Teologistuderende: Jeg skelner klart mellem studiet og min egen tro
Når jeg siger, at jeg læser teologi, lyder svaret ofte: “Hvad er det for noget skidt?" siger Kristian Sørensen, der har fået sprængt sin tro til atomer på studiet i København, og nu nyder at samle den igen
Hvad tror du på?
Jeg tror på Jesus Kristus, Gud og Helligånden. Da jeg ville finde ud af, om jeg skulle læse teologi, tog jeg et job ved Sømandskirken i Rotterdam, og blev her tæt knyttet til den danske præst. En dag luftede jeg mine tanker om at læse teologi for ham. Han sagde til mig, at jeg skulle forberede mig på, at alt det, jeg troede på, ville blive sprængt til atomer, og derfra skulle jeg selv samle det igen. Det har jeg taget med mig ind på studiet.
Er det en udfordring at være troende og så læse på et studium, der går kritisk til kristendommen?
Jeg er ikke opdraget til at gå i kirke. Men min farfar, som var forvalter på Dragsholm Slot, holdt traditionerne i hævd, og derfor var jeg med min familie i slotskirken til alle højtider.
Jeg er meget kritisk i min tilgang til kristendom, og teologistudiet gør mig konstant klogere på, hvad kristendom egentlig handler om. Men for mig er der et skarpt skel mellem min egen tro og mit studium. Jeg kan for eksempel sagtens læse en tekst af Nietzsche og se hans pointer uden, at det rokker ved min tro.
Føler du ofte, at du skal retfærdiggøre dit valg af studium?
Mennesker, der interesserer sig for filosofi eller litteratur, synes ofte, at faget er spændende. Men min egen familie har svært ved at acceptere både min tro og mit studium, og når jeg møder nye mennesker, skal jeg ofte retfærdiggøre, at jeg læser teologi. Det svar, jeg ofte får, er: “Hvad er det for noget skidt?” Mange tror simpelthen, at jeg er uvidende. Jeg responderer ved som det første at spørge direkte, hvad de egentlig vil diskutere.
Ofte siger de, at de stoler på naturvidenskaben eller matematikken, og at der ingen paradokser er i matematikken. Hertil spørger jeg for eksempel, hvad der kommer efter 1,99[...], for det gør 2 nemlig ikke. De forholder sig konstant til, hvad de kan se, føle og lugte, og til det vil jeg sige, at der findes noget, der rækker ud over sanser og videnskab. De undrer sig over, at jeg tror på ånd, men siger selv, at de tror på sjæl og legeme. Jeg har svært ved at se forskellen. Vi tror alle på noget.
Er du stolt af at læse teologi?
Jeg vil hellere sige, at jeg er virkelig glad for det. Det betyder ikke, at jeg forstår alt, jeg læser, i første omgang, men jeg lægger i stigende grad mærke til, hvor meget kristendom fylder. Jeg kan for eksempel ikke længere se filmene "Ringenes Herre", som jeg så dem, før jeg startede på studiet.
Jeg kan svare, at jeg er stolt af den, jeg er, og jeg har heldigvis den tryghed, at jeg aldrig er alene. Når jeg hver sommer vandrer et eller andet sted på kloden, har jeg hverken mobil eller laptop med, og jeg møder ikke mennesker i flere dage. Men jeg føler mig aldrig ensom, for som troende ved jeg, at jeg ikke er alene.
Hvordan ser du på andre religioner?
Jeg er selv protestant, og har muslimske, katolske og ateistiske venner. Vores debatter går højt engang imellem, men det er kun målt i decibel. Det er vanskeligt at sætte et prædikat på dem, fordi de har en anden religion. Jeg ser Danmark som et kristent land med kristne værdier og sprog, men når det er sagt, mener jeg ikke, at man skal blande sig i andre menneskers religion.