LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Niklas Luhmann (1927-1998)

- Religionen stiller spørgsmålet om meningen bag al mening, og derfor har den stadig en vigtig rolle at spille i det moderne samfund, sagde sociologen Niklas Luhmann

Den tyske sociolog Niklas Luhmann er en af de få store tænkere i det 20. århundrede, som har haft blik for religionens betydning i det moderne samfund på trods af sekulariseringen. Derfor vinder han stadig større indflydelse blandt protestantiske teologer og tænkere

Luhmann blev født i 1927 i Lüneburg. Han uddannede sig til jurist, men efter en karriere som embedsmand i den offentlige administration tog han i 1960 orlov for at dyrke sin passion for filosofi og sociologi på et studieophold ved Harvard-universitetet. Herefter gjorde han lynkarriere inden for den tyske universitetsverden og blev i 1968 ansat som professor i sociologi ved universitetet i Bielefeldt. Her blev han, indtil han gik på pension i 1993. Han døde i 1998.

Luhmanns imponerende produktion dækker et meget bredt felt: samfundet og dets udvikling, politik, økonomi, kommunikation og pædagogik, for bare at nævne nogle. Hans tænkning har derfor inspireret mange inden for forskellige fag og områder, men først i de senere år er teologer begyndt at beskæftige sig med ham. Luhmann er særlig interessant for teologien og for alle, som interesserer sig for religion. For at forstå hvad han siger om religion, er det nødvendigt kort at se på nogle af hans hovedtanker i øvrigt.

Luhmanns teori kaldes systemteori og omfatter hele det sociale område, blandt andet samfundet. En af hans hovedtanker er, at det moderne samfund er opsplittet i en række sociale delsystemer, for eksempel det økonomiske system, retsvæsenet, det politiske system, videnskaben og religionen. Det er her værd at bide mærke i, at Luhmanns sociale systemer ikke består af mennesker, men af kommunikation - mennesker er selvfølgelig uundværlige for systemerne, men de hører til i deres omverden.

De sociale systemer er selvstændige områder, og hvert sociale system udgør sit eget "univers" med egne regler og eget sprog. For eksempel handler det for det videnskabelige system om sandt eller falsk, for politikken om magt eller ikke-magt osv. Det skal ikke forstås sådan, at de forskellige systemer ikke har noget med hinanden at gøre. Men når f.eks. politikerne beskæftiger sig med økonomi, så er det på politiske betingelser og ikke på økonomiske.

Luhmanns teori om samfundet er radikal. Det moderne samfund består af selvstændige sociale systemer, som styrer sig selv, og som netop ikke kan styres udefra. Samfundet er altså uden spids og uden centrum, men har tværtimod mange centre og er dermed uoverskueligt og komplekst. Det betyder blandt andet, at tillid bliver meget vigtig, for at samfundet overhovedet kan fungere og hænge sammen.

Fra flere sider er Luhmann blevet kritiseret for at være for radikal i sin samfundsteori og for ikke at overlade nok plads til mennesket og dets mulighed for at handle frit. Hertil vil Luhmann sige, at han ikke beskæftiger sig med, hvordan samfundet bør være, men hvordan det er. Han er blot realistisk og forsøger med sin teori at stille skarpt på den enorme kompleksitet og usikkerhed, der karakteriserer det moderne samfund.

Mange samfundstænkere og politikere har set og ser stadig religionen som en forældet rest fra gamle tider og som et overstået kapitel i sekulariseringens historie. Luhmann er en af de få samfundsteoretiske tænkere, som netop har haft blik for, at religionens rolle ikke er udspillet på trods af sekulariseringen. Begivenhedernes gang på verdensscenen har da også givet ham ret.

Luhmanns teori kan ganske enkelt rumme religionen. Han ser nemlig religionen som ét socialt system ved siden af andre. Og intet system er "bedre" eller mere fornuftigt end noget andet. Religionen er altså en legitim måde at iagttage og tale om verden på ved siden af videnskaben og de andre sociale systemer.

Hvad er så religionens funktion ifølge Luhmann? Det religiøse system er hverken identisk med kirken eller med de mennesker, der betragter sig som religiøse. Det religiøse system fungerer på baggrund af forskellen det dennesidige og det hinsides. Religionen er den form for kommunikation, der handler om denne forskel og ser verden herudfra.

Desuden er religionen ifølge Luhmann vigtig, fordi det er det eneste system, som omhandler mening som sådan. Religionen stiller spørgsmålet om meningen bag al mening, og religionen har dermed stadig en vigtig rolle at spille som fortolkning af tilværelsen og dens paradokser. Det handler om at forstå, at vi ikke forstår det, vi ikke forstår. Denne tanke er brugbar for alle, som ønsker at "forsvare" religionen, og ikke mindst her har flere yngre teologer forsøgt at knytte til ved Luhmann.