Johannes Døberen (ca. 5 f.Kr.-30 e.Kr.)

Johannes Døberen har fået tilnavnet Døberen, fordi han døbte Jesus. Han er samtidig kendt som den profet, der banede vejen for eller viste folk hen til Messias. Her er det Giuliano Bugiardinis "Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Malet cirka 1512. – Foto: Nivaagaards malerisamling.

Som historisk skikkelse er Johannes Døberen omdiskuteret. I den kirkelige tradition står han for både gudsfrygt og tvivl. Og så banede han vejen for Messias

Johannes Døberen er som et religiøst stormvejr, der pisker hen over landskabet og river døde træer op med rode, knækker spinkle tankebygninger og kaster rundt med tågede gudsforestillinger. Midt i stormvejret står han selv klædt i profetens karakteristiske klædning, kamelhårskappen og et læderbælte om livet. Han råber, så det kan høres selv langt ind i den mest forhærdede sjæl.

Hvis du vil se ham, må du følge med til Palæstinas ørken, hvor solen brænder ligeså ubarmhjertigt som ordene fra endetidens store profet, der i kristendommen er langt mere end en tilfældig person på grænsen til det evangelium, det hele handler om. Selvom han som historisk skikkelse er omdiskuteret, repræsenterer hans skikkelse og forkyndelse en side ved den kristne tro, som ikke må overses eller undervurderes.

Det mener i hvert fald Peter V. Legarth, teol.dr. og professor i Ny Testamente på Menighedsfakultetet i Århus, som er en teologisk uddannelsesinstitution med baggrund i den folkekirkelige højrefløj.

"Johannes Døberen er voldsom i sin fordømmelse af den ydre gudsdyrkelse. Han lærer os, at vi ikke bare per definition er Guds folk, fordi vi bor i et land, der kaldes kristent. Johannes Døber kræver personlig stillingtagen. Han stiller det påtrængende spørgsmål til os alle: Er du en kristen? Hvad mener du? Står du inde for din tro? Det er et sundt spørgsmål for os at få stillet, og det rusker op i nedarvede traditioner og kalder til årvågenhed og afgørelse", siger Peter V. Legarth.

Johannes Døberen var udpræget domsprofet. Han advarede mennesker mod dommedag og opfordrede dem til at omvende sig og leve et liv i overensstemmelse med Guds bud. Det har en særlig betydning i vores tid, mener Peter V. Legarth.

"For os, som lever i en sandhedsrelativerende tid, er det velgørende at møde denne profetskikkelse. Jeg har selv brug for at blive holdt fast på, at Gud er Gud. Det er ikke mig, der skal fælde dom over Gud, men omvendt", siger han.

På den måde kan Johannes Døberen lære os alvor i troen på Gud.

"Gud er ikke et produkt af vores fantasi eller vore forestillinger. Han er ikke formet i vores billede. Det er omvendt, og Johannes Døberen kommer til at stå som eksponent for en gudsfrygt, som vi i vores tid har brug for at lære igen. Vi kan let komme til at gøre Gud til en rar og ufarlig person, som vi trækker frem, når vi har brug for det. På den måde sentimentaliserer vi Gud. Johannes Døberen er med til at holde os på plads: Vi skal møde Gud med frygt", siger Peter V. Legarth og skynder sig så at tilføje:

"Dér er jeg så meget glad for, at vi også har Jesus i kristendommen. Jesus lærer os, at den ophøjede og majestætiske Gud også er vores kærlige far".

I kristendommen bliver Johannes Døberen en overgangsfigur mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Han står i den såkaldte gamle pagt og råber, at den nye pagt er på vej. Hans funktion er at varsle det nye, som skal ske i jødernes historie.

"Hans rolle er at berede en vej for Messias, at gå forud for ham, som skal komme. Det er et tegn på, at nu kommer Herren selv snart. Han må træde til siden, når den, han har indvarslet, rent faktisk kommer", siger Peter V. Legarth, der selv holder meget af Matthæusevangeliets fortælling om, hvordan Johannes Døberen kommer i tvivl om Jesu identitet, mens han er i fængsel.

"Det er en fantastisk troværdig beretning. Sådan en konstruerer man ikke. Det er et udtryk for, at selv den store domsprofet er kommet i tvivl, og det er velgørende at læse, at selv Johannes Døberen i den grad er ramt af tvivl, at han sender bud til Jesus for at spørge ham, om han nu virkelig er den rigtige. Han er i tvivl om selve kernen. Hvis Jesus ikke er den ventede Messias, vil hele hans livsværk falde til jorden, og han vil dø en nyttesløs død for Herodes' hånd. De fleste mennesker - også præster og forkyndere - kender til den tvivl", siger han.

Spørgsmålet om Johannes Døber er stort og kompliceret. I forskningen er der uenighed om hans historiske baggrund og funktion, men de fleste forskere er enige om, at Johannes Døber-skikkelsen har haft afgørende betydning for kristendommen.

"Johannes Døberen er en meget vigtig figur i kristendommen. Det skyldes, at han har været med til at sætte Jesus i gang. Det er en af de få historiske kendsgerninger, som de fleste er enige om", fastslår Per Bilde, dr.theol. og professor på Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Per Bilde mener, at Jesus begyndte som discipel af Johannes Døberen og senere har skilt sig ud for at danne sin egen gruppe, og at der var rivaliseringer mellem de to grupper. I modsætning til Peter V. Legarth vurderer han ikke, at evangelierne præsenterer den rette forståelse af, hvem Johannes Døberen egentlig var.

"Evangelierne er meget ivrige efter at gøre Johannes Døberen til forløber for Jesus, en, der udelukkende peger væk fra sig selv. Jeg tror derimod, der har været strid mellem gruppen omkring Johannes Døberen og gruppen omkring Jesus. Men det er som bekendt sejrherrerne, der skriver historien, så evangelisterne redigerede og omskrev historien, så den ikke skulle stride imod det, Jesus står for", mener Per Bilde.