Katolik: Kan vi stole på pave Frans i sagerne om misbrug?

Så længe paven ikke sætter en uvildig undersøgelse i gang, der kan give os klart svar på den tidligere ærkebiskops anklager mod ham, er det uvist, om vi kan stole på pave Frans. Det er en ganske alvorlig sag for alle verdens katolikker, mener debattør og journalist Iben Thranholm

Omkring 115 ledende katolske biskopper fra verdens 112 bispekonferencer var samlet i Vatikanet i weekenden for at drøfte spørgsmålet om seksuelle overgreb i Kirken. Når pave Frans i september sidste år valgte at indkalde til det netop overståede møde, hang det sammen med, at Vatikanet fra mange sider beskyldes for tavshed.

Det sker oven på afsløringer af misbrug, heriblandt sagen om den amerikanske kardinal Theodore McCarrick, som for nyligt har mistet sit præsteembede på grund af seksuelt misbrug af mindreårige gennem en lang årrække. Det sker også på grund af den tidligere nuntius (Vatikanets diplomatiske repræsentant, red.) i Washington DC og ærkebiskop Carlo Maria Viganò, som i et åbent brev har beskyldt pave Frans for at rehabilitere kardinal McCarrick, selvom han er pålagt sanktioner på grund af misbrug.

Pave Frans svarede ikke på beskyldningerne fra den tidligere ærkebiskop, men skrev i stedet et brev til Guds folk med opfordringen om at besvare overgrebsskandalerne med bøn, faste og bod.

Men den gik ikke. Reaktionerne har været stærke, og derfor besluttede pave Frans i september at indkalde til mødet i kølvandet på disse afsløringer af sexmisbrug.

Pave Frans: Tiden er inde til at udrydde børnemishandling

På mødet blev misbrugsproblemet taget op på globalt plan. Hovedtemaerne var biskoppernes ansvar i deres pastorale, åndelige og juridiske opgaver, og mulige løsninger i overensstemmelse med den kanoniske ret for at vurdere tilfælde, hvor præster har svigtet deres ansvar og handlet med uagtsomhed og gennemsigtighed i den katolske kirkes interne procedurer med civile myndigheder og lægfolket.

Mødet blev i går afsluttet med en messe, hvor pave Frans i sin tale sagde, at "tiden er kommet for at arbejde sammen for at udrydde børnemishandling” og tilføjede, at det er et globalt problem i mange samfundslag. “Kirken”, sagde pave Frans, “føler sig kaldet til at bekæmpe dette onde, der rammer selve dens mission, nemlig at forkynde evangeliet for de små og beskytte dem mod glubske ulve".

Vigtige emner blev fortiet

Hvad man undlod at tage op på mødet var homoseksualitet blandt præster, som en af de mulige årsager til sexskandalerne, og hvordan ledende skikkelser i kirken har dækket over hinanden.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den katolske kirkes ledelse overhovedet formår at bekæmpe dette onde, når så centrale emner bliver fortiet og ignoreret?

Kan vi stole på, at forandringen er undervejs?

Mens mødet blev afholdt, er det kommet frem, at den argentinske biskop Gustavo Zanchetta skulle have fået et job i Vatikanet af pave Frans i 2017 til trods for, at Zanchetta to år forinden var blevet beskyldt for sexmisbrug og for besiddelse af homoseksuel porno på sin telefon, som involverede mindreårige. Alt sammen noget pressen havde kendskab til. Spørgsmålet om, hvorvidt pave Frans kendte til sagen og det til trods alligevel hentede Zanchetta til Vatikanet, belaster nu mødets troværdighed.

Under en pressekonference i forbindelse med mødet spurgte den argentinske journalist Ines San Martin fra det amerikanske katolske tidsskrift Crux Now, om vi kan være sikre på, at det er sidste gang, vi skal høre forsikringer om, at der ikke kommer flere “cover-ups”. Hvis det nu passer, at pave Frans så stort på den argentinske biskops misgerninger, kan vi stole på, at det her kommer til at ændre sig? spurgte hun direkte.

En af mødets biskopper, som sad i pressekonferencens panel, havde svært ved at svare, og chefen for Vatikanets presseafdeling måtte tage over. Han forklarede, at en undersøgelse var sat i gang, og at man ville meddele resultaterne på et senere tidspunkt. Han mindede om, at Vatikanet havde bedt journalister om ikke at fokusere på individuelle sager. Biskoppen tilføjede så, at når der var sat en undersøgelse i gang, så var der jo ikke nogen, der skjulte noget. Men problemet er bare, at undersøgelse kommer for sent og efter hårdt pres udefra.

Spørgsmålet ramte lige præcis ind i hele problemet med mødet. Vi mangler stadigt svar på, hvem der i toppen af kirkens hieraki har dækket over hvem. Og i værste fald stadig gør det. Det åbne brev fra ærkebiskop Carlo Maria Viganò, som anklager pave Frans for at rehabilitere kardinal Theodore McCarrick, selvom pave Benedikt XVI havde sat ham under sanktioner for misbrug, har pave Frans indtil videre nægtet at svare på. Så længe paven ikke sætter en uvildig undersøgelse i gang, som kan os give klart svar på, om Viganòs anklager er sande eller ej, forbliver det uvist, om vi kan stole på pave Frans. Det er en ganske alvorlig sag for alle verdens katolikker.

Så længe, der hersker tvivl om, hvem der ved hvad og gør hvad i toppen af kirkens hierarki, er tiltag som dette møde, hvor man lover bod og bedring, ikke særligt meget værd. Derfor stiller dette møde også flere spørgsmål, end det besvarer. Den katolske kirke og den kristne tro bygger på sandhed. Vi har krav på at kende den, og derfor må kirkens ledelse nu komme frem og fortælle den.

Iben Thranholm er katolsk journalist og debattør.