Hans Tausen (1494-1561)

Hans Tausen er kendt som ""den danske Luther"", fordi han var hovedmanden bag reformationen i Danmark.

Officielt blev reformationen i Danmark gennemført i 1536, men allerede over 10 år før var Hans Tausen begyndt at udbrede den evangelisk-lutherske lære

Hans Tausen begyndte ligesom sit forbillede Martin Luther med at være munk, men blev overbevist om, at man måtte gøre op med nogle ting i den romersk-katolske kirke, blandt andet munkevæsnet. Han blev den vigtigste person for gennemførelsen af reformationen i Danmark.

Hans Tausen var født på en gård på Fyn, men han brød sig ikke om at være tvunget til at køre med plov og følge i sin fars fodspor. Han ville meget hellere læse bøger og studere. Derfor løb han som 12-årig hjemmefra, og efter nogle år i forskellige skoler blev han optaget som munk i johannitterklostret i Antvorskov på Sydvestsjælland.

Forfulgt efter prædiken
Man forstod på klostret, at den unge munk var højt begavet, og derfor blev han flere gange sendt til Tyskland for at studere. Han kom blandt andet til Wittenberg, hvor han hørte reformatoren Martin Luthers forelæsninger. Tausen blev optændt af de nye tanker, og da han efter halvandet år i Wittenberg blev hentet hjem til Antvorskov Kloster, havde han svært ved at holde mund med det.

I påsken 1525 holdt Tausen en prædiken i Antvorskov Klosterkirke, hvor han hævdede, at et menneske bliver frelst alene ved tro på Kristus og ikke ved fromhedsgerninger. Det var det centrale punkt i Luthers lære.

Denne prædiken blev begyndelsen på en voldsom forfølgelse af Tausen. Han måtte flygte fra klosteret, men blev fanget og smidt i et mørkt fangehul. Det knækkede dog ikke Hans Tausen.

Prædikant i Viborg
Senere samme år blev Tausen flyttet til et fængsel i Viborg, hvor han ufortrødent begyndte at prædike for en mængde mennesker, der samledes udenfor under hans fængselsvindue. Trods sin oprørske opførsel blev Tausen efterhånden ven med den lokale klosterprior, som satte ham på fri fod og endda lod ham prædike i klosterkirken hver søndag eftermiddag efter den almindelige gudstjeneste.

Efterhånden som Tausens tilhørerskare voksede, blev prioren dog bekymret for den indflydelse, han havde på byens befolkning og også på munkene. Men nu var det for sent at standse den veltalende munk. Han lagde munkekappen på hylden og forlod klostret. I stedet flyttede han ind hos en af sine mest magtfulde tilhørere, Viborgs borgmester Peder Trane.

Nu var det ikke længere muligt for Hans Tausen at prædike i klosterkirken, og det var vanskeligt at finde et velegnet mødested for den efterhånden meget store tilhørerskare. Det endte med, at de simpelthen brød døren op til franciskanernes kirke, efter de havde fået afslag på at bruge den. Dér fortsatte Tausen med at forkynde evangeliet og angribe pavedømmet, og hans tilhørere sang salmer på dansk, hvilket var noget revolutionerende nyt.

Under kongens beskyttelse
Den danske stat var endnu officielt romersk-katolsk, men alligevel lykkedes det Hans Tausen at komme under kong Frederik I's beskyttelse. I 1529 hentede kongen ham til København, hvor han kunne komme til at udøve en endnu større indflydelse.

Efter kun et år havde Tausen vendt så meget op og ned på forholdene i hovedstaden, at mange klostre måtte lukke på grund af manglende økonomisk støtte fra byens borgere. I stedet forlangte borgerne, at der skulle ansættes flere lutherske præster, der kunne prædike det samme budskab som Tausen.

Da kong Frederik I døde i 1533, mistede Tausen sin beskytter, og hans situation var nu usikker. Biskoppen forsøgte at tage Tausens ret til at bruge Københavns kirker fra ham. Og Tausens ærkefjende, Poul Helgesen, som han havde lært at kende under sine studier, forsøgte at få ham dømt for kætteri.

Reformationen blev gennemført
Efter Frederik I's død fulgte en to år lang borgerkrig, Grevens Fejde. Da Frederik I's søn, hertug Christian, trak sig sejrrig ud af krigen, blev han endelig anerkendt som kong Christian III. Nu fik Hans Tausen for alvor medvind i sejlene, for Christian III var overbevist protestant, og han havde som erklæret mål at få gennemført reformationen i Danmark.

I 1536 afbrød Danmark officielt alle forbindelser til pavedømmet, de romersk-katolske biskopper blev afsat, og Københavns Universitet blev midlertidigt lukket for at det kunne blive omdannet til et luthersk universitet. I stedet for biskopperne indsatte kongen såkaldte superintendenter, som skulle holde øje med, at reformationen blev gennemført ordentligt rundt omkring i landet.

Tausen blev imidlertid i første omgang ikke udnævnt til superintendent, trods sin centrale position i den danske reformation. Tausen virkede derfor endnu nogle år som præst i København og Roskilde og samtidig stod han for hebraisk-undervisningen på det reformerede Københavns Universitet.

I 1542 valgte præsterne i Ribe Stift ved en afstemning Hans Tausen som deres superintendent eller biskop, for allerede på dette tidspunkt var man ved at indse, at den nye betegnelse var for upraktisk. Hans Tausen virkede som biskop i Ribe i næsten 20 år, indtil han døde den 11. november 1561. På det tidspunkt havde han allerede været plaget af sygdom i mange år.

Andre læser lige nu