Til minikonfirmand er der både plads til forundring, fordybelse og flødeboller

Minikonfirmand tilbydes af folkekirken til børn i 3. og 4. klasse. Her kan børnene gennem både leg og fordybelse lære om kirken og den kristne tro, og der er plads til undren og spørgsmål om venskab, sorg og tilgivelse

Børn skal have kendskab til kirke og kristendom ud fra deres egne erfaringer og spørgsmål. Det er målet med det populære fritidstilbud ”minikonfirmand,” som folkekirken udbyder til børn i 3. og 4. klasse. Her får børnene mulighed for at komme på besøg i kirken og snakke om, hvad kristendom er, og lære mere om Bibelens fortællinger. Og så er der plads til børnenes undrende spørgsmål om livets både små og store strøg.

I Adventskirken i Vanløse har der i år været 13 minikonfirmander tilmeldt. De er 9-10 år gamle og kommer fra forskellige skoler i lokalområdet. Her har de siden august mødtes hver tirsdag efter skoletid for at lære kirke og kristendom bedre at kende gennem leg, musik og forskellige kreative aktiviteter.

Simon Grønne-Grann er 27 år og har en bachelor i teologi. Han er børne- og ungemedarbejder i Adventskirken og har stået for dette års minikonfirmandforløb. Hans tilgang til at have minikonfirmander har været meget praktisk orienteret og baseret på de dele af kristendommen, som børnene kan relatere til deres eget liv:

“Vi har eksempelvis brugt det, der hedder kristuskransen. Det er en slags armbånd, som vi har lavet undervejs, hvor hver perle har en forskellig farve, en historie og en betydning, som vi har talt om,” fortæller Simon Grønne-Grann.

“Det har været en god måde at gøre det på, fordi det sætter fokus på nogle bibelhistorier og kristne temaer, som er relevante i børnenes egne liv. Det bliver en måde at tale om følelser som håbløshed og sorg, venskab, tilgivelse og glæde. Det er ting, som man kan relatere til, også når man er barn, og selvom emnerne er meget almenmenneskelige, kan de også have en kristen vinkel. Børnene har en stor frimodighed til at tale om disse ting, også når det har med tro at gøre,” siger han.

Et sted, hvor voksne tager sig tid til at tale med børn
Da forløbet begyndte i Adventskirken i august sidste år, var der ikke mange tilmeldte. Men ordet spredte sig blandt børnene og deres venner, og efterhånden som efteråret skred frem, blev holdet af minikonfirmander større. Flere af børnene har stillet sig kritiske overfor den kristne lære, og ikke alle børnene er døbt, hvilket man heller ikke behøver at være for at gå til minikonfirmand. For Simon Grønne-Grann har det været både sjovt og spændende at følge med i deres udvikling:

“Børnene gør sig generelt ret mange sjove tanker, og de er meget positive. En af pigerne har besluttet sig for, at hun vil døbes nu, og det har hun fået lov til af sine forældre. Det virker også som om, de fleste af dem har lyst til at blive konfirmeret. Men der har også været én, som var skeptisk og meget reflekteret omkring sin tro. Han mente, at han lige skulle tænke lidt mere over det og ville vente med at tage beslutningen, til han blev lidt ældre.”

Alt i alt har responsen fra børnene været meget positiv, fortæller Simon Grønne-Grann:

“Vi har her skabt et sted, hvor der er nogle voksne, som tager sig tid til at sætte sig ned og snakke med børnene om de her forskellige temaer. En af pigerne har sagt, at hun følte, at hun kunne sige alting her, og det tyder jo på, at forløbet har gjort et godt indtryk.”