Auguste Comte (1798-1857)

- Universet viser ingen tegn på, at der står en styrende tanke bag det, sagde Auguste Comte.

Auguste Comte sagde, at religionen var et stadium, som skulle overvindes til fordel for videnskabelig erkendelse. Han var en af sociologiens grundlæggere og mente, at menneskeheden skulle dyrke samfundet som det højeste væsen i stedet for Gud

Isidore Marie Auguste Francois Xavier Comte blev født i Montpellier i det sydvestlige Frankrig i 1798. Efter han havde afsluttet grundskolen, rejste han til Paris for at beskæftige sig med polytekniske studier.

I 1816 lukkede regeringen École Polytechnique, hvor Comte var studerende, fordi nogle forskere havde demonstreret imod en lærer. Derefter flyttede Comte tilbage til Montpellier. Her blev det klart for ham, at der var en stor kløft mellem den katolske tro, som hans familie havde, og hans egen overbevisning. Blandt andet derfor flyttede han efter kort tid til Paris igen.

I en periode var Comte ansat på École Polytechnique som lærer, men blev senere afskediget efter en strid med ledelsen. Herefter blev hans forskning finansieret af private bidrag, som blandt andre John Stuart Mill var med til at samle ind.

Selvom Comte er blevet berømt for sine tanker om socialvidenskab, så er det blevet sagt om ham, at han ikke selv var særlig let at omgås. Han skulle efter sigende have haft et voldsomt temperament, og i en periode var han også under behandling - dog uden resultat. Comte blev skilt fra Caroline Massin i 1842.

Vejen frem

Comte mente, at den menneskelige erkendelse havde gennemgået en udvikling, som kunne beskrives ud fra tre stadier. Først var der det teologiske stadium, hvor alle forandringer i naturen blev forklaret som guders indgriben. Det vil sige, at når man skulle forklare, hvorfor det regnede, tordnede eller blev snevejr, så svarede man, at det var fordi, guderne ville det sådan.

Herefter kom, sagde Comte, det metafysiske stadium, hvor ændringerne i naturen blev forklaret med, at der stod nogle usynlige og ikke sansbare kræfter bag. Det var ikke Gud, der var kraften bag alle bevægelser i universet, men naturen virkede heller ikke uafhængigt af overnaturlige kræfters indgriben.

Til sidst kom det, som Comte mente var målet, nemlig det positive stadium. Med ordet "positiv" sigtede Comte på, at mennesket på dette stadium udelukkende forholder sig til, hvad der kan ses, høres og røres.

Med sine tanker om det positive var Comte med til at grundlægge en helt ny filosofisk og videnskabelig retning, nemlig positivismen. At diskutere om Gud findes eller ej bliver af positivister ofte beskrevet som meningsløst. Derimod forsøger man at beskrive verden, sådan som den viser sig ud fra sine lovmæssigheder og den orden, som findes i den.

På det positive stadium er det menneskets egen indsigt i verden, der sættes højst. Målet er, at mennesket skal beherske verden ved at forstå, hvordan den fungerer. På den måde skal man i praksis afhjælpe sygdomme og andre lidelser og i det hele taget kontrollere naturen. De metoder som benyttes i naturvidenskaben er for positivisterne forbilledet for undersøgelser af alle tænkelige forhold.

Samfundet som den nye gud

Sociologien skulle ifølge Comte være den samlende videnskab. Comte mente ikke, at der var forskel på at studere mennesker og at studere fysik eller andre naturvidenskaber. Samfundet skulle med andre ord undersøges, som om det var en ting eller en genstand, der var underlagt de samme love som materielle ting som stole og borde.

Comte mente, at sociologien havde to opgaver. På den ene side skulle den undersøge de forhold, der gjorde sig gældende på ethvert givent tidspunkt. Der ud over skulle den også redegøre for, hvilket system der var i den udvikling, som skete i samfundet i løbet af historien.

Comte sagde, at videnskaben blot skal beskrive, hvad der kan erkendes uden at fortolke, hvad der ligger bag. Der vil derfor ikke være plads til forskellige meninger inden for videnskaben, fordi den udelukkende handler om kendsgerninger. Alligevel hævdede Comte senere, at etik og moral, altså læren om, hvad der er den rette måtte at leve på, ikke kan erstattes af videnskab.

Positivisterne var meget kritiske over for religionernes udsagn. Comte ville derfor selv udvikle en "menneskehedens religion", hvor det var samfundet og ikke Gud, der skulle tilbedes. De personer, der havde gavnet menneskeheden, skulle helgenkåres, mente Comte.

Comte spillede en afgørende rolle både i grundlæggelsen af positivismen og sociologien. Derfor har han også fået stor betydning efter sin død i Paris i 1857. Positivismen fik enorm indflydelse både inden for naturvidenskabelig forskning og for undersøgelsen af menneskets natur i 1800- og 1900-tallet. Sociologien har også siden sin grundlæggelse haft indflydelse på den måde, som samfundet indrettes på.