Jean Calvin (1509-1564)

"Jeg ville være en kryster, hvis jeg så, at Guds sandhed blev angrebet og alligevel forblev stille," sagde den schweiziske reformator Jean Calvin. Foto: Arkivfoto

Reformatoren Jean Calvin kom til at spille en afgørende rolle for udformningen af den reformerte kirke med udgangspunkt i Geneve, Schweiz. Hans tanker skabte grundlag for en ny forståelse af kristendommen, som mange deler i dag

Jean Calvin blev født i 1509 i Noyon, Frankrig. Han læste jura i Orléans og Bourges og under grundstudier i Paris færdedes han i kredse, hvor man beskæftigede sig med tanker om, hvad mennesket er.

Det var i disse humanistiske kredse, Calvin for første gang fik indsigt i reformatoren Martin Luthers tanker. Alt tyder på, at Calvins omvendelse til den reformatoriske tankegang skete i 1534.

Reformationen var et opgør med den forståelse af kristendommen, som fandtes i den katolske kirke. Det var særligt katolikkernes lære om, at mennesket ved gode gerninger og med økonomiske bidrag til kirken kunne gøre sig fortjent til at komme i paradis, som protestanterne kritiserede. De mente, at mennesket kun kan blive frelst ved at modtage Guds tilgivelse, selvom mennesket ikke har fortjent den.

Calvin og Geneve

I 1542 bosatte Calvin sig i Geneve i Schweiz. Der blev han leder af menigheden og bystyret. Calvin styrede byen ud fra en teokratisk tankegang, hvor Gud står som den absolutte hersker. Der blev ført en meget skarp kontrol med den enkelte borgers liv.

Efter Calvins tilhængere fik flertal i byrådet blev kirkens embedsmænd sat til at holde øje med, om befolkningen overholdt De 10 bud. Flere måtte forlade byen på grund af de strenge krav og i 1544 brændte man en person på bålet, fordi han ikke var rettroende.

Mange kristne har forstået megen af Jesu tale som billedlig, dvs. som noget, der ikke skal læses bogstaveligt. Andre forsøger at forstå Jesu ord som talt ind i en bestemt generation og kultur. Calvin mente derimod, at både De 10 bud og Bjergprædikenen skal forstås som Guds retningslinier for mennesket.

Calvin og den reformerte kirke

Selvom både Luther og Calvin var reformatorer, så var der en lang række ting, som de ikke var enige om. De har derfor også lagt navn til hver deres henholdsvis lutherske og calvinske kristendomsforståelse.

I den reformerte kirke, som bygger på Calvins forståelse af kristendommen, bliver der lagt endnu mindre vægt på sakramenter og ritualer end i kirker, der bygger på Luthers tanker. Den reformerte kirke har vundet frem især i Frankrig, Schweiz, Nederlandene og England, Skotland og USA.

Calvin så nadveren som et mindemåltid, hvor man kunne tænke på, at Jesus døde for mennesket. Tankerne om denne selvopofrelse kunne ifølge ham inspirere mennesket til at leve et bedre liv. Luther var uenig. I Bibelen står der, at Jesus ved den sidste nadver sagde, at brødet var hans legeme, og at vinen var hans blod. Brødet og vinen giver derfor mennesket del i Jesu legeme og blod ifølge Luther.

Calvin og prædestinationslæren

Calvin mente, at Gud på forhånd havde bestemt, hvilke mennesker der skulle i paradis, og hvilke andre, der skulle pines til evig tid i helvede. Derfor kan man ikke selv gøre noget som helst for at blive frelst. Tanken om, at det er Gud, der bestemmer, hvor mennesket skal opholde sig i evigheden er kendt som prædestinationslæren. Calvin var ikke den første teolog, der argumenterede for en sådan forståelse af Bibelen. Både Augustin og Luther havde en lignende tankegang.

Gud handler altid retfærdigt, sagde Calvin, og derfor skal man heller ikke mene, at det er urimeligt, at Gud på forhånd har bestemt, at mange mennesker skal udsættes for pine uden ophør, når de dør. Retfærdighed og Guds vilje var ifølge Calvin to sider af samme sag.

I sine tanker om etik var Calvin også påvirket af ideen om, at mennesket i så høj grad som muligt skal afholde sig fra at fokusere på de ting, som kun hører til i den jordiske tilværelse. Det betød blandt andet, at han var fjendtligt stemt over for kultur, fordi han anså den for at være nytteløs.

Både samfundet og det enkelte menneske selv skulle sætte Gud i centrum. Formålet med gudstjenesten og det enkelte menneskes liv var at give ære til Gud. Calvin mente også, at lægfolk skulle bruges i de kirkelige embeder og ligesom Luther anså han arbejdet for at være et kald fra Gud.

Tyskeren Max Weber, som er en af de betydeligste af sociologiens grundlæggere, har beskæftiget sig med Calvins indflydelse på det moderne samfund. I bogen "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd" forsøger Weber at vise, hvordan særligt Calvins tanker om selvdisciplin og ansvar har været med til at forme det moderne kapitalistiske samfund.

Jean Calvin (1509-1564) er forgængeren for den calvinske kristendomsforståelse, eller blot den reformerte kirke - som bygger på Ulrich Zwingli (1484-1531) og Calvin. Foto: Arkivfoto