10 bibelvers til at bevare troen, når alt går galt

Sjælesorger Jette Dahl giver her 10 gode råd til, hvordan man kan bevare troen i livets svære stunder

1) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? (Matt.27,46)
Det var Jesu råb fra sit kors langfredag. Måske er du der, hvor du siger det samme fra dit kors, for du føler dig forladt af Gud og mennesker. Præcist som Jesus gjorde det. Når Guds søn råbte sådan i sin afmagt og fortvivlelse, kan du også gøre det.

Råb sammen med den korsfæstede og opstandne Herre.

2) Jesus forbarm dig over mig! (Mark. 10,48)
Den blinde tiger ved vejen råbte den bøn ud, som siden har haft sin efterklang i kristne kirker i hele verden. Hjertebønnen, Jesusbønnen er blevet navnet på denne bøn, der stadig dagligt råbes ud, også i fortvivlelse og afmagt. Den blinde tiggers bøn blev hørt. Han blev seende og fik en ny begyndelse ved at følge Jesus på vejen.

Brug denne gamle bøn, når du er i afmagt. Måske giver det dig med tiden et nyt syn på din tilstand/modgang.

3) Gå bort, din tro har frelst dig! (Mark. 10,52)
Tiggeren sendes af sted med de ord fra Jesus. Gad vide, hvad tiggeren har tænkt ved at blive sat fri ved sin tro (ordet frelse betyder sprogligt: fri-halset dvs. ikke mere slave, men fri). Måske har han tænkt: hvilken tro? Her skal tro forstås som udholdenhed, idet tiggeren bliver ved at råbe sin bøn ud: forbarm dig over mig!

Lær af ham og hold ud, når alt går galt for dig. Hør Kristus sige til dig: Din tro har frelst dig!

4) De raske har ikke brug for læge, det har de syge! (Matt. 9,12)
Det svar gav Jesus ofte mennesker, der spurgte ham om, hvorfor han besøgte toldere og syndere og omgikkes syge og svage. Det er sådan, det er. Når vi har det godt og har medgang, kan vi selv det hele og giver som regel ikke Gud megen plads i hverdagen. Men kommer der modgang, ved de fleste af os godt, hvor vi kan henvende os, nemlig til Gud. Han er der bare altid.

Er du syg i sindet eller i kroppen, så husk, at Kristus er din åndelige læge.

5) Vær frimodig, dine synder tilgives dig! (Matt.9,2)
Der kan være forskellige grunde til, at noget går galt. Det bibelske ord synd betyder: At gå fejl af målet. Overvej med dig selv, om du er gået fejl af målet i de relationer, du indgår i eller der, hvor du er i livet. Eller om andre har sat dig i den situation. Både det vi siger og ikke får sagt, det vi gør og det, vi ikke får gjort, præger jo vores liv og andres med på godt og ondt. Jesu ord om frimodighed og tilgivelse er ikke bare tomme ord, når det er Ham, der siger det. Gud er i den virkelighed, som ordene proklamerer. Der findes tilgivelse, også når vi ikke kan se nogen udvej.

Så hav et frit mod og bed om tilgivelse for det mål, du er gået fejl af. Lad det komme fra hjertet og modtag således en ny begyndelse fra Gud.

6) "Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Far, som er i det skjulte, og din Far som ser i det skjulte skal lønne dig! (Matt.6,6)
Jesus opfordrer dig til at gå ind i dit hjertes lønkammer ved at lukke døren til alt det ydre og din omverden. Derinde kan du bede til Gud, som virker og ser i det skjulte. Som en barmhjertig Far lønner han dig, som kun Gud kan lønne et menneske.

Forvent dig alt godt midt i dit kaos. Stol på, at Gud har god tid til også at lytte til dig i dit hjertes lønkammer.

7) Da gik han i sig selv (Lukas 15,17)
I Jesu lignelse om den fortabte søn, er den yngste rejst langt hjemmefra, også fra Gud som sin åndelige Fader. Derude går alt helt galt for ham. Han har ingen, der kan hjælpe ham. Alle har forladt ham. På afgrundens rand går han i sig selv og erindrer sit hjem og sin Far.
Når vi er på afgrundens rand, magter vi intet. Da sker det, at håbet kan næres ved at klamre sig til troen på Gud, som den Far, der også kommer dig i møde og favner dig, præcis hvor du er.

Vend om og gå i dig selv. Bliv bevidst om dit åndelige hjemsted hos Gud. Han står der altid med åbne arme og venter på dig.

8) Mit barn, du er altid hos mig. Alt mit er dit! (Lukas 15,31)
Den ældste søn i lignelsen om den fortabte søn er også fortabt som lillebroderen. Fortabt i sin forurettethed, vrede og bitterhed over, at den yngste søn bliver taget så godt imod, og at der festes for hans hjemkomst. Han har forsøgt at leve op til alle normerne og været det artige og nemme barn i familien, i rollen som storebroder. Det dør han af, hvis ikke han tager imod Faderens udstrakte hånd og indbydelse til at dele glæden.

Hvis du også er der i sådan en fortabthed, så hør Faderens ord sagt til dig: Mit barn. Jeg er altid hos dig. Alt mit er dit!

9) Frygt ikke. - Han går i forvejen for jer (Matt. 28,5+9)
Det var englens budskab til de sorgfulde kvinder ved den tomme grav langfredag.
Alt var for dem gået helt galt ved Jesu død. Da lod Gud høre fra sig Frygt ikke! For den korsfæstede Kristus er opstået fra de døde. Han er gået i forvejen
Den største sorg, der kan ramme os, er at miste den, man elsker. Døden er livets værste fjende, for den skiller os ad. Midt ind i sådan en ubærlige smerte, lyder det fra Gud: Frygt ikke!

Hør de ord igen og igen i din afmagt, hvis du har mistet den, du elsker. Håb og tro på, at i opstandelsens lys vil I mødes og blive eet i Gud. Kristus er gået foran.

10) Modtag Herrens velsignelse (4. Mos 6, 24-26):
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sig ansigt lyser over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.