Hildegard af Bingen (1098-1179)
Den tyske abbedisse og middelaldermystiker Hildegard af Bingen var en af de mest markante personligheder inden for den kristne tro og kirke i sin samtid. I dag finder mange stor inspiration i hendes visionære skrifter og gregorianske musik
Hildegard blev født i 1098 i Rhinlandet i Tyskland som det 10. barn i en adelsfamilie. Allerede fra sine tidligste år havde hun syner og en evne til at forudse hændelser i dagligdagen.
Som 8-årig blev hun givet som tiende til kirken, og hun blev elev af den unge adelskvinde Jutta von Sponheim, der levede som eneboer i tilknytning til et benediktinerkloster nær Disibodenberg. Hildegard blev benediktinernonne som 15-årig, og da Jutta døde, blev hun leder af klosterfællesskabet.
I 1150 stiftede Hildegaard et nyt klosterfællesskab i nærheden af Bingen i den grønne Rhindal, og i 1165 grundlagde hun abbediet St. Hildegard på den anden side af Rhinen ved byen Rüdesheim. Mens hun som abbedisse varetog ledelsen på begge klostre, komponerede hun musik og skrev bøger.
Hildegaard spænder meget vidt og har efterladt sig et stort forfatterskab inden for teologi, filosofi, lægekunst og naturvidenskab. Derudover rejste hun rundt som prædikant og nød stor indflydelse som personlig rådgiver for kirkefolk og politikere. Ved sin død var hun en af Tysklands bedst kendte kvinder og blev snart æret som helgeninde lokalt.
Hildegard fik gennem hele sit liv visioner ved højlys dag. Hun opfattede sig selv som Guds talerør, "Guds basun", med den profetiske opgave at rense og reformere Kirken. Hendes åbenbaringer blev bedømt på et kirkemøde i 1147, og Paven godkendte hendes visioner som ægte guddommelige åbenbaringer i pagt med Bibelen og Kirkens lære. Han pålagde hende derfor at udbrede, hvad Gud lod hende se og høre, og herefter bredte hendes ry som kristen profetinde sig ud over hele Europa. Hun rådgav både kejsere og paver, konger og kirkemænd og mange andre.
Hildegards skrifter rummer både åbenbaringer og nøgterne iagttagelser. Hun skildrer skabelsen og naturen i poetisk form, men afslører samtidig kendskab til 1100-tallets nye naturvidenskab. Den første bog hun skrev var et teologisk værk, "Kend vejene", derefter kom en helselære og ni små bøger om naturlære, hvor træer, planter, sten og dyr gennemgås art for art.
Hildegaard komponerede musik til 70 digte, hun havde skrevet, og derefter fulgte et etisk værk om dyder og laster. Til sidst skrev hun om Guds skaberværk, og her samler hun alle sine betragtninger i et gennemtænkt hele.
Hildegard repræsenterer en kristen helhedstænkning, som sammentænker det åndelige og det fysiske. Hendes visioner viste hende, hvordan det var menneskets ansvar at genskabe og opretholde balancen i universet.
Verden er ikke en trussel, man skal beskytte sig imod. Den er tværtimod skabt, for at vi skal leve i den, tage vare om den og lade den være genstand for den allerstørste opmærksomhed. Det er tanker som disse - om universets helhed og livets ukrænkelighed - som vækker genklang hos mange mennesker i dag.
Menneskene er i Hildegards teologi syndere, der har brug for Guds nåde, men vi er skabt gode, ligesom naturen er det. Gud er livsbekræftende frem for forsagende, og jomfruer, indviet til det religiøse liv, er juvelen i skabelsens herlighed. Grønheden (viriditas) er et af Hildegards yndlingsbilleder. Det henviser både til det åndelige livs frugter og til godt helbred i den legemlige verden. Denne kraft gennemsyrer alt og gør det muligt at genoprette de ødelæggelser, mennesket forvolder, når det glemmer sit ansvar.
Nutidens stigende interesse for spiritualitet gør, at mange søger inspiration i tekster skrevet af middelalderlige mænd og kvinder, blandt andet Hildegard af Bingen. Hendes forståelse for problemer, vi i dag vil kalde økologiske, og hendes tanker om den indre sammenhæng mellem alt levende og den skabende Guds nåde og kærlighed, gør indtryk på trods af de århundreder, der er gået.
Hildegaards univers passer også til nutidens behov for en kristendom, der ikke kun taler til forstanden, og flere danske folkekirkepræster finder stor inspiration og opbyggelse hos hende.