Charles Darwin (1809-1882)

Forskeren Charles Darwin mente ikke, at hans evolutionsteori kunne bevise, at Gud ikke er til.

Mennesket er ikke blevet skabt i Guds billede, men er derimod et resultat af en lang udvikling af dyrearterne, mente Charles Darwin. Hans teori om livets udvikling er i dag accepteret af de fleste videnskabsmænd, og han har også fået indflydelse på kristendommens og filosofiens historie

Charles Robert Darwin blev født i 1809 i den engelske by Shrewsbury. Han havde en lykkelig opvækst, men i en alder af kun 8 år mistede han sin moder. Selvom Darwin i dag er kendt som en af de største videnskabsmænd i historien, så var der ikke meget i hans ungdom, der tydede på, at han ville blive en stor forsker.

Uden held forsøgte Darwin i en alder af 16 år at uddanne sig til læge på universitetet i Edinburgh. I 1827 blev han af sin fader sendt til Cambridge for at studere teologi. Faget interesserede dog ikke Darwin, på trods af, at han på dette tidspunkt beskrev sig selv som kristen. Under teologistudierne begyndte han derimod at interessere sig for geologi, zoologi og botanik.

Darwin startede ny videnskabelig epoke

I 1831 blev Darwin tilbudt en stilling som ulønnet forsker på et skib ved navn H. M. S. Beagle. Der var nemlig planlagt en opdagelsesrejse, som skulle vare i 5 år og bringe deltagerne jorden rundt. Darwin takkede ja til tilbuddet, og det blev begyndelsen på en helt ny epoke ikke bare i hans eget liv, men også i videnskabens, teologiens og filosofiens historie.

Længe før Darwin havde forskere registreret, at dyre- og plantearter synes at udvikle sig over tid. Når dyr formerer sig, så bliver ungerne ikke nøjagtige kopier af deres ophav. Hver eneste gang, der sker en formering, vil der fremstå små variationer - også kaldet mutationer - som gør, at for eksempel nogle af fugleungernes næb har en lidt anden form end de andres. Det betyder, at de er i stand til at spise anden føde og dermed har bedre mulighed for at overleve.

Netop de små variationer imellem de enkelte dyr indenfor samme art studerede Darwin grundigt, og han skrev et hav af noter om dem. Det foregik, da Darwin opholdt sig på Galapagos-øerne i Stillehavet ved Sydamerikas vestkyst. Særlig vigtig blev hans observationer af finkerne på disse øer. Der fandtes mindst 14 varianter af dem, og rundt på de forskellige øer havde de netop det næb, der gjorde dem i stand til at spise de frø ellerinsekter, som de kunne finde der.

På Darwins tid mente flere teologer, at det skyldtes, at Gud havde indrettet verden sådan, at de levende væsener kunne overleve i de omgivelser, som de befandt sig i. Men Darwin begyndte at tvivle på den forklaring.

Darwins evolutionsteori

Efter lange overvejelser nåede Darwin frem til en for samtiden overraskende konklusion. Alt levende er i en konstant kamp for at overleve, og kun de arter, der formår at tilpasse sig de naturlige omgivelser vil klare sig, sagde han.

Dermed havde Darwin præsenteret det, som er grundtanken i hans evolutionsteori. Fordi det er de bedst egnede, der overlever, så er det naturligvis også dem, der formerer sig, og dermed arver næste generation en del af deres egenskaber.

Darwin vidste, at hans forestillinger var i modstrid med en bogstavelig læsning af Bibelens skabelsesberetning. Af de indledende kapitler af Bibelen fremgår det nemlig, at Gud skabte alle arterne, sådan som vi kender dem. Derfor tøvede Darwin også i lang tid med at offentliggøre sit videnskabelige arbejde.

I Bibelen fortælles, at mennesket blev skabt i Guds billede, og at det derfor har en helt særlig status. Men ifølge Darwins teori var mennesket blot resultatet af en lang udvikling af en dyreart. Derfor opstod der voldsomme diskussioner, da Darwin i 1859 udgav sin bog "Arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse". Ateister jublede begejstret, mens kristne hævdede, at teorien var både tåbelig og løgnagtig.

Darwin mente ikke selv, at man med udgangspunkt i hans evolutionsteori kunne bevise, at Gud ikke er til. Han mente dog, at den kunne vise, at skabelsesberetningen ikke skulle læses bogstaveligt. Man kunne ifølge Darwin heller ikke udvikle nogen moralsk lære i forlængelse af hans naturvidenskabelige teorier. Det at naturen fungerer sådan, at kun de stærkeste overlever, betød efter hans mening ikke, at samfundet skulle fungere efter samme princip.

Darwin og kristendommen

Det er ofte blevet sagt om Darwin, at han hævdede, at mennesket stammer fra aberne. Det er dog ikke helt rigtigt. Sandheden er, at Darwin mente, at mennesket og aben har samme stamfader.

Før Darwin udviklede sin teori til at omhandle både menneskets og hele dyre- og plantelivets udvikling, foretog han en mængde af observationer, som han mente underbyggede hans teori. Han sagde selv, at han ikke havde haft let ved at acceptere resultatet af undersøgelserne, men at det på den anden side var så klart, at man ikke kunne benægte det.

Darwin var ikke den eneste i samtiden, der var nået frem til den konklusion, at arterne er blevet udviklet ved naturlig udvælgelse. Ved noget der kan minde om et mysterium havde en anden forsker, nemlig Alfred Wallace, helt uden kendskab til Darwin udviklet en teori, der var næsten identisk med hans.

Undervejs i nyere forskeres forsøg på at klarlægge udviklingens gang er det blevet klart, at der er visse trin i udviklingen, som man ikke kan finde spor af i form af for eksempel skeletter eller andet, der kan vise, at de har eksisteret. Dermed er opstået begrebet om "de manglende led".

Darwin døde i 1882 og blev lagt til hvile ved Westminster Abbey, London, tæt på en anden berømt forsker, nemlig Isaac Newton. I dag accepterer de fleste forskere Darwins evolutionsteori. Dog er der, siden teorien blev formuleret, sket en lang række modifikationer og ændringer af den.

Kritikken fra kristne, der læser skabelsesberetningen bogstaveligt, høres også endnu. På trods af de mange meninger om Darwin står det fast, at han har fået en enorm betydning for opfattelsen af livet, mennesket og videnskaben i moderne tid.