Hvad er liberalteologi?

Liberalteologerne så stort på den mytologiske Kristus, og søgte i stedet den historiske Jesus. Heriblandt den tyske, protestantiske teolog Adolf Von Harnack(1851-1930). Fotograferet i maj 1923.

Fra 1800-tallets midte og indtil Første Verdenskrig forsøgte liberalteologien at forene kristendommen og de nye videnskaber

Da videnskaben i løbet af 1800-tallet begyndte at anfægte Bibelens mytologiske verdensbillede, reagerede nogle protestantiske teologer ved at forsøge at bedrive teologi på et nyt videnskabeligt grundlag.

Strømningen blev af dens kritikere døbt liberalteologi for at markere dens opposition til den konservative teologi, der var funderet i fastlagte dogmer. I stedet satte liberalteologerne etikken og studiet af den historiske Jesus højt.

Objektive sandheder er mulige
Liberalteologiens udgangspunkt var de videnskabelige fremskridt, som var sket i løbet af 1800-tallet, især inden for naturvidenskaberne. Isaac Newtons opdagelse af naturlovene havde affødt en fast tro på, at det var muligt at nå frem til objektive sandheder gennem omhyggelige undersøgelser. Sammen med Hegels historiefilosofi og Charles Darwins udviklingslære gav det en optimistisk tro på fremskridtet.

Teologi er kultur
De nye tanker mødte først modstand i store dele af den teologiske verden, men idéerne begyndte efterhånden at sprede sig blandt de yngre generationer af tyske teologer i 1800-tallets slutning.

Fra at være en uangribelig samling af trossætninger blev kristendommen nu anerkendt som en historisk religion, der som ethvert andet kulturelt fænomen kunne gøres til genstand for videnskabelig granskning.

I bibelfortolkningen indførte man den såkaldt historisk-kritiske metode, en kildekritisk tilgang til skriften, som man mente kunne bruges til at rekonstruere den oprindelige kristendom, selve urmenighedens tro.

Religiøs bevidsthed frem for dogmatik
At sammensmeltningen af tro og videnskab ikke førte til større konflikter, skyldtes at en religion ifølge liberalteologerne ikke består af hellige skrifter, bekendelser og dogmer. Den er i stedet et udtryk for den enkeltes religiøse bevidsthed, og det er herigennem, at Gud kan erkendes.

Den menneskelige evne til at skelne mellem godt og ondt er garant for eksistensen af et ideal, og dette ideal er Gud. Teologien er dermed blevet løsrevet fra åbenbaringen i Kristus og bunder i stedet i den enkeltes personlighed. Interessen herfor medfører en idealistisk dyrkelse af de store, enestående personligheder i samtiden og historien.

Jagten på den historiske Jesus
Disse to tendenser historisk bevidsthed og fokus på det enkelte menneskes personlighed affødte en stærk interesse for den såkaldte historiske Jesus, den virkelige person bag mytestoffet.

Liberalteologernes kække tvivlen på dogmerne om treenigheden, Kristi to naturer og jomfrufødslen degraderede Jesus fra at være Kristus til det ideale menneske: en enestående personlighed og urmenighedens morallærer.

På trods af de nye videnskabelige metoder lykkedes det dog aldrig at finde den historiske Jesus han havde en tendens til i påfaldende grad at ligne det ideal, som forskeren på forhånd ledte efter.

Den gode vilje overvinder alt
Fordi Jesus ikke længere var guddommelig i traditionel forstand, men mere et menneskeligt ideal, blev etikken liberalteologiens væsentligste fokus. Fordi evnen til at skelne imellem godt og ondt findes i mennesket, lagde man stor vægt på den gode vilje, og søgte det højeste ideal i en særlig kristen livsførelse, en slags efterfølgelse af Jesus.

Derfor blev der taget initiativ til utallige former for socialt arbejde, ungdomsorganisationer og andre almennyttige og idealistiske foretagender, og den store succes, som mange af initiativerne nød, blev ofte udlagt som selve Gudsrigets fremkomst.

Liberalteologiens endeligt
Første Verdenskrigs rædsler satte en brat stopper for liberalteologien. Dens idealisme havde tjent til at opildne Europas ungdom til the war to end all wars den sidste, endegyldige krig, der skulle lade Gudsriget bryde frem på jord. 1800-tallets optimistiske verdenssyn døde sammen med millioner af unge mænd i skyttegravenes helvede.

En krisestemning lagde sig over Europa og blev udgangspunktet for en ny teologi, som var dybt præget af de traumatiske krigsoplevelser. Den nye dialektiske teologi søgte tilbage til åbenbaringen i Kristus og gjorde op med liberalteologiens forsøg på at finde Gud i mennesket.