LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

John Locke (1632-1704)

- Sand viden opstod oprindeligt i denne verden ved erfaring og fornuftige overvejelser, sagde den engelske filosof John Locke

Der findes ikke sikker viden om de religiøse spørgsmål, og derfor skal staten ikke blande sig i, hvad folk tror, sagde John Locke. Hans tanker om religion, erkendelse og retfærdighed har fået stor indflydelse på europæisk politik og tænkning

John Locke blev født i den engelske landsby Somerset i 1632. Som 15-årig blev han optaget på Westminster School i London. Her blev eleverne opdraget meget strengt og straffet med pisk for selv små unoder. Locke blev senere kritiker af skolens meget hårde linie.

Locke rejste i 1652 til Oxford. Der studerede han filosofi og klassiske sprog på universitetet, hvor han efterfølgende blev ansat som lærer. Datidens England var præget af store magtstridigheder, og i 1684 blev Locke fyret af politiske årsager.

Det var ikke kun filosofi, Locke beskæftige sig med. I en periode opholdt han sig i Frankrig, hvor han studerede medicin og naturvidenskab. Selvom han aldrig blev praktiserende læge, arbejdede han sammen med nogle af datidens største medicinske forskere.

En af Lockes bekendte, Schaftesbury, var politisk engageret og blev senere adlet. Schaftesbury øvede stor indflydelse på Lockes tanker om samfund og retfærdighed. Da Schaftesbury blev alvorligt syg og fik en infektion i leveren, var det Locke, der samlede viden fra de ledende forskere og fik overtalt ham til at modtage den livsfarlige behandling. Schaftesburys liv blev reddet.

Locke var hele sit liv overbevist om, at der fandtes moralske sandheder. Derfor var det ikke rigtigt at sige, at moral blot var udtryk for bestemte meninger eller følelser. Tværtimod stillede moralen krav til menneskene, som var absolutte, dvs. de var sande uanset om mennesket ville acceptere dem eller ej.

Locke hævdede i en periode, at mennesket ved hjælp af sine sanser og sin fornuft kunne erkende de moralske love som tvingende, fordi de var givet af Gud. Den tanke afviste han dog selv senere.

John Locke var stærkt optaget af spørgsmålet om, hvad der gjorde, at de der havde statsmagten også var moralsk berettigede til at have den. Hvordan kunne det være, at nogen havde ret til at bestemme over andre mennesker?

Locke argumenterede for, at samfundet kunne forstås som en kontrakt mellem borgerne på den ene side og kongen eller magthaverne på den anden. I udgangspunktet var alle mennesker frie og lige og det mente Locke, man kunne erkende helt uafhængigt af troen på noget guddommeligt. Fordi det er en stor fordel at have magten samlet ét sted, så er det rimeligt, at én eller flere personer har en særlig magt, da det er en fordel for alle. På den måde bliver samfundet nemlig mere stabilt og interne stridigheder undgås, mente Locke.

Det er kendetegnende for Locke, at han flere gange skiftede mening om, hvordan samfundet skulle indrettes, for at det kunne kaldes retfærdigt. I en periode mente han, at statsmagten skulle have lov til at blande sig i kirkens liv, men senere argumenterede han for en adskillelse af stat og kirke. Locke er blevet kendt som en af liberalismens tænkere, fordi han ofte hævdede, at staten ikke skulle have mere magt, end den, der er nødvendig for at opretholde ro og orden.

Locke mente, at det kunne bevises, at Gud er til. Alligevel sagde han også, at en lang række af kristendommens trosforestillinger ikke på samme måde er sikre. Det er altså ikke muligt at være kristen uden at tro på noget, som ikke kan bevises, forklarede Locke. Han mente derfor ikke, at staten som politisk magt burde have nogen særlig autoritet i de religiøse spørgsmål. Enhver skal have lov til frit at vælge sin egen tro, sagde Locke. Selvom Locke var kristen, troede han ikke, at Gud var treenig.

Noget af det interessante ved Locke var, at han i lighed med flere kritikere af Bibelen i udgangspunktet læste den som et historisk og litterært skrift. Flere forskere havde forkastet Bibelen som en særlig religiøs åbenbaring, fordi de mente at have gennemskuet, at den bare var skrevet af mennesker på bestemte tidspunkter i bestemte kulturer. Locke derimod så Bibelen som en guddommelig åbenbaring og hævdede, at kritikerne af Bibelen så problemer, selvom der slet ikke var nogen.

Locke beskæftigede sig meget med spørgsmålet om, hvor den menneskelige erkendelse kommer fra, og hvorfor den er sand. Han argumenterede for, at alle vore tanker i sidste ende har deres rod i de erfaringer, som vi har fra at se, høre eller røre noget. Kort sagt kommer den menneskelige erkendelse fra sanserne. De argumenter som Locke havde for sin tankegang har inspireret flere af Europas største filosoffer blandt andre David Hume.

Andre filosoffer har argumenteret for, at mennesket bliver født med visse forestillinger og en vis mulighed for fornuftserkendelse helt uafhængigt af sanserne. I modsætning til dem beskrev Locke bevidstheden som en tom tavle. Når mennesket sansede, blev der skrevet en "tekst" ind på tavlen, og dermed begyndte menneskets tænkning.

Locke sagde, at menneskets mulighed for at få sikker viden var stærkt begrænset. Man kunne kun have en fuldstændig viden om, at man selv og Gud eksisterede. Hvad de materielle genstande som stole, borde osv. i sidste ende var, kunne ifølge Locke aldrig erkendes med sikkerhed.
Vigtigste værker
Tre af John Lockes vigtigste værker er:

An Essay concerning Human Understanding (1689)
Two Treatises of Government (1690)
Essay on the Law of Nature (1964)