Stefanus (død ca. 35)

Helgenen Sankt Stefanus er her gengivet i en mosaik bestående af farvet glas, guld samt sten og gips. Mosaikken kan dateres tilbage til 1108, er mere end to meter høj og kan normalt ses i St. Sophia-kirken i den ukrainske hovedstad, Kiev. – Foto: St. Sophia, Kiev.

2. juledag er også Skt. Stefans helgendag. Stefanus var Jesu-bevægelsens dygtige forkynder. Så dygtig, at han måtte lade livet for budskabet om den opstandne. Derfor regnes han som kristendommens første martyr

Den korte version af historien om Skankt Stefan - eller Stefanus - går på, at han i tiden efter Jesu død og genopstandelse prædikede evangeliet i Jerusalems gader. Dét blev en gruppe jøder så vrede over, at de slæbte ham udenfor byen, hvor de stenede ham til døde. Vi er i år 35.

Én af dem, som bifaldt steningen, var en ivrig forfølger af de nye Jesus-tilhængere. En mand ved navn Paulus. Han skulle - som det er de fleste bekendt - senere blive omvendt til kristendommen og kom til at spille en afgørende rolle i kristendommens grundlæggelse og udbredelse.

Paulus led efter alt at dømme selv martyrdøden mange år efter.

Skt. Stefan - som var en græsktalende jøde - blev udvalgt af disciplene til at hjælpe græsktalende enker i Jerusalem samt udbrede evangeliet. Den unge mand kunne også udrette både undere og mirakler. Men en stor gruppe af det gode jødiske borgerskab kunne ikke lide ham på grund af hans radikalitet - og hans Jesus-tro - og de så deres snit til at sætte ham for retten under anklage for blasfemi over for Gud og Moses:

"Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os" (Apostlenes Gerninger 6,13-14)

Retssagen var en skueproces med falske vidner, der kun havde et formål: At dømme den afholdte og veltalende mand til døden.

Stefan udøvede sin ret og holdt en forsvarstale. Han sagde blandt andet, at jøderne havde fået loven, blandt andet de ti bud, fra Gud via englene, men de kunne ikke finde ud af at leve efter dem. Det var typisk for jøderne, mente Stefanus, at de derfor dræbte alle de sande profeter. Det viste historien jo.

Den udmelding gjorde ikke Stefanus mere populær hos den ophidsede folkemængde, der blandt andet talte en endnu ikke kristen Paulus. Folkemængden drev ham derfor ud af byen, greb til våben og stenede ham:

"Han [Stefanus] faldt på knæ og råbte med høj røst: "Herre, tilregn dem ikke denne synd!". Og da han havde sagt dette, sov han hen" (Apostlenes Gerninger 7,60).

Han tilgav således sine bødler den synd, som de var ved at begå, og blev kristendommens første martyr.

Stefanus' dag, Sankt Stefansdag, er siden blevet fastsat til anden juledag. Farven på dagen er den røde martyrfarve. Rød som blod.

Ud fra en forestilling om, at Stefan havde været stalddreng hos Herodes, er Skt. Stefan også hestenes helgen. Nogle steder har man, især i Middelalderen, pyntet hestene og sammen med hvede, hø og andre afgrøder, bragt dem hen til kirken for at blive velsignet 2. juledag. Også vand og salt blev velsignet i kirken anden juledag og gemt af bønder og andre til at bruge, hvis hestene blev syge i løbet af det kommende år.

Man spiste endvidere kager og brød formet som hestesko den 26. december for at mindes Skt. Stefan. Enkelte steder, især på visse britiske øer, gik drengene også rundt fra dør til dør og modtog en lille Skt. Stefans-gave, når de havde sunget.

Man kan læse mere om Skt. Stefan i Apostlenes Gerninger kapitel 6 og 7.

Stefanus drives ud for byen for at stenes. (Detalje af fresko i Vatikanets Niccolina kapel af Angelico).