Debatinterview

Torben Søndergaard: Børn tager ikke skade af at overvære en dæmonuddrivelse

I bevægelsen The Last Reformation mener de, at alle kristne kan lære at helbrede andre mennesker. På billedet, der er fra dokumentaren "Guds bedste børn", beder bevægelsens frontfigur Torben Søndergaard for en kvinde i London. Foto: TV2

Manipulation og overgreb. Den kirkelige bevægelse The Last Reformation har fået kritik efter deltagelsen i TV2's dokumentar "Guds bedste børn". Kristendom.dk har talt med bevægelsens frontfigur Torben Søndergaard for at forstå, hvad der driver bevægelsen, og høre, hvad de tænker om kritikken?

”Hvad foregår der i radikale kristne miljøer?” spørger TV2 i deres dokumentarserie ”Guds bedste børn”, der blev sendt i januars første uger. I serien får danskerne indblik i kendte kirkelige bevægelser som Faderhuset og Evangelist, men også den for mange ukendt bevægelse The Last Reformation får meget plads med videoklip af dæmonuddrivelser og helbredelser. Klip, som bevægelsen og den karismatiske leder Torben Søndergaard siden har fået meget kritik for i offentligheden. Søndergaard selv er skuffet over dokumentaren, som han ikke synes, han kan genkende sig selv i.

”Jeg har ikke haft noget imod at blive kaldt radikal kristen tidligere,” fortæller Torben Søndergaard og fortsætter: ”men jeg har noget imod at blive sat i bås med de andre bevægelser i dokumentarserien. Serien viser ikke, hvordan de andre bevægelser praktiserer eksempelvis dæmonuddrivelser, men de sidestiller os med dem, og hvad de skaber af traumer.”

Det lå ellers ikke i kortene, at Søndergaard skulle blive frontfigur for en religiøs bevægelse. Han er opvokset i en almindelig dansk familie og blev voldsomt skuffet, da han som 16-årig bad Gud om at helbrede sin mors handicap. Det skete ikke, og Søndergaard skubbede al tro på en kristen Gud væk. I dag ser han dog anderledes på det og ønsker at være med til at reformere kirken og kirkesystemet:

”Man behøver ikke have medlemskab af en kirke, have en kirkebygning eller præst for at være kirke. Det har kirken misforstået. Jesus er hovedet for sin kirke og alle kan lære at høre fra ham. Problemet er, at de etablerede kirkesamfund ofte stopper med at forny sig. Det skal de blive med.”

En anden ting, mange af de etablerede kirker ifølge Søndergaard også har misforstået, er synet på de såkaldte nådegaver, der beskrives af apostlen Paulus i Bibelen. Begrebet nådegaver er ikke noget, der fylder i mange folkekirker, men store dele af missionsbevægelserne, de karismatiske kirker og dansk oase opfatter nådegaver, som særlige gaver Gud giver enkelte mennesker i menigheden. Torben Søndergaard mener derimod, at alle kristne har disse særlige gaver og skal bruge dem. Hvis nogen har en særlig gave til noget, eksempelvis helbredelse, er det, fordi vedkommende skal vise de andre i menigheden, at de også kan gøre det.

Ønsket om at reformere kirken er baggrunden for bevægelsen The Last Reformation. Den er ikke en del af folkekirken, og Torben Søndergaard afviser, at det overhovedet er en kirke. Han beskriver selv The Last Reformation som en bevægelse, der har et ønske om at vende tilbage til de første kristnes simple liv, som man kan læse om i Apostlens Gerninger i Bibelen. Bevægelsen ønsker derfor at udruste mennesker til dette gennem kurser, så de kan tage det simple liv med hjem til sine menigheder eller starte en ny bevægelse et andet sted. Kursusdeltagere kan derfor også kun være på bevægelsens center i Thisted i maximalt et halvt år.

I serien ”Guds bedste børn” vises det, hvordan Torben Søndergaard og andre fra The Last Reformation uddriver dæmoner, men hvad er egentlig en dæmon?

”Det er en dybere teologisk snak, men der er ting, som forårsager ting i mennesker liv, som ødelægger dem. Noget overnaturligt, som ikke er fra Gud, men fra fjenden. Dem har vi som kristne fået autoritet over. Jeg ved ikke, hvordan dæmoner ser ud, men jeg ved, at der er mennesker, som oplever frihed bagefter, og at det står i Bibelen. Det er, hvad jeg har brug for at vide.”

I The Last Reformation arbejder de ud fra tre kategorier, hvis et menneske er sygt og har brug for mere end at blive bedt for, eller hvis det på anden måde mangler frihed til at leve sit liv, som Gud vil det. Det kan blive sat fri af evangeliet, en åndelig fornyelse af sit sind eller en dæmonuddrivelse. Men hvordan ved man så, at der er en dæmon på spil?

”Vi gør tit det, at vi beder for folk. Når vi gør det, så reagerer personen måske pludselig voldsomt, og så kaster vi noget ud af vedkommende.”

Men er der ikke en risiko for, at de voldsomme reaktioner I ser, måske bare kan skyldes noget menneskeligt, for eksempel angst?

”Jo, der er masser af mennesker, der lider af noget, men når du ser en dæmon, så ved du, det er en dæmon. Men der er også folk, der bare står og ryster, og dem må vi ikke fremprovokere en session ved. Men når man er sammen med mennesker, kan man også mærke, hvordan folk har det. Det behøver man ikke en lang uddannelse for.

Journalisten, der er undercover i dokumentaren, bliver ved at køre rundt i medicin, hvilket ellers er noget, jeg aldrig snakker om. Der er ikke nogen mennesker i Danmark, som jeg har sagt til, at de skal smide medicinen, fordi jeg ved, at der var en sag med Christian Hedegaard om dette. For mig er Gud større end medicin. Gud kan godt helbrede folk på medicin.”

Søndergaard understreger i samme ombæring, at dæmonuddrivelser er en meget lille del af, hvad de laver i The Last Reformation. Han anslår, at det fylder fem procent af et skoleophold på tre måneder.

I forbindelse med dokumentaren udgav kristendom.dk et indlæg af folkekirkepræst Niels Underbjerg, der har erfaring med at uddrive dæmoner. Han vil ikke uddrive dæmoner uden forudgående samtaler med den eventuelt besatte, vedkommendes nære familie eller venner, og så vil han også have en lægelig screening af vedkommende for at sikre sig, at han ikke gør det værre, hvis det er noget psykisk. Hvad tænker du om det?

”Jamen, der må jeg så tilføje, at jeg er sikker på, at jeg har set flere mennesker bliver sat fri, end han har. Vi har jo tusindvis af vidnesbyrd fra folk, der har oplevet frihed. Ja, vi snakker med folk, det skal vi da. Men præsten gør det også alt for besværligt, og jeg tror ikke helt på, hvad han siger, for han kender altså ikke til det, som vi gør det. Hvem kan gøre det på den måde, han foreslår?”

Søndergaard forklarer videre, at han har oplevet at møde folk på gaden, der pludselig reagerer voldsomt og må sættes fri for en dæmon med det samme. Der mener Søndergaard ikke, det kan fungere, hvis han må sige til dem, at han lige skal hjem og tjekke op på det hele, inden han kan hjælpe dem.

Folkekirkepræsten Niels Underbjerg giver i sit indlæg også udtryk for, at han oplever, at skulle samle op på mennesker, der har været til helbredelsesmøder i lignende bevægelser, men Torben Søndergaard afviser blankt, at disse mennesker kommer fra The Last Reformation:

”Vi laver ikke helbredelsesmøder. Vi beder for syge, men målet er ikke helbredelse. Mennesker kan blive skuffet i alle kirker over ikke at blive helbredt. Jeg har ikke oplevet, at nogen går fra os skuffet, selvom de ikke er blevet helbredt.”

Troen spiller heller ikke ind i forhold til, hvorvidt folk bliver helbredt, hvis man spørger Torben Søndergaard. Der skal være en eller anden form for tro til stede, men det har ikke noget at gøre med, hvor meget man tror, om man bliver helbredt eller ej.

Når det kommer til kritikken af The Last Reformation efter serien ”Guds bedste børn”, er det også børnene, offentligheden har udtrykt bekymring for. I dokumentarens andet afsnit bliver seerne præsenteret for flere videoer fra The Last Reformations Youtube-kanal, hvor det ser ud, som om Torben Søndergaard uddriver dæmoner på børn. Men Søndergaard afviser overfor kristendom.dk, at han laver dæmonuddrivelser på børn under 15 år på samme måde, som det foregår på voksne i dokumentaren. Han mener, at mindre børn er uskyldige og slet ikke kan blive besat. Ifølge Søndergaard har han blot bedt for de mindre børn i klippene, men ikke lavet uddrivelser på dem.

Hvad med de børn som er til stede ved uddrivelserne? Hvordan kan I sikre jer, at de ikke får traumer af det?

”Vi skriver altid i vores materiale, at børn er velkomne, men skal være under opsyn. I den efterfølgende evaluering fra deltagerne har vi aldrig nogensinde fået en tilbagemelding om, at det er for voldsomt for børn at være med, så jeg har aldrig set et problem i det.”

Men det er vel meget utrygt, hvis de her børn skal gå rundt og være bange for dæmoner?

Jeg er sikker på, at der er flere børn i verden, der bange for ideen om, at der er et helvede, end børn der er bange for dæmonuddrivelser. Skal vi så også fjerne helvede? Dokumentaren viser ikke glæden og begejstringen efter udfrielsen. Dem, der er til stede, tænker, at Gud er større. Vi har altså ingen problemer med, at børn er bange, for de ser kraften i Jesus.”