verden, hvis Gud er almægtig og god? Her er en række bud på besvarelser fra kirkehistorien
Spørgsmålet om det ondes forklaring er blevet diskuteret siden oldkirken og optager stadig kristne.
Den ældste forklaring på Teodicé-problemet, som det også kaldes, repræsenteres af Irenæus fra Lyon, som levede i det 2. århundrede. Han lægger i sin teori vægt på Guds almægtighed. Gud bruger ondskaben, siger han, som redskab til at træne og opdrage mennesket til at være herre over dyrene, som Gud havde besluttet det ved skabelsen.
Irenæus tanker er i nyere tid blevet udviklet af John Hick, der i sin bog Evil and the God of Love skriver, at mennesket er skabt ufuldkomment. For at blive fuldkommet må det trænes i valget mellem godt og ondt.
Kritikere af teorien om ondskaben som Guds redskab spørger til meningen med ondskab, som den kom til udtryk i Auschwitz eller Hiroshima, for her udslettes de, der skulle undervises i valget mellem godt og ondt. Spørgsmålet om det ondes problem blev efter Irenæus mest indgående behandlet af Augustin af Hippo (354-430). Augustin levede i en tid, der var præget af gnostikerne, som påstod, at ondskaben kom fra en dæmon, der kæmpede mod Gud.
Augustin kunne ikke tilslutte sig denne teori, da tilstedeværelsen af en dæmon i skaberværket ved siden af Gud ville begrænse Guds almægtighed og anfægte læren om, at der kun er én Gud. Derfor argumenterede Augustin for, at ondskaben kom fra mennesket selv. Da Gud satte verden fri, kunne verden vælge mellem det gode og det onde. Og valgte ondskaben. Schweizeren Karl Barth, en reformert teolog, der levede under Anden Verdenskrig, var ikke tilfreds med Augustins personifisering af det onde og brugte i stedet begrebet intetheden om ondskabens udspring. I Barths teologi har Gud ikke skabt ondskaben som et redskab, og Gud har heller ikke skabt en frister, men mennesket vælger ondskaben, når det vender sig bort fra Gud mod intetheden.
En helt anden forklaring på problemet kommer fra den nulevende teolog Jürgen Moltmann, der lægger vægt på Guds godhed i stedet for Guds almægtighed. I Moltmanns teori spiller korset en helt central rolle. Han tolker korset som stedet, hvor Gud lider sammen med mennesker. Gud lider for fællesskabet.
Moltmann beskæftiger sig ikke med, hvor ondskaben kommer fra, men i stedet med Guds godhed og hans fællesskab med menneskene. Moltmanns teologi understøttes af den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer (1906-1945). På spørgsmålet Hvor er din Gud nu? fra en af sine medfanger i en koncentrationslejr under en offentlig henrettelse svarede han: Han er derhenne og lider med den døende.