Hieronymus (347-420)

Hieronymus brugte en menneskealder på at oversætte Bibelen fra originalsprogene til latin, som var det almindelige sprog i Vesteuropa på hans tid. Maleri af Michelangelo da Caravaggio, 1606.

Det var både en kæmpe bedrift og en kontroversiel handling, da kirkefaderen Hieronymus ene mand oversatte hele Det Gamle Testamente direkte fra hebraisk

Normalt bliver Bibelen nyoversat fra grundteksterne med jævne mellemrum. Det sker for at sikre, at oversættelsen altid følger med både samtidens sprog og forskningens resultater indenfor sprogvidenskab og teologi.

Den nuværende autoriserede danske oversættelse af Bibelen er fra 1992. Den erstattede oversættelser af Det Gamle og Det Nye Testamente fra henholdsvis 1931 og 1948.

Der skulle imidlertid gå over 1500 år, før den romersk-katolske kirke mente, at det var nødvendigt at revidere dens autoriserede latinske oversættelse. Den var lavet af kirkefaderen Hieronymus, som har helgendag i dag, den 30. september.

Oversættelsen fik med tiden navnet Biblia Vulgata ("den Almindelige Bibel") og var den romersk-katolske kirkes officielle Bibel i århundreder. Først i 1979 udkom der en ny udgave, Nova Vulgata, som på mange måder blot er en revision af Hieronymus' oversættelse.

Også før Hieronymus' tid havde der været forskellige oversættelser af Bibelen til latin, som på denne tid var det almindelige folkesprog i Vesteuropa. Disse oversættelser var imidlertid af svingende kvalitet, så biskoppen af Rom gav i 382 Hieronymus en opgave: Han skulle udfærdige en brugbar latinsk oversættelse af hele Bibelen. På daværende tidspunkt var han en forholdsvis ung præst.

Kontroversielt at oversætte fra hebraisk
At oversætte Det Nye Testamente fra græsk var forholdsvis overkommeligt. Græsk var obligatorisk i datidens højere undervisning, så Hieronymus kendte sproget udmærket. Desuden er Det Nye Testamente langt den korteste del af Bibelen. Det Gamle Testamente var derimod en noget større opgave.

Et af de kontroversielle valg, som Hieronymus traf, var at oversætte Det Gamle Testamente direkte fra originalsproget, hebraisk. Alle tidligere latinske oversættelser af Det Gamle Testamente havde været baseret på den græske oversættelse, Septuaginta. Denne græske tekst blev af mange opfattet som den rigtige gammeltestamentlige tekst.

Hieronymus valgte imidlertid at gå tilbage til grundsproget. For at lære det hebraiske sprog bedst muligt flyttede han fra Rom til Betlehem, hvor han boede resten af sit liv. Han brugte det meste af resten af sit liv på at færdiggøre sin oversættelse af hele Det Gamle Testamente. Han var formentlig medvirkende til, at studiet af de originale hebraiske tekster blev almindeligt anerkendt. Det blev især udbredt igen ved reformationen, som byggede på princippet ad fontes "tilbage til kilderne".

Én opgave overskyggede alle andre
Hieronymus var egentlig fra Dalmatia (nuværende Slovenien og Kroatien), men han flyttede som teenager til Rom for at studere retorik og filosofi. Det var den almindelige uddannelse for unge mænd fra middelklassen. Med tiden begyndte han dog at interessere sig for den kristne tro, som hans forældre havde forsøgt at opdrage ham i.

Han besluttede sig for at leve et asketisk liv som en munk. Samtidig rejste han rundt i Middelhavsområdet for at lære af datidens skarpeste hjerner inden for bibeltolkning. I 382 kom han til Rom, hvor han blev hjælper for biskoppen, Damasus, der gav ham forskellige opgaver. Med tiden kom én af disse opgaver dog til at overskygge alle de andre, nemlig oversættelsen af Bibelen.

Anerkendt som hele kirkens lærer
I modsætning til mange andre kirkefædre opnåede Hieronymus aldrig nogen højere post i kirkens hierarki end almindelig præst. Til gengæld var han den næstmest produktive forfatter i oldkirken kun overgået af Augustin. Ved siden af bibeloversættelsen skrev Hieronymus også bibelkommentarer, biografier og breve samt forsvarsskrifter mod kættere.

Hieronymus døde den 30. september 420 i Betlehem. I 1298 var han blandt de fire første, der blev anerkendt af paven som doctores ecclesiæ "kirkens lærere". Han er anerkendt som kirkefader i stort set alle verdens kirker, og hans helgendag fejres hvert år på årsdagen for hans død.