LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Bo Giertz (1905-1998)

Bo Giertz var kendt som en venlig men kompromisløs leder.

Biskop Bo Giertz blev i 2004 kåret til det 20. århundredes vigtigste svenske kirkeleder

Selvom Bo Giertz døde i 1998, er han stadig en betydningsfuld og kontroversiel person i den kirkelige debat i Sverige. Han huskes især for sin kamp for traditionelle standpunkter i den Svenske Kirke, for eksempel regelmæssig nadverfejring hver søndag, hvilket tidligere ikke var almindeligt.

Samtidig var han imod nogle af de forandringer, som skete på det teologiske og moralske område, hvor kirken efter hans overbevisning bevægede sig væk fra klassiske kristne normer.

Det betød dog ikke, at var imod nyskabelser generelt. Han blev født i 1905 som barnebarn af opfinderen L.M. Ericsson, manden bag Ericsson-koncernen, og han var livet igennem optaget af videnskabens og teknologiens landvindinger.

Han begyndte da også sit studieliv med at læse medicin. Han ville være læge ligesom sin far og han var overbevist ateist ligesom sin far.

Pligten til at hjælpe gjorde ham kristen
I løbet af sin studietid opdagede Bo Giertz imidlertid, at det ikke var alle ateister, der havde det samme positive menneskesyn, som han havde med hjemmefra. Han havde lært, at det var enhvert menneskes moralske pligt at hjælpe andre, så godt man kunne.

Men blandt sine ateistiske studiekammerater mødte han snarere et egoistisk syn, der satte éns egen nydelse i centrum og skubbede ansvaret overfor medmennesket i baggrunden.

Denne erfaring blev første skridt på vejen mod, at Bo Giertz nogle år senere blev troende kristen. Han valgte at skifte studium til teologi for at blive præst. Der var dog flere omveje undervejs mod præstegerningen.

Han var først i gang med at studere til ph.d. i Ny Testamente, og senere arbejdede han som rejsesekretær i Sveriges Kristelige Gymnasiastbevægelse.

I 1935 fik han sit første præsteembede som kapellan i Östra Husaby, dernæst som stedfortrædende sognepræst i Ekeby fra 1936. Han blev endelig fastansat som sognepræst i 1938 i landsbyen Torpa i Östergötland.

Ud over at passe sine pligter som præst og sjælesørger omhyggeligt tog Bo Giertz sig også tid til at skrive nogle af de bøger, som blev en central del af hans indflydelse på kirkelivet i Skandinavien: Kristi Kirke, Kirkens fromhedsliv, Stengrunden med flere.

Overrasket over at være kandidat
Den 6. oktober 1948 døde biskoppen i Göteborg knap et halvt år før sin planlagte pensionering. Så blev der pludselig travlt med at få valgt en ny biskop. Der var mange håbefulde kandidater til det prestigefulde embede.

Bo Giertz kom ikke selv på den idé at stille op, men hans bøger havde gjort ham kendt i hele Sverige. Derfor opfordrede nogle præster i Göteborgs Stift ham til hans overraskelse til at stille op som bispekandidat.
|
Bispevalg i Sverige foregik på den tid sådan, at stiftets præster først stemte om, hvem der skulle være biskop. Derefter kunne regeringen i princippet vælge frit mellem de tre kandidater, der havde fået flest stemmer. Det viste sig, at Bo Giertz fik klart flest stemmer, men det var usikkert, hvordan den socialdemokratiske regering ville forholde sig til Giertz, der af mange blev opfattet som reaktionær og højreorienteret.

Det endte med, at regeringen udnævte Bo Giertz, og det viste sig da også hurtigt, at den politiske og kirkelige venstrefløjs opfattelse af ham ikke holdt stik. Tværtimod engagerede han sig som ingen biskop før ham som talsmand for arbejdernes rettigheder.

Valgt til den mest betydningsfulde leder
Den 22. maj 1949 blev Bo Giertz indviet til biskop. Med sine kun 43 år var han den yngste svenske biskop på den tid. Han fik en lang og meget travl karriere som biskop, inden han gik på pension i 1970.

Han var kendt som en folkelig biskop, der ikke desto mindre ikke veg tilbage for at sige sin helt ærlige mening, også når den gik på tværs af flertallets.

I begyndelsen af dette århundrede iværksatte den Svenske Kirkes officielle tidsskrift, Kyrkans Tidning, en afstemning blandt sine læsere om, hvem der var den mest betydningsfulde svenske kirkeleder i det 20. århundrede.

Bo Giertz vandt afstemningen, på trods af at den Svenske Kirkes ledelse i de senere år på mange områder har taget afstand fra Bo Giertz' syn på kirkelige og moralske spørgsmål. Med hans modstand mod blandt andet ordination af kvindelige præster ville han formodentlig være udelukket fra at blive ansat i den Svenske Kirke i dag.