Jerusalem - byen hvor religioner mødes

På billedet ses Jerusalems gamle bydel med Klippemoskeen i baggrunden. Den gamle bydel er omgivet af en cirka 4 kilometer lang og 12 meter høj mur. Foto: Pixabay.

Jerusalem er betagende, en spændende mosaik af kristne, jøder og muslimer. Vi giver her en guide til de vigtigste helligdomme i byen

Jerusalem er noget ganske særligt. Her har tre forskellige religioner - jøder, kristne og muslimer- deres vigtigste helligsteder. Her blandes den gamle historiske by med nutidens moderne levevis og byggestil. Jerusalems vigtigste helligdomme præsenteres her.

Er Jerusalem jødisk, muslimsk eller kristen? Se denne video:

Jerusalem

Jerusalem har gennem tiderne levet en noget omtumlet og langt fra fredelig tilværelse. Dens beliggenhed, vand og religion er årsager til de voldsomme og blodige slag, den har gennemgået.

Arkæologer mener, at Jerusalem har været beboet siden 3200 f.Kr. Omkring 1000 f.Kr. erobrede David byen fra jebusitterne - et folk der i forvejen boede i landet, og Davids søn Salomo byggede det første tempel til Pagtens Ark. Siden da har byen været jødernes hellige by.

Efter Jesu korsfæstelse blev Jerusalem de kristnes hellige stad, mens muslimerne gjorde byen til deres helligsted under Kalif Omar i 638.

De religiøse helligsteder ligger samlet i og omkring Den Gamle Bydel. Denne er fyldt med moskeer, synagoger, kirker, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj mur. Den Gamle Bydel er opdelt i fire kulturelt set meget forskellige områder. Det kristne kvarter med Gravkirken, det jødiske med Grædemuren, det muslimske kvarter med de to moskeer på Tempelpladsen og det armenske, kristne kvarter. På en gåtur rundt i Den Gamle Bydel ses forskelligheden blandt andet ved jødernes karakteristiske påklædning og de mange skriftsteder fra Det Nye Testamente, som hænger rundt om i det kristne kvarter.

Som introduktion til Den Gamle Bydel kan man gå en tur rundt på den omkransende mur. Den er ca. fire kilometer lang og 12 meter høj. Muren indeholder i alt otte porte, hvoraf de syv stadig benyttes. Damaskusporten og Jaffaporten er de mest benyttede, de er nemme at finde og egner sig derfor godt som mødested. Den gyldne port har to buer, gennem denne red Jesus palmesøndag. Ifølge jøderne vil Messias drage gennem denne port, når han kommer igen, derfor har muslimerne tilmuret porten.

Via Dolorosa

Via Dolorosa betyder Smertens Vej og kaldes desuden Korsets Vej, da traditionen siger, at Jesus ad denne vej bar overliggeren til sit kors fra domfældelsen til Golgata. Vejen består af i alt 14 korsvejsstationer, hvoraf de fem befinder sig i Gravkirken. På Jesu tid lå gadeniveauet dog langt under det nuværende og ruten er ikke blevet arkæologisk bevist. Den nuværende rute blev fastlagt i 1850 og mange korsbærende pilgrimme i procession følger ruten. Den ender i Gravkirken med det fulde navn Den Hellige Gravs Kirke.

Gravkirken

Dette er stedet for Jesu korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse, og dermed den vigtigste kristne helligdom. Som førstegangsbesøgende, og en smule uvidende, forbavser det, at disse vigtige begivenheder fandt sted så tæt på hinanden.

I 135 opførte Hadrian et Venus-tempel over Jesu grav for at standse al kristen valfart. I 335 byggede kejser Konstantin en basilika på baggrund af sin mor, Helenas udpegning af stedet i 325. Denne blev erobret og ødelagt flere gange, men i 1099-1149 byggede korsfarerne den kirke på stedet, vi ser i dag.

Seks kristne trosretninger strides og deles om at passe kirken og dens kapeller: græsk-ortodokse, romersk-katolske, syrisk-ortodokse, armeniere, koptere og etiopere. Dette medfører lange uenigheder og diskussioner, som har betydning for kirkens tilstand. Således kan restaureringer tage meget lang tid om at blive gennemført. Alligevel er det imponerende, at der ikke har været flere stridigheder i årenes løb. Kirkens nøgler har dog siden 1246 været i to muslimske familiers varetægt.

Golgata

Lige indenfor døren fører en trappe op til Golgata. På toppen ligger 10. og 11. station på Via Dolorosa: Jesus afklædes og nagles til korset. Under et græsk-ortodoks alter markerer en sølvskive hvor korset stod. Dette er samtidig den 12. station på Via Dolorosa: Jesu død på korset. Den 13. station befinder sig ligeledes her: Nedtagelsen fra korset.

Lige inden for indgangen til kirken ses Salvelsesstenen, hvor Jesu legeme blev salvet. Den består af en stor marmorplade liggende på gulvet. Mange pilgrimme, især ortodokse, kysser stenen for at få overført noget af den hellige kraft, de mener, stenen indeholder.

Midt i den store rotunde ligger kapellet indeholdende Jesu grav. Dette er den 14. station på Via Dolorosa. Her kan interesserede stille sig i kø og komme ind i selve kapellet og få et hurtigt kig.

Ambulatoriet indeholder flere kapeller og trappen ned til det armenske Skt. Helena-kapel med meget flot gulvmosaik. Herfra går trapperne videre ned til franciskanernes Korsets kapel. Her er sat nogle plexiglas-skærme op foran klipperne, sandsynligvis for at beskytte disse. Men besøgende har udviklet en skik med at skrive deres navn på disse plexiglas, hvorved afskærmningen har fået en fedtet og overtegnet overflade. At skrive sit navn på glasset siges at bringe lykke.

Grædemuren

I forlængelse af basargaderne ligger den store åbne plads foran Grædemuren, også kaldet Vestmuren. Besøgende skal igennem en sikkerhedskontrol og bære anstændigt tøj for at betræde denne plads og helligdom. Grædemuren er et stykke af den vestlige del af den støttemur, som kranser op til Tempelbjerget. Den er det eneste tilbageværende af templet for Pagtens Ark. Jøderne, opdelt i mænd og kvinder, stiller sig helt hen til muren, mumler bønner og sørger over templets ødelæggelse. De stikker små papirlapper med bønner ind i revnerne på muren. Det er et betagende syn at opleve de mange jøder fra forskellige retninger samlet og blandet med turister i alle afskygninger.

Tempelpladsen

Tempelbjerget kaldes også Moria, hvilket betyder det udvalgte sted. Her gik Abraham op for at ofre sin søn Isak. Salomos tempel på toppen af Tempelbjerget blev i 587 f.Kr. ødelagt af Nebukadneser og jøderne blev ført til Babylon. Jøderne kom tilbage til Jerusalem og genopbyggede templet i 520 f.Kr. Da Titus indtog Jerusalem i 70 blev templet plyndret og brændt.

For muslimerne har Moria ligeledes stor betydning, da det var her Abraham skulle ofre sin søn Ismael, og Muhammeds himmelfart gennem de syv himle udgik herfra. I dag er tempelpladsen kontrolleret af muslimerne, men turister kan få adgang til området. I 691 blev Klippekuplen med sit berømte og let genkendelige guldtag opbygget på det sted, hvor Abraham skulle ofre sin søn Ismael. Her omtrent lå Salomos tempel ligeledes. Klippekuplen er meget flot med sine glaserede, farverige fliser.

I 709 blev den store og betydningsfulde al-Aqsa-moske fuldført. Al-Aqsa-moskeen kan rumme 4-5000 bedende og er en af de største og helligste i den muslimske verden. Men kvinder har ingen adgang til denne store moske. Da Kong Abdullah af Jordan i 1951 var på vej ind i Al-Aqsa med sit barnebarn, Kong Hussein, blev han myrdet. I dag er han begravet ved jernporten i Tempelpladsens vestmur.

Fra tempelpladsen ses Oliebjerget mod øst. Det er også her i østmuren, at den tilmurede Gyldne Port befinder sig.

Oliebjerget

Oliebjerget er 815 meter højt og har navn efter de mange oliventræer, der tidligere voksede på dets skråninger. Det er både beskrevet i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Nye Testamente beskriver Jesu sidste dage på Oliebjerget. I dag fylder jødiske grave skråningerne. På bjerget ligger ligeledes flere helligdomme. Ifølge Bibelen foregik Kristi Himmelfart fra dette bjerg. De forskellige kristne retninger er dog uenige om den præcise placering af himmelfarten.

Et meget kendt sted i kristendommen er Getsemane Have, hvor Jesus modtog Judaskysset. Haven ligger ved foden af oliebjerget og er en fredfyldt oase indeholdende ældgamle oliventræer. I denne mødtes Jesus ofte med sine disciple.

I Getsemane Have ligger Alle Nationers Kirke, også kaldet Dødsangstens Kirke, opført i 1924 med bidrag fra mange lande og tegnet af Barluzzi. Udefra ses en stor og farverig mosaik på gavlen. Inde i kirken er klippen hvor Jesus bad og kæmpede med sin dødsangst. Loftet har smukke mosaikhvælvinger i blåt og guld.

Lidt højere oppe ad bjerget ligger Maria Magdalene-kirken. Det er en meget flot russisk kirke med syv gyldne løgkupler, der kan ses oppe fra Tempelpladsen. Den er grundlagt af zar Alexander 3. i 1885.

Fra bjerget er en smuk og fotogen udsigt over Jerusalem by.

Der er i alt otte byporte, som fører ind til Jerusalems gamle bydel, hvoraf syv af dem kan benyttes. Den sidste port, Den gyldne port, har to buer, og det var denne port Jesus red igennem palmesøndag. Muslimerne har tilmuret porten, da Messias ifølge jøderne vil drage gennem denne port, når han kommer igen. Foto: Pixabay.
Et vejskilt på Via Dolorosa, som markerer vejen, hvor Jesus bar korset til sin korsfæstelse på Golgata. Foto: Hans Christian Jacobsen.
Gravkirken, som blev bygget over stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, døde og opstod igen. Kirken som den ses i dag er bygget af korsfarerne i 1099-1149, og ligger i Jerusalems gamle bydel. Foto: Pixabay.
Når man træder ind i Gravkirken ses Salvelsesstenen, hvor Jesu legeme blev salvet efter korsfæstelsen. Salvelsesstenen består af en stor marmorplade liggende på gulvet. Foto: Hans Christian Jacobsen.
Grædemuren, som også kaldes Vestmuren, er jødernes helligste sted. Muren er det eneste, der er tilbage af templet for Pagtens Ark. Foto: Pixabay.
Tempelpladsen er i dag kontrolleret af muslimerne, men turister kan få adgang til at se både Klippemoskeen (med den gyldne kuppel) og den hellige Al-Aqsa-moske udefra. Foto: Pixabay.
Getsemane Have ligger på Oliebjerget lidt udenfor Jerusalem. Her mødtes Jesus ofte med sine disciple, og det var også her Jesus modtog Judas-kysset. Foto: Pixabay.
Udsigt over Jerusalem, hvor Tempelpladsen ses i forgrunden, set fra Oliebjerget. Foto: Pixabay.