"Sprogfagene er en af de største grunde til, at teologistuderende falder fra"

Sprogfagene bliver fremhævet som en af grundene til, at mange teologistuderende falder fra studiet. Men også fremdriftsreformen har medvirket til, at blandt andre Signe Birk Sønderby overvejede at droppe ud. Foto: NIMA/ritzau

Præstemangel er et stigende problem i Danmark. Samtidig vælger stadigt flere teologistuderende at skifte studium. Hårde sprogfag og dårlig karrierevejledning bliver fremhævet som grunde til udviklingen

Flere hundrede nye teologistuderende påbegynder i disse dage deres fremtidige studium. Faktisk har mere end 380 mennesker samlet set søgt ind på teologistudiet i år.

Men det bliver desværre en kort fornøjelse for mange af dem. I hvert fald hvis vi skal tro på tallene fra de seneste år.

De viser, at der er mange, som dropper ud, før de overhovedet har gennemført bacheloruddannelsen. Normalt ligger frafaldsprocenten på mellem 20-30 procent på bacheloruddannelser over hele landet, men den er helt oppe på 65 procent på teologi ved Københavns Universitet. I Aarhus er den på mellem 50-60 procent - og langt de fleste dropper ud allerede i løbet af de første to år.

Det lave antal teologer, som gennemfører hele studiet, kan vise sig at blive problematisk, da der samtidig er tiltagende præstemangel i Danmark.

Tilbage står universiteterne med spørgsmålet: Hvordan kan man på teologistudierne fastholde de vaklende studerende?

Mangler karrierevejledning

“Inde på studiet er der et meget stort fokus på, at vi skal være præster,“ siger Signe Birk Sønderby, som er teologistuderende ved Københavns Universitet:

“Det viser sig blandt andet i undervisernes retorik, der ofte beror på, at vi er på studiet for at blive præster. Det er et akademisk studium, men der bliver ikke rigtigt åbnet for andre muligheder.”

Hun har også selv overvejet at skifte spor flere gange undervejs:

“På et tidspunkt kunne jeg ikke se, hvor jeg skulle ende henne, når jeg ikke ville være præst.”

Der er desuden skåret ned på de filosofiske discipliner i de senere år, som Signe Birk Sønderby blandt andet valgte teologistudiet på baggrund af. For eksempel plejede faget almen filosofi at vare et år, men er nu kun et halvt år langt. Det betyder mere plads til de gamle sprog, der udgøres af græsk, latin og hebraisk, og det bøder teologistudiet for:

"Sprogfagene er en af de største grunde til, at mange studerende falder fra," vurderer hun.

Også fremdriftsreformen har spillet en rolle i Signe Birk Sønderbys overvejelser:

“Mange teologistuderende har færdiggjort studiet i forbindelse med en eller flere andre uddannelser på lavere eller samme niveau. Det er der ikke længere mulighed for. Der mangler tid til fordybelse, og det er noget, der ofte bliver negligeret.”

Sprogfagene er hårde

Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og afdelingsleder i FUV København, mener, at man kunne gøre mere for at kommunikere fremtidige jobmuligheder som teolog:

“Man kunne undervejs i studiet arrangere dage, hvor man besøgte de aftagende erhverv - præstefaget, højskolelæreren, seminarielæreren, den medie- og forlagsansatte teolog eller lignende - blot for at vise bredden og skærpe appetitten. Man kunne yderligere være i tæt samtale med de studerendes repræsentanter om, hvilke frie uddannelsesemner, der blev udbudt på den sidste del. På den måde ville man have en chance for at vide, at man kunne komme til at beskæftige sig med noget, man var optaget af.”

Ulla Morre Bidstrup tror, ligesom Signe Birk Sønderby, at sprogfagene er en af de største grunde til, at mange falder fra:

“Sprogfagene er hårde. Man kunne lave fag, hvor sprogene blev tænkt anvendelsesorienteret ind, så de ikke var frit svævende. Ligesom man har latin som en del af et sprogforståelsesfag på gymnasiet.”

Hun uddyber i den forbindelse:

“Latin kunne inkluderes i den første del af kirkehistorie samt dogme- og symbolhistorie, der så koncentrerede sig om de relevante perioder. Tilsvarende med hebraisk og græsk indtænkt i de eksegetiske fag, hvor man introduceres til det gamle og nye testamente.”

Se antal ansøgere til teologistudierne i Aarhus og København de sidste ti år:

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Der er i år begyndt væsentligt færre nye studerende på teologiuddannelsen, end der gjorde sidste år. Således er antal optagne på teologistudiet 11 procent lavere i år, end det var sidste år. Det betyder blandt andet, at man som ansøger i år ikke skal bruge en bestemt adgangskvotient for at komme ind på teologi ved Københavns Universitet. Der var adgangskvotient på optaget sidste år.