Besøg Roms kirker

En rejse til Rom indeholder altid et besøg i de store kirker som Peterskirken og Laterankirken. Men prøv at finde tilbage til byens ældste kristendom ved at besøge fire andre seværdige kirker i Rom

Peterskirken, Laterankirken og Trinità dei Monti. Rom er kirkernes by. Hertil kom kristendommen allerede i midten af 1. århundrede, men et egentligt kirkebyggeri begyndte først i 300-tallet, da kejser Konstantin den Store gjorde kristendommen til tilladt religion - og i praksis favoriserede kristendommen.

De første generationer af kristne i Rom samledes i privathjem, hvor man indrettede huskirker. De fik navn eller "titulus" efter ejeren.

En rejse til Rom indeholder altid et besøg i de store kirker som Peterskirken og Laterankirken. Kristendom.dk giver her idéer til fire andre seværdige kirker, som man bør se, når man er i Rom.

Kirkerne S. Pudenzianaog S. Prassede ligger lige i nærheden af hinanden tæt på Via Cavour ved den store basilika S. Maria Maggiore på Esquilinhøjen.

S. Pudenziana på Via Urbana ved Piazza Esquilino er bygget over den kristne senator Pudens hus, hvor Peter og Paulus var gæster. Kirken er opkaldt efter den ene af Pudens døtre, Pudenziana, som sammen med sin søster Prassede sørgede for, at martyrerne efter kejser Neros forfølgelser blev begravet.

Den nuværende kirke er sandsynligvis fra slutningen af 300-tallet og ligger et godt stykke under gadeniveau. Der fører en dobbelttappe ned til den lille plads foran kirkens facade. Både trappe og facade er bygget 1870. Selve kirken er restaureret i slutningen af 1500-tallet på foranledning af en kardinal Caetani, som fik et kapel på kirkens venstre side.

Men mest bemærkelsesværdig er mosaikkerne i kirkens apsisfra slutningen af 300-tallet: Det himmelske Jerusalem med gravkirken og korset i forgrunden.Billedet er blevet til endnu mens Helenas, Konstantins moder, fund af Kristi kors i Jerusalem var i frisk erindring. Under korset troner Kristus med apostlene fordelt på hver side klædt som romerske senatorer. Bagved apostlene ser vi Pudens to døtre, der overrækker sejrskranse til Peter og Paulus.

Mosaikken er stilmæssigt og i sit farvevalg tydeligt inspireret af den klassiske romerske kunst.

På den anden side af Via Cavour og tæt op ad S. Maria Maggiore finder vi indgangen til søsterkirken, S. Prassedepå Via Santa Prassede. Vi føres herdirekte ind i kirkens højre sideskib. Men det kan godt betale sig at forsætte ned ad gaden og til højre, hvorved vi kommer til kirkens hovedindgang flankeret af to antikke granitsøjler.

Den nuværende kirkeer opført i 822 af pave Paschalis over Prassedes huskirke som gravkirke for de to helgensøstre. De var ellers gravlagt i en katakomber ved Via Salaria. Hertil kom, at pave Paschalis overførte resterne af flere tusinde martyrere fra katakomberne, som så blev nedlagt i krypten.

Kirken indeholder nogle af de smukkeste mosaikker, vi kan finde i Roms kirker. Mosaikkerne, der dækker trimufbuen, apsis ogdet såkaldte S. Zenoskapel er fra 800-tallet. Hvor mosaikkerne i S. Pudenziana var klassisk romersk inspireret, er mosaikkerne her byzantinsk inspireret. Søstrene er for eksempelnu blevet til østerlandske kejserinder.

Motivet i triumfbuen og apsis er hentet fra Johannes Åbenbaring: Det nye Jerusalem. På triumfvæggen ser vi Kristus i det nye Jerusalem mellem to engle og for hans fødder de to søstre, Prassede og Punziana. På selve apsisbuen står Kristus igen i midten, mens søstrene føres frem af Peter og Paulus.

Til højre ses S. Zeno og til venstre pave Paschalismed firkantet glorie, der angiver, at han stadig var i live, da mosaikken blev udført. Der er mange andre detaljer i mosaikken, der glimter og funkler med sin guldgrund. Zenos kapel, der findes i kirkens højre side, er en sand perle med sine guldmosaikker. Den kaldes også Paradishaven.

Gå rundt i kirken. Brug god tid også på de andre kapeller. Bemærk de klassiske granitsøjler og det smukke gulvlagt af den dygtige håndværksfamilie, Cosmaterne fra middelalderen.

Man bør som Romfarer ikke gå glip af S. Clemente-kirken på Via S. Giovanni in Laterano, bygget over en titulus. Kirken, som kun ligger få hundrede meter fra Colosseum, er som en tidsmaskine. Fra den nuværende middelalderkirke (fra begyndelsen af 1100-tallet) går man ned i en lidt større kirke fra 400-tallet, som igen er bygget over en gård, som kan være Clemens' oprindelige huskirke.

Området under 400-talskirken er efterhånden blevet udgravet - og her fandt man en helligdom for Mitrasdyrkelsen - kun adskilt fra Clemens hus ved en smal gyde.

Den Clemens, som kirken er opkaldt efter, regnes for at være lederen af de kristne i Rom fra o. 88 til 97 og forfatter til et brev til Korinthermenigheden. Han led martyrdøden ved at blive kastet i Sortehavet med et anker om halsen efter at have arbejdet i stenbruddene på Krim.

Var Clemens identisk med konsul Titus Flavius Clemens, der ejede det store hus på Via S. Giovanni in Laterano eller en frigiven slave fra dette hus? I alt fald blev der bygget en stor kirke i basilikaform over huset i begyndelsen af 400-tallet, den første Clementekirke. Den blev hårdt beskadiget af normanner i 1080-erne og oven på ruinerne byggede pave Paschalis II i 1108 den nuværende kirke med brug af marmoret fra den første kirke.

Vi kommer ind i kirken enten gennem sidedøren ud til Via S. Giovanni, eller allerhelst går vi ind gennem den middelalderlige portal for enden af kirken, gennem det lille atrium omgivet af søjler med joniske kapitæler og derfra ind i selve det nuværende kirkerum. Her møder der os en enestående skønhed. I midten af kirken er der en ambone, en påskelysestage og et koralter fra den oprindelige kirke. Gulvet er et særdeles smukt cosmatisk arbejde.

Stukloftet er fra en restaurering fra 1700-tallet. Alt i alt danner det en stilfærdig ramme om kirkens altdominerende udsmykning: de pragtfulde mosaikker fra 1100-tallet. I disse mosaikker, kaldet "Korsets triumf", ser vi så at sige hele den middelalderlige teologi fremstillet i ét billede.

I midten er korset, hvis stamme vokser ud af en akantusplante, livets træ i Paradis. Fra akantusplanten udspringer Paradisets fire floder, men også talrige ranker, der dækker hele apsisbuen med deres slyngninger.

Bemærk også St Katarinas kapel i kirkens nederste venstre hjørne med fresker fra o. 1430 af Masolino.

Vi går dernæst ned i den første Clemente-kirkemed fresker, der fremstiller Clemens' helgenlegende. Dernæst ned i den smalle gyde mellem Mitrashelligdommmenog de romerske bygninger (Titulus Clementi) og videre gennem den passage, der er brudt igennem Clemens' gård. Her er vi på gadeniveau fra o. år 50. Det var først i midten af 1800-tallet, at man blev klar over, at der fandtes en kirke under den nuværende, samt bygninger fra det antikke Rom endnu længere nede.

Det siges, at kejser Konstantin opførte S. Agnese fuori le Murai 342 til ære for S. Agnes, samt et baptisterium med den døbefont, hvori Agnes var blevet døbt af pave Sylvester.

En legende fortæller, at det var på Konstantins datter Costanzas ønske, at kirken blev bygget. Kirken er blevet restaureret en række gange, men den oprindelige basilikaform er stadig bevaret. Midterskibets arkader bæres af en række meget smukke korintiske søjler. Og ovenover igen rejser der sig et galleri med slanke søjler. Det smukke, forgyldte kassetteloft er fra 1600-tallets begyndelse, mens vægmalerierne er fra 1800-tallet.

Mest iøjefaldende er mosaikkerne iapsis, som stammer fra 620'erne. De er blevet opsat i forbindelse med en nybygning af kirken efter ønske fra pave Honorius I.Mosaikkerne viser S. Agnes i en pragtfuld byzantinsk dragt. Ovenover rækker Gud sin hånd frem mod hende og skænker hende martyrkronen.

Ved hendes side ses de flammer, der ikke kunne fortære hende, nedenunder hendes fødder er det sværd, der gav hende martyrdøden. På hver side af S. Agnes står henholdsvis pave Symmachus i en purpurfarvet dragt og pave Honoriusmed en model af den nyrestaurerede kirke. Den byzantinske påvirkning er tydelig i denne mosaik.

Neden under kirken er der en katakomber, hvortil man kan få adgang med den lokale guide.

Lige i nærheden, blandt oliven- og mandeltræer, ligger en lille perle af et oldkirkeligt kirkebyggeri, nemlig S. Costanza ved Via Nomentana 347,vist nok bygget som mausoleum til Konstantins datter o. 342. Det er en centralkirkebygning, et cirkelrundt tempel i sin form.

Constantias lig blev lagt i en pragtfuld sarkofag af rødt porfyr. Den står nu i Vatikanmuseet (Museo Pio Clementino). Sarkofagen har stået i midten kirkerummet, som er omkranset af 24 søjler, der igen bærer en tambur.

Selve kirkens kuppel har engang været udsmykket. Men disse er gået tabt under en restaurering i 1600-tallet. Derimod er rundgangenfyldt med yndefulde mosaikker,der viser vinhøst, vingede gudinder, blomstergrene, et overflødighedshorn af frugter og redskaber til brug for høst.

Hertil kommer en vægdekorationer i form af fresker. Alt i alt en blanding af kristen og hellenistisk kunst - og noget af det ældste vi kender fra oldkirken.