Thomas Kingo (1634-1703)

I sin samtid var Kingo således en vækkelsesprædikant, der ruskede op i vanekristendom og åndelig slaphed, siger Erik Norman Svendsen. Foto: Ritzau Scanpix

Moderne mennesker har let ved at identificere os med Thomas Kingos salmer, for de handler om liv og død, glæde og sorg, medgang og modgang, lykke og ulykke, mener biskop over Københavns Stift Erik Norman Svendsen. Læs om salmedigteren Thomas Kingos liv og levned

Thomas Kingos Vågn op og slå på dine strenge hører til den række af uopslidelige salmer, som man i skole og kirke har sunget gennem de sidste 300 år. Det er Kingos morgensalmer, som nok er de mest kendte idag.

Morgensalmerne, som oprindeligt var beregnet til andagt i hjemmet, begynder med et naturbillede som eksempelvis Nu rinder solen op..., og dernæst følger en tak for den hvile, som natten har givet og en bøn for den dag, som nu ligger foran.

Thomas Kingo blev født i den 15. december 1634 i den lille nordsjællandste købstad, Slangerup som søn af væver Hans Thomsen Kingo og Karen Sørensdatter.

Allerede som 6-årig blev han sat i byens latinskole. Og som 15-årig blev han overflyttet til latinskolen i Frederiksborg - vist nok på grund af en pigehistorie. Skolen kom til at betyde meget for den unge Kingos udvikling. Her lagde man nemlig vægt på musik og sang. og så blev han tilmed optaget i huset hos skolens rektor Kaspar Bartholin, der var meget optaget af dansk sprog og litteratur. Alt sammen talte det netop til Kingos særlige evner.

Som 19-årig blev Kingo indskrevet på universitetet, hvor han skulle læse teologi. Pesten i København sinkede i første omgang, at han for alvor kom igang med studierne. Men i 1658, efter kun tre års studier, kunne Kingo indstille sig til eksamen. Han var nu veludannet i teologien - og det vel at mærke efter tidens hovedopfattelse af kristendommen, nemlig den lutherske ortodoksi.

Det var imidlertid ikke så let at få et præsteembede umiddelbart efter universitetseksamen. Derfor måtte Kingo tage plads som huslærer. Først blev det hos forvalteren på Frederiksborg Slot. Det var dog i nærheden af forældrene i Slangerup og deres sognepræst, med hvem han drøftede dansk sprog og poesi. Dernæst blev Kingo huslærer på Vedbygård i Vestsjælland.

Krigen med Sverige var igang, og Kingo havde da også et heftigt sammenstød med en svensk soldat.

I 1661 lykkes det endelig for Kingo at få et embede, nemlig som kapellan hos sognepræst Worm i Kirkehelsinge. Han blev ordineret af Sjællands biskop, Hans Svane. I tiden i Kirkehelsinge deltog her i det livlige familieliv, der ikke mindst var præget af den unge præstefrue Sille Balchenborg.

Kingo skal have været forelsket i den unge præstefrue. I alt fald blev de gift efter den gamle pastor Worms død. Og nu havde Kingo tilmed fået et rigtigt sognepræstembede, nemlig i sin banrdoms købstad, Slangerup.

Til Sille skrev han i tidens hyrdestil det smukke digt Chrysillis, du mit Verdens guld, som i de næste hundrede år blev et af de mest yndede kærlighesdigte. Kingo satte selv melodi til digtet på grundlag af en af datidens visemelodier.

Desværre døde Sille alllerede et år efter brylluppet. Hun efterlod tre piger, som han havde fået med sognepræst Worm, Men Kingo tog sig godt af de tre piger, og giftede sig igen - nu med den 16 år ældre Johanne Lund.

Thomas Kingo var ved at blive en berømt mand. Især var kongehuset meget opmærksom på hans digte, blandt andet digtet til Christian d. 5.s salvning, samt andre lejlighedsdigte til kongens og hans nærmestes ære.

Det er også i Slangerup, at Kingos 14 morgen- og aftensange, samlet i Aandeligt Sjungekor bd. I, bliver til.

I 1677 blev Kingo udnævnt til biskop i Odense. Kongen havde i høj grad lagt mærke til hans digteriske talenter og hans evner som administrator. Som biskop arbejdede Kingo videre med sin salmedigtning. 2. del af Åndeligt Sjungekor udkom.

Kingo fik til opgave sammen med andre udvalgte gejsltlige at udarbejde et nyt ritual for gudstjenesten - og alene fik han overdraget af kongen at sørge for udgivelsen af en ny salmebog. Kongen ønskede salmer til hver søndag i kirkeåret.

Luthers salmer, som ikke måtte ændres, skulle med i salmebogen lige som andre salmedigtere fra 15 og 1600-tallet, men Kingo måtte også selv bidrage med salmer. Som løn for arbejdet fik Kingo eneret på at trykke salmebogen.

Men salmebogsudgivelsen blelv en katastrofe for Kingo. Da trykningen var godt i gang, forlangte kongen salmebøgerne tilbagekaldt. Et nærmere eftersyn havde nemlig vist, at Kingo blandt andet ikke havde fulgt kongens forlangende om, at Luthers salmer skulle være urørte. Hertil kommer, at Kingo havde ladet sine egne salmer indtage en langt større plads end aftalt.

Kingo led et økonomisk tab og hans omdømme tog skade. Efter en kraftig revidering udkom salmebogen. Kingo havde både prøvet berømmelsens top - og faldets ydmygelse. Måske kommer hans livserfaring bedst til orde i den salme, han skrev i 1681: Sorrig og glæde de vandre til hobe.

Men som biskop måtte Kingo også ud i sit stift. Og Fyns Stift var udstrakt og med mange øer, inklusiv Lolland-Falster. Kingo bragte på sine rejser rundt i stiftet et frisk pust ind i præstegårdene. Nogle syntes, at han var for livlig. Han rådgav præsterne både i åndelige spørgsmål og i adminstrative. Han fik sat gang i genopbygningen og renovering af de kirker, der havde lidt slemt under svenskekrigen. Det var herremændenes pligt. og Kingo lagde ikke fingrene imellem.

Midt i det krævende arbejde som biskop døde hustruen Johanne Lund i 1694. Men syv måneder efter blev Kingo gift igen. Denne gang med den unge Birgitte Balslev, en rigmandsdatter fra Odense. Det blev et meget lykkeligt ægtesskab. Birgitte Balslev satte sig ind alle sin mands sager og fulgte ham overalt i stiftet. Men også dette ægteskab skulle blive kort. I 1703 døde Thomas Kingo efter nogen tids sygdom.

Ifølge biskop over Københavns Stift Erik Norman Svendsen, som har beskæftiget sig indgående med Kingos salmedigtning, beskriver Kingos første salmesamling Aandelige Sjunge Koors-Første Part fra 1674 som et poetisk-religiøst mirakel.
- Kingos salmer er originalt danske uden lån fra Tyskland og på formfuldendte vers, der kan opstilles som poesi. Begge dele vakte opsigt. Men mest opsigtsvækkende var salmernes teologiske indhold, hvor Kingo i opposition til samtidens korrekte teologi, ortodoksien, knyttede kristendom og hverdagsliv sammen på en ny og engageret måde. Han lånte samtidens bedste visemelodier til morgen- og aftensangene, for så var han sikker på, at folk kunne synge dem derhjemme.

- Sjungekoret har undertitlen: Til Gudfrygtigheds daglige øvelser og er en andagtsbog på vers. Hver dag skal vi begynde med "at stige til Himmels" i bøn om, at Gud vil give os kraft og styrke til at varetage vores kald. Det gælder om at forbedre sig i et helligt liv og levned, som der står i indgangsbønnen fra samme tid. Kristentro og kristenliv i kald og stand hører sammen. Kingo ved naturligvis alt om, at vi også er syndere, der bestandig søger os selv. Netop derfor er det så vigtigt, at vi hver dag begynder med at bede til Gud om at tilgive os og forbedrer os i et helligt liv og levned. I sin samtid var Kingo således en vækkelsesprædikant, der ruskede op i vanekristendom og åndelig slaphed, siger Erik Norman Svendsen.

Kingos liv var præget både af succes og ydmygelser. Hvordan kommer det til udtryk i hans salmer?

- Prøv at læse hans store salme om verdens forfængelighed: Far, verden, far vel! (DDS nr. 614 og 615). Indirekte vidner den om hans succes med karriere, rigdom, ære og kærlighed. Han prøvede det alt sammen, og kendte det fuldt ud. Han var også afhængig af succes og blev både biskop, adelsmand og en af den enevældige konges mest betroede mænd. Alligevel fastholder han, at det når alt kommer til alt, er "forfængelighed" i forhold til den position, rigdom, ære og kærlighed vi kan få hos Gud, "hvor Jesus er solen, hvis stråler er strø'd i Abrahams skød". Verdens glans og herlighed er nemlig flygtige i forhold til Guds evigerige, "hvor lysten er evig og sød i Abrahams skød".

- Salmen er skrevet efter en vældig ydmygelse, forårsaget af hans stedsøn Jakob Worm, der havde skrevet en nedrig spottevise om sin stedfar. Først gav Kingo ham igen med samme mønt, men ikke helt så elegant. Senere som biskop bearbejde han ydmygelsen i denne salme, der bærer overskriften: "Ked af verden, kær af Himlen", fortæller Erik Norman Svendsen.

Hvad er det særlige i Kingos salmer, som taler til mennesker idag?

- Kingos salmer opfattes idag som moderne i den forstand, at vi har let ved at identificere os med dem. De handler om liv og død, glæde og sorg, medgang og modgang, lykke og ulykke. Men bag tilværelsens omskiftelighed møder vi Guds evige kærlighed og godhed, sådan som den kommer til syne i Jesu liv, lidelse, død og opstandelse. Den gælder på trods af alt det, som kan møde et menneske af mørkt og ondt, og den følger os helt ned i gravens dyb og og vil føre os til evig glæde i Guds rige. Kingo har en stærk tillid til Guds forsyn: Gud ved bedst, og skal nok gøre det bedste for os i liv og i død, slutter Erik Norman Svendsen.