Teologiske stridigheder

Et homoseksuelt ægtepar er ved at blive viet. Modelfoto. Ritzau Scanpix/Lisa F. Young
1. Introduktion

Fem teologiske stridigheder, der splittede kirken

Når kirkens teologer og lærde har diskuteret kirkens lære har bølgerne ofte gået højt. Læs om fem store teologiske stridigheder, der medførte kirkesplittelser

2. Gnostiske stridigheder

Gnostikerne opfattede verden som skabt af en ond gud, der ved skabelsen bandt det åndelige i legemer. Fangeskabet i legemet er ifølge gnostikerne ikke godt. Denne tankegang medførte stridigheder i kristendommen.

3. Kristologiske stridigheder

Jesu fødsel skabte store problemer for oldkirkens teologer. Var Jesus Gud eller menneske? Eller begge dele? Det var nødvendigt med flere kirkemøder over mere end 100 år for at opnå enighed om spørgsmålene.

4. Filioque-striden

Hvordan skal treenigheden forstås? I den nikænske trosbekendelse fra 300-tallet bekender kirken, at Helligånden udgår fra Faderen. Dette blev i slutningen af 500-tallet i nogle vestlige kirker udvidet med formuleringen "filioque", som på dansk betyder "og fra Sønnen". Tilføjelsen blev langsomt integreret i flere kirker og var medvirkende til at kirken i 1054 blev splittet i en østlig og en vestlig del.

Den skæbnesvangre tilføjelse

Søndagens evangelietekst berører et teologisk stridspunkt, der for snart 1000 år siden splittede kirken. De, der mener, at der er tale om en bagatel, ved næppe, hvad de derved sætter over styr, fastslår danskfødt ortodoks

5. Spørgsmålet om opstandelsen

Fandt opstandelsen virkelig sted? Blev Jesus levende igen efter at have været død? Eller er det ren symbolik? Helt fra den tidligste tid er spørgsmålet blevet diskuteret. Saddukæerne på Jesu tid hævdede, at der ikke fandtes nogen opstandelse. I modsætning til dem troede folk fra det farisæiske parti på miraklet. Den dag i dag findes der stadig mange opfattelser af, hvordan opstandelsen skal forstås.

10 citater om opstandelsen

Opstandelse er mere end et spørgsmål om den historiske Jesus; det er glæden ved livet og muligheden for en ny begyndelse, skriver kristne teologer gennem tiden

Klassiker

Sådan er opstandelsen blevet tolket gennem tiderne

Troen på Jesu opstandelse som en kendsgerning stod ikke til diskussion, før den moderne bibelforskning satte spørgsmålstegn ved påsketroens historiske indhold

Hver fjerde dansker tror på opstandelsen

Overraskende, at kun halvdelen tror på korsfæstelsen, mens hver fjerde tror på opstandelsen, lyder det fra religionsforsker

6. Hvordan skal opstandelsen tolkes?

Opstandelsen er en kendsgerning

"Ja, det er et faktum. Mindre kan vi ikke sige i kirken - og mindre kan vi ikke tro," skriver biskop Steen Skovsgaard

Opstandelsen er symbolsk og konkret

Spændingen mellem fornuft og mysterium er nøglen til at forstå opstandelsen, mener lektor Anders Klostergaard Petersen

7. Bibelfortolkning

Hvordan skal bibelen fortolkes? Bibelen er kristendommens afgørende grundtekst. Derfor har fortolkningen af Bibelen ført til mange teologiske uenigheder blandt kristne. Eksempelvis blev det i en sag fra 2011 foreslået at fjerne en kontroversiel beretning om Abraham fra Bibelen. Synspunktet gav anledning til en længere debat om bibelsyn og bibeltolkning.

Den gamle Abraham er blevet en politisk figur

Den kendte bibelske fortælling om Guds påbud til Abraham om at ofre Isak er udtryk for kompromisløs og blind gudstro, som kan misbruges til at retfærdiggøre forfærdelige handlinger i Guds navn, mener prodekan på Det Teologiske Fakultet i Århus, Troels Nørager

8. Ritualer

Hvad sker der, når kirkegængere går til nadver? Kirken har traditionelt brugt meget tid på at diskutere nadveren - specielt hvordan Jesus er til stede i nadveren.

Katolikker fastholder, at brødet og vinen faktisk bliver forvandlet til Kristi kød og blod. Luther afviste katolicismens meget bogstavelige tolkning, men fastholdt alligevel, at vi modtager Jesu kød og blod i nadveren. Luthers samtidige, Zwingli, hævdede, at vi skulle forstå det rent symbolsk, når det blev sagt, at brødet og vinen var Jesu legeme og blod.

Der er stadig uenigheder mellem kirkeretningerne om hvordan nadveren skal forstås. Det giver blandt andet problemer, hvis medlemmer af forskellige kirkesamfund skal holde gudstjeneste sammen.

Katolsk-luthersk nadverslagsmål

Du misforstår den lutherske nadverpraksis, skriver pastor Magnus Sørensen til katolske Kirsten Kjærulff. Den protestantiske frihed til selv at fortolke Bibelen er problematisk, svarer hun

9. Forholdet mellem stat og kirke

Det hedder i Grundloven, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Denne ordning har fungeret i 150 år, men er den rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende?

Overblik: Kirke og stat - et forhold i opbrud?

Siden reformationen har kirke og stat været tæt forbundet. Først havde vi en statskirke og så en folkekirke. Men nu er der debat om kirkens fremtid blandt politikere og kirkefolk

Sådan adskiller man kirke og stat

Det er ikke nødvendigt med en folkeafstemning, hvis man kun vil skille kirke og stat blødt ad, lyder det fra eksperter. Læs her, hvordan det vil gå til, hvis det nye folketing beslutter at adskille kirke og stat

Når kirken er revet løs fra staten

For 10 år siden blev Sverige det første nordiske land til at skille kirke og stat. De fleste er enige om, at selvstændigheden var det rigtige, men kirken kæmper stadig for at finde sit ståsted

10. Vielse af homoseksuelle

Flertallet af biskopperne er imod vielse af homoseksuelle par i folkekirken. Men hvad ligger der bag det nej? Og omvendt - hvordan kan man som teolog sige ja til homoseksuelle vielser, når det tilsyneladende er imod Bibelens ord om, at mennesker er skabt til at leve sammen som mand og kvinde?

fordi...

Karsten Nissen mener ikke, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken

fordi...

Sognepræst Helge Baden Nielsen mener, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken

11. Vielse af fraskilte

Langt de fleste præster i folkekirken vier fraskilte, men nogle præster nægter. Ifølge Bibelen er ægteskabet livslangt. Hvad er så argumenterne for en kirkelig vielse af fraskilte, og hvad taler imod?

Kolding-præst: Derfor vier vi ikke fraskilte

Vi tror ikke ret meget om os selv og vores dømmekraft. Vi tror til gengæld en hel masse godt om Guds ord. Og det har vi skrevet under på i præsteløftet, at vi vil bøje os for, skriver sognepræst i Kristkirken Jan Holm Mortensen

12. Er Jesus den eneste vej til gud?

Et af kristendommens mest principielle spørgsmål er, om det er muligt at finde vej til Gud udenom Jesus. Da en læser spurgte sognepræst Kristine Stricker om dette svarede hun, at "Hos os har Gud vist sig i Jesus Kristus, som måske kun er én af mange veje til Gud." Efterfølgende brød debatten ud i lys lue.

"Der er ikke flere veje til Gud"

Se generalsekretær Jonas Adelin Jørgensens kommentar til sognepræst Kristine Stricker

Gadegaard: "Der er mange veje mellem Gud og mennesker"

Skræmmende at kirkefolk vil begrænse gudstro til et spørgsmål om, hvorvidt man tilslutter sig kirkens rette lære, skriver domprovst Anders Gadegaard i debatten om vejen til Gud

13. Præsten, der ikke troede på Gud
Grosbøll-sagen

Thorkild Grosbøll - tidligere præst i Taarbæk, nord for København - fortalte i et interview i Weekendavisen i foråret 2003, at han hverken tror på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen eller et evigt liv.

Sagen, der fulgte, vakte voldsom debat herhjemme og gav genlyd i verdenspressen. Alle ville kende historien om præsten, der ikke troede på Gud.

Sagens forløb

4. april 2003: Grosbølls bog "En sten i skoen" udkommer.

23. maj 2003: Interviewet "Præsten tror ikke på Gud" bringes i Weekendavisen.

3. juni 2003: Grosbøll fritages midlertidigt for tjeneste efter ksarp kritik fra blandt andre juraprofessor Ditlev Tamm. Lokale støttemøder tager form.

23. juni 2003: Grosbøll genoptager sit arbejde under 'skærpet tilsyn'.

10. juni 2004: Grosbøll fritages for tjeneste efter nye udtalelser i pressen.

9. juli 2004: Centraladministrationen varsler en læresag mod Grosbøll. Den kan føre til fyring.

31. december 2004: Med mere end 900 artikler i pressen om Grosbøll på ét år, bliver han årtiers mest omtalte danske sognepræst.

20. maj 2005: Biskop Jan Lindhardt, Roskilde, overtager gejstligt tilsyn med Grosbøll, som bekræfter trosbekendelsen. Biskoppen gør det klart, at udtalelser til pressen indgår i tilsynet. Læresag afblæses.

20. januar 2008: Grosbøll holder afskedsgudstjeneste i Taarbæk og går på efterløn.

Grosbøll: Jeg tror ikke på sådan noget sludder

Man skal ikke lægge hovedet på blokken for trosbekendelsen og tro på alt, hvad den fortæller, sagde Thorkild Grosbøll fornylig i et foredrag, som kristendom.dk fulgte

Grosbøll: Jeg har ikke ændret holdning

Præsten, der ikke tror på Gud, holdt sin sidste prædiken i går. Menigheden fulgte ham til dørs med angreb på "den indavlede præstestand"

14. "Herren" i velsignelsen

Under morgenandagten fra Københavns Domkirke den 12. august 2011 blev "Herren" skiftet ud med "Gud" under velsignelsen. Det satte mange kirkelige sind i kog og skabte en omfattende debat.

Den aronitiske velsignelse

I Fjerde Mosebog kapitel 6, vers 24-26 findes den velsignelse, der siden 1500-tallet har afsluttet den danske højmesse

Herren forsvandt fra velsignelsen

Sognepræst ændrede velsignelsen i Morgenandagten og bør have en påtale, mener kirkeretsekspert

"Ritualer skal inkludere alle"

Herren er en maskulint term, der tager udgangspunkt i et hierarkisk og potentielt undertrykkende forhold mellem herren og slaven, skriver ph.d. studerende Elisabeth Engell Jessen

Omskrivning af velsignelsestekst er feministisk fundamentalisme

På samfundpolitisk niveau har den feministiske bevægelse været påkrævet og berettiget, men når nu ritualbogen tilsyneladende skal stå for en kønspolitisk udrensning, minder det om fanatisme. Det mener tidligere sognepræst Harry Jansen

Gud bliver gjort diffus

Lene Sjørups ændringer i folkekirkens ritual skaber et forvirrende gudsbegreb, ikke mindst i vor tid, hvor Gud for mange er blevet til en udefinerbar gud, som tilbedes af alt og alle med forskellige ordlyd. Det mener tidligere sognepræst Poul Lilleør

15. Læresager

Kan man fyre en præst? Hvis en præst skal fyres for at være i strid med kirkens lære, skal der rejses en såkaldt læresag imod ham.

Det har tidligere skabt debat, at nogle præster samt en biskop har udtalt, at der er andre veje til Gud end gennem Jesus Kristus. Nogle har endda efterfølgende krævet præsterne fyret på grund af deres holdninger.

Find ud af, hvordan en læresag foregår, og læs om de mest kendte læresager i folkekirken.

Hvad er en læresag?

Hvis en præst skal fyres for at være i strid med kirkens lære, skal der rejses en såkaldt læresag imod ham

Tre læresager, der ændrede folkekirken

Præsteretten kom til kort i sagen om sognepræst Thorkild Grosbøll, og kirketjener Steen Ribers' sejr i Højesteret om sit folkekirkemedlemskab rejser spørgsmålet, om der skal stilles øgede loyalitetskrav til menighedsrådsmedlemmer

16. Seneste

BBC-ikon genopliver debat om Guds ondskab

Både i engelske medier og på sociale medier er en video med TV-vært og debattør Stephen Fry blevet delt og debatteret heftigt den seneste uge. Han er vred på Gud, og det har han ret til, men han ser ikke det fulde billede, mener forsker

Spørg

Kan vi ikke gå tilbage til den oprindelige trosbekendelse?

I praksis ville de færreste kristne nok kunne redegøre historisk eller teologisk for hvad ’filioque’ betyder og hvorvidt det er en vigtig og nødvendig tilføjelse, svarer ph.d. og generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Kan en splittet kirke vidne om Kristus?

Mure af økonomisk og social karakter deler Europa, og Konferencen for Europæiske Kirke søger - på tværs af kirkeskel - at give svar og være en kristen stemme ikke mindst i det kriseramte EU, skriver sognepræst Christian Roar Pedersen fra Budapest

Fem teologiske stridigheder, der splittede kirken

Når kirkens teologer og lærde har diskuteret kirkens lære har bølgerne ofte gået højt. Læs om fem store teologiske stridigheder, der medførte kirkesplittelser

Se flere