Debat

Afgående biskop til sin efterfølger: Jeg er tryg ved at bringe stafetten videre til dig

Tænk, at en biskop beder efter, at valgresultatet er bekendtgjort. Det var ikke bare pinligt og mærkeligt, som man måske kunne frygte eller forvente. Nej, det var naturligt, glædeligt og håbefuldt, mener afgående biskop Steen Skovsgaard. Foto: Frandsen Finn/ritzau

At være biskop er at deltage i et stafetløb. Du har fået et embede, et kors og en kåbe givet og betroet, som du senere skal overdrage og bringe videre. Tillykke med stafetten. Læs afgående biskop Steen Skovsgaards tale til Lolland-Falsters nye biskop

Kære Marianne

Jeg har en lille ekstra gave til dig. Det er en reproduktion af den berømte Vladimir-ikon fra 1200-tallet. Jeg købte den for 12 år siden i Moskva, efter at have set den originale udgave inde på Tretyakovmuseet – i øvrigt under min bispevalgkamp dengang. Det er en fantastisk ikon af den hellige Gudsmoder med det lille Jesus-barn, og en af de mest berømte af alle russiske ikoner. Der er flere grunde til, at jeg har lyst til at give dig den.

For det første er Susanne og jeg jo flyttet til lidt mindre forhold, så det kniber med vægpladsen.

For det andet så er jeg overbevist om, at du vil sætte pris på den og forhåbentlig komme til at holde af den.

For det tredje afbilleder den noget helt specielt i forholdet mellem Maria og det lille Jesusbarn. Deres ansigter er præget af en dyb melankoli og inderlig kærlighed. Maria favner det lille barn, men det er ligeså tydeligt, at Jesus også favner sin mor og trøster hende.

Det er der en dyb og smuk forkyndelse i. Du er i dag blevet indsat som biskop til at tage vare på menighederne her i Lolland-Falsters Stift. Du skal nu, ligesom Jomfru Maria, værne om og støtte præster og menigheder her i stiftet. Og selvom det er et lille stift, så er det en stor opgave.

Jeg ønsker for dig, at du må opleve velsignelsen i kaldet og opgaven. At du må finde trøst og styrke, kraft og ånd i mødet med præsterne og menighederne. At du vil opleve deres kærlighed, varme, støtte og velsignelse, og at du i dette møde og favntag, med Guds hjælp, må få givet det mod og de kræfter, der skal til.

Den fjerde grund til at jeg nu vil overbringe dig denne ikon er, at den ligner en stafet. Du er jo en sportskvinde, og har svømmet konkurrencesvømning i mange år. Måske har du også været med til at svømme stafet.

Jeg har selv prøvet at løbe stafet i atletik. Her er det en meget vigtig øvelse både at kunne modtage og bringe stafetten videre. Der er nemlig en meget kort og afgrænset banestrækning, hvor man skal bringe sig op i fart indtil tidspunktet, hvor stafetten overdrages og modtages. Og det sker for alvor i dag. Du har bragt dig op i fart, holdt øje med stafetten, vi to har holdt nogle møder, jeg har overdraget dig en række punkter og to store kasser af bøger og papirer, som du forhåbentlig kan bruge til orientering og blive inspireret af – og nu er løbet dit. Jeg kan til gengæld så slappe af, glæde mig over, at stafetten er bragt videre, bevæge mig ud fra banen, for nu fra sidelinjen at følge dit løb og i det stille heppe på dig.

Og det vil jeg gerne understrege, Marianne, at det glæder jeg mig til. Allerede fra minutterne efter at du blev valgt, blev jeg meget tryg. For umiddelbart efter valget overraskede du os og alle de forsamlede journalister, præster og medarbejdere med at bede en bøn. Du bad simpelt hen en fri bøn for rullende kameraer.

Det er aldrig sket i den danske folkekirkes historie. Tænk, at en biskop beder efter, at valgresultatet er bekendtgjort.Det var ikke bare pinligt og mærkeligt, som man måske kunne frygte eller forvente. Nej, det var naturligt, glædeligt og håbefuldt.

Jeg vil hermed kort sagt udtrykke min glæde og tryghed over at skulle bringe stafetten videre til dig. Du har fra dag et taget stiftets motto til hjerte: Ex contemplatione innovatio - Fra fordybelse kommer fornyelse.

Nu vil jeg blot slutte og ønske dig tillykke med bispeembedet, Jeg kan uden overdrivelse sige, at du får et dejligt stift, du får et engageret personale, en superdygtig stiftskontorchef, masser af gode præster, spændende kirker og menighedsråd – og et stift, hvor kirken spiller en helt afgørende rolle i det daglige liv og selvforståelse.

At være biskop er at deltage i et stafetløb. Man har fået et embede, et kors og en kåbe givet og betroet, som man til sin tid skal overdrage og bringe videre. Tillykke med stafetten. Må Gud rigt velsigne dig og Lolland-Falsters Stift i årene fremover.

Steen Skovsgaard er afgående biskop i Lolland-Falster Stift. Indlægget er en forkortet udgave af den tale, som Skovsgaard holdt til stiftets nye biskop Marianne Gaarden efter hendes indsættelse.

Andre læser lige nu