LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Desmond Tutu

I hvide gav os Bibelen, nu tager vi sorte den alvorligt, siger ærkebiskop Desmond Tutu.

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu er verdenskendt for sit arbejde for forsoning og fred i Sydafrika. Han var en nøglefigur i kampen mod apartheid og har betydet meget for en afrikansk fortolkning af kristendommen

Desmond Tuto er født i 1931 i Klerksdorp, Transvaal. Han er uddannet lærer og derefter teolog og har undervist ved teologiske fakulteter i både Sydafrika og England. I 1960 blev han ordineret som præst i den anglikanske kirke, og i 1986 blev han ærkebiskop af Capetown som den første sorte nogensinde. Derudover er han æresdoktor på en række universiteter i USA og Europa og har modtaget mange internationale priser.

Tutus teologi kan ikke ses adskilt fra hans politiske arbejde, som har bestået i ikke-voldelig kamp mod det sydafrikanske apartheid regime. I 1984 blev han tildelt Nobels Fredspris for sine anstrengelser for en fredelig overgang til et frit Sydafrika. Efter apartheids fald, kom Tutu til at stå i spidsen for Kommissionen for Sandhed og Forsoning. Kommissionen blev oprettet for at kortlægge de menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted under apartheidstyret, og for at lette forsoningen mellem befolkningsgrupperne. Kommissionen har dannet skole inden for konfliktløsning i resten af verden.

Netop fred og forsoning står i fokus for Tutu, både i hans prædikener og som hans politiske mål. Og de to ting hænger sammen for Tutu. Sand forsoning er en forudsætning for fred og har ikke noget at gøre med bare at glemme uretten. Nej, sand forsoning er ifølge Tutu at stille folk over for de fordringer om retfærdighed, fred og barmhjertighed, som evangeliet om Jesus Kristus stiller. Man kan derfor som kristen ikke forholde sig neutral over for uretfærdighed, undertrykkelse og udnyttelse.

I kristendommen har vi som mennesker vores værdi i kraft af, at vi er skabt i Guds billede. Denne nyhed bliver ifølge Tuto revolutionær i en situation, hvor der hersker uretfærdighed og undertrykkelse. Og derfor er apartheid i strid med kristendommen og Bibelen. Apartheid begrunder nemlig mennesket værdi i et biologisk, racemæssigt forhold og fornægter, at mennesker er skabt i Guds billede.

Afrikanerne står i et dilemma med en identitet, der stort set er formet af europæiske holdninger og synspunkter. Her har Tutu lagt stor vægt på at fortolke kristendommen ind i en afrikansk sammenhæng. Det har han blandt andet gjort ved at kæde sin kristne tro sammen med det afrikanske begreb ubuntu. Ubuntu står for det, at mennesker altid er afhængige af hinanden. Der ligger en gæstfrihed i det og en åben og imødekommende holdning. Ifølge Tutu ønsker Gud et samfund, hvor mennesker lever i harmoni sammen som en stor familie.

Tutu mener også, at troen på det overnaturlige, på en Gud, er noget, afrikanerne får ind med modermælken. For afrikaneren har det åndelige en blivende virkelighed, og der kommer derfor aldrig til at eksistere et egentligt, verdsligt samfund i Afrika.

For Desmond Tutu er spiritualiteten meget vigtig for et egentligt kristenliv. "Jeg overlevede ikke, hvis jeg ikke lovpriste, hvis jeg ikke mediterede", siger han. Livet er en rytme og vekselvirkning mellem arbejde og tilbagetrækning, handling og andagt. Det er konsekvensen af at tage alvorligt, at Gud blev et virkeligt menneske i kød og blod, og at alt, hvad der påvirker menneskelivet, har betydning for Gud. Konflikter møder Tutu med meditation og et kald til gensidig accept kombineret med troen på den klassiske, kristne tro. Og her er det centrale for ham Guds grundlæggende kærlighed til mennesker.

I hele Tutus kristendomsforståelse ligger, at troen har konsekvenser. Kristendommens budskab er meget konkret, og det giver derfor ikke mening at sige, at Gud ikke har nogen mening om politik. "Hvordan har sloganet 'Bland ikke religion og politik sammen' fået så lang en stamtavle?", som Desmond Tutu også har sagt. Guds drøm er, at mennesker lever sammen i fred og harmoni, og mennesker er medarbejdere på at realisere Guds drøm.