Laurentius (225-258)
En af kristendommens mest populære helgener er martyren Laurentius (225-258), som også har forbindelse til legenderne om den hellige gral
Sankt Laurentius' langvarige popularitet ses blandt andet af de mange kirker, der er opkaldt efter ham. Det har også længe været populært at opkalde børn efter ham; navne som Lars og Laurits er afledt af Laurentius. Fordi han levede så tidligt i kirkens historie, er han anerkendt af kristne på tværs af kirkeskel, det vil sige både katolikker, ortodokse, lutheranere og så videre.
Der går mange legender om Sankt Laurentius, men der er også mange ting, vi kan vide med sikkerhed om ham. Han var diakon i Rom, men blev henrettet i august 258 under kejser Valerians kristenforfølgelser. Valerian havde nemlig sat gang i en massakre på alle kristne biskopper, præster og diakoner i Rom; altså alle kirkens ledere.
Assistent for paven
Laurentius var oprindeligt fra byen Osca (nuværende Huesca i det nordøstlige Spanien), men kom som ung til Rom. Her blev han undervist af Sixtus, der senere blev biskop af Rom og dermed pave. Laurentius arbejdede under Sixtus' ledelse som diakon med særligt ansvar for kirkens værdier og arkiver og omsorgen for de fattige.
Kristendommen var på dette tidspunkt stadig forbudt i Romerriget. Det var dog forskelligt, hvor strengt dette forbud blev håndhævet. Da Valerian kom til magten i 253, valgte han at skærpe straffene for at være kristen. I 258 indførte han dødsstraf for alle kristne gejstlige og satte sine soldater i gang med at opspore og dræbe dem.
Biskop Sixtus blev henrettet den 6. august 258. Derefter henvendte den romerske præfekt sig til Laurentius. Han ville lade ham overleve, hvis han overgav alle kirkens rigdomme til staten. Laurentius udbad sig tre dage til at samle kirkens rigdomme. Men han havde en plan, der var det stik modsatte af, hvad præfekten forventede.
Kirken er sandelig rig
Laurentius brugte de følgende tre dage på at dele kirkens økonomiske goder ud til de fattige. Efter de tre dage var gået, tog han en nogle af de fattige med sig hen til præfekten og præsenterede dem for præfekten, idet han erklærede, at disse var kirkens sande rigdomme. Ifølge én beretning sagde han: Kirken er sandelig rig, langt rigere end din kejser.
På grund af denne frækhed blev Laurentius dømt til døden. Ifølge legenderne blev han henrettet ved bogstaveligt talt at blive grillet levende på en rist. Da han havde ligget over ilden et stykke tid, skal han have råbt: Denne side er mør; vend mig om og tag en bid! Denne bemærkning er årsag til at Laurentius blev skytshelgen for både komikere og kokke.
Sendte den hellige gral til Spanien
Som en af kristendommens mest populære helgener betragtes han dog også som skytshelgen for en række andre professioner, byer og lande. Han er blandt andet skytshelgen for bibliotekarer, fordi han jo var ansvarlig for kirkens arkiver og skatte i Rom. Ifølge en legende havde han også ansvaret for opbevarelsen af den hellige gral, som var det bæger, Jesus havde brugt ved den sidste nadver.
Da kejser Valerian forsøgte at beslaglægge kirkens rigdomme, ville han også have fat i gralen. Det lykkedes imidlertid Laurentius at sende den til sit hjemland, Spanien. Her blev den opbevaret flere steder, indtil den endte i Valencia, hvor den stadig befinder sig hvis det altså virkelig er den rigtige hellige gral, der er i Valencia.