Mærk historiens vingesus i Siciliens kirker

Kristendommen kom til Sicilien i slutningen af det 1. århundrede, og øens kirker bærer da også præg både af kristendommens lange historie her og de mange forskellige erobreres byggestil

At rejse Sicilien rundt er som at passere en tidsmaskine. Denne fra naturens hånd så utroligt smukke og rige ø har en historie, der rækker helt tilbage til år 1000 f. Kr.

I gennem sin 3000-årige historie har Sicilien været efterstræbt af europæiske, asiatiske og afrikanske folkeslag.

Efter Vestroms fald blev øen erobret af Byzans (Østrom) i 535. Så kom araberne fra Nordafrika og overtog øen i 827. De blev fordrevet af normannerne i 1030. Normanniske konger afløst af hohenstauferen Frederik 2, der blev tysk-romersk kejser, sad på øen frem til 1265. Dernæst fulgte franskmænd og spaniere som Siciliens herrer.

Kristendommen kom til i slutningen af det 1. årh., og øens kirker bærer da også præg både af kristendommens lange historie her og de mange forskellige erobreres byggestil.

Domkirken i Cefalu
Domkirken i den lille charmerende by Cefalu på Siciliens nordkyst knejser højt over byens huse. Og kommet frem til domkirkepladsen står man direkte foran den høje facade med de to kvadratiske, normanniske tårne. Kirken er tydeligt nok fra den normanniske tid (1030 -1194).

Bag kirkens opførelse ligger der en legende: Kong Roger 2 kom efter en krig i Italien i havsnød ud for Siciliens nordkyst og lovede nu at ville bygge en katedral for frelseren og apostlene Peter og Paulus, dér hvor han kom frelst i land for stormvejret. Peter og Paulus var netop den unge konges skytshelgener, ligesom de to apostle var de søfarendes måske den kristne erstatning for dioskurerne, Castor og Pollux. Kirken er påbegyndt i 1131, men synes først fuldført under Rogers sønnesøn, William 2. Indvielsen menes at have fundet sted i 1267.

Kirken er en 71 m lang treskibet basilika i overensstemmelse med klassisk romersk stil. To gange otte søjler med siciliansk-normanniske kapitaler bærer slanke spidsbuer. Kirkens loft er dels i træ, dels hvælvinger. Det tyder på, at der ikke fra begyndelsen har været en samlet plan for kirkens udførelse.

Triumfbuen, som markerer overgangen til kirkens kor, bæres af to antikke granitsøjler. Og netop koret med apsis er kirkens pryd. I apsis har arabiske kunstnere, der havde lært mosaikkunsten fra den byzantinske tid på øen, udført et utroligt smukt værk på guldbaggrund med Kristus som verdensherskeren øverst, dernæst Maria omgivet af de fire ærkeengle, derunder igen de tolv apostle. Går man om på kirkens østside står det grove og fæstningsagtige murværk i skærende kontrast til den indvendige pragt.

I denne kirke ville Roger 2 begraves. Det skete også, men senere bestemte man, at han skulle forenes med den store tysk-romerske kejser, Frederik 2 i Palermos domkirke.

Palermos katedral
Mægtig og imponerende fremtræder denne bygning på Palermos domkirkeplads. Kirken er da også en af Europas længste. Hvor kirken nu er placeret, var der oprindeligt i romertiden et tempel, som blev overbygget af en omfattende byzantinsk kirke.

Da araberne erobrede byen i 831, blev den byzantinske kirkebygning ombygget til moské. Så kom normannerne med hertug Roger i spidsen i 1072 og fravristede araberne byen, og kirken blev genindviet. Dog nåede kirken først sin nuværende størrelse ca. hundrede år efter.

Kirken bærer vidnesbyrd om talrige ombygninger og er derfor et virvar af mange stilarter. Det store vesttårn er kommet til i spaniertiden og er andalusisk. Dele af moskéen er genanvendt, så man ser skriftbånd fra Koranen både i facaden og inde i kirken. Palermos multireligiøse kultur har således sat sit præg på kirken. Allerede i den store portikus (indgang) mødes den ankommende af citater fra Koranen. Selve indgangsportalen, som er opført i 1400-tallets slutning i catalansk gotik fortæller om den spanske indflydelse.

Kirkens indre er udformet i 1771-1809 og præget af kølig renhed, hvilket får det strålende mosaikbillede af Kristus som verdensherskeren i apsis til fremstå desto mere som den altdominerende udsmykning i kirkerummet.

I kapellet til højre for indgangen hviler Palermos skytshelgen, Santa Rosalia. Hun var af kongelig familie (1100-tallet), men trak sig tilbage til en grotte på forbjerget Monte Pellegrino nord for Palermo i meditation og bøn. Her døde hun, og hendes lig blev først opdaget i 1624 i forbindelse med en pestepidemi i byen. Hendes legeme blev overført til byens katedral og pesten ophørte. Siden har Rosalia været Palermos skytshelgen. Rosalia-grotten er et yndet valfartsted især for palermitanerne.

I kirken finder vi så også Santa Rosalias fornemme slægtninge, gravsat i store sarkofager. Det drejer sig om Roger 2 og hans datter Constanza, der blev gift med den tysk-romerske kejser Henrik 6. Ved siden af dem finder vi deres søn kejser Frederik 2 og hans dronning, Constanza af Aragonien.

Santa Maria la Nuova i Monreale
Syditaliens så afgjort smukkeste katedral finder vi oppe i bjergene få km syd for Palermo i den lille by Monreale. Til opførelsen af denne kirke knytter der sig også et sagn:

Normannerkongen Vilhelm 2 (1166-89) skulle under en jagt have taget sig et hvil under et johannesbrødtræ. Da kommer jomfru Maria til ham i en drøm og befaler ham at bygge en kirke, et kloster og en borg på stedet. Det blev til katedralen i Monreale, samt klosteret, der også kan beses i dag. Vilhelm 2 var kun 13 år, da hans far, Vilhelm 1 døde. Han blev kronet som 18årig, og kirken påbegyndte han 3 år efter.

Indtil Vilhelms kroning blev styret varetaget af hans lærer og formynder, biskoppen af Palermo, samt moderen Margrethe af Navarra.
Der er nok ingen tvivl om, at Vilhelm med sit kirkebyggeri ville demonstrere sin uafhængighed af formynderne. Dernæst ville han utvivlsomt også imponere det store muslimske befolkningselement. Hertil kommer, at han ville fastslå overfor de græske kristne på øen, at Siciliens kirke var latinsk, selvom den græsk-ortodokse kristendom var tilladt og islam tolereret. Og endelig ville han vise, at hans kongedømme var villet af Gud. Vi ser da også i katedralen en mosaik af Kristus, der kroner Vilhelm til konge.

Man kommer ind i kirken gennem portalen på nordsiden. Denne dør i bronze er fra kirkens færdiggørelse i 1186 og indeholder 28 felter omgivet af en ramme med geometriske figurerer, der tydeligt er arabisk inspireret. Hoveddøren i kirkens vestgavl mellem tårnene er som regel lukket. Men se alligevel på den flotte bronzedør med 42 felter udført af Bonnano af Pisa i 1186 (arkitekten til det skæve tårn i Pisa).

Kommet indenfor bliver man betaget af det mægtige kirkerum, som er 102 m lang og 40 m bred. Kirken er i sin arkitektur tydeligt en blanding af den romerske basilika og den østlige (ortodokse) form, som er så karakteristisk for det normanniske kirkebyggeri. Hovedskibets vægge er én lang serie af mosaikbilleder der fortæller den gammeltestamentlige historie fra skabelsen til Jakobs kamp med englen.

På sideskibenes vægge fortælles så Jesu historie i hovedtræk. I alt er der tale om ca. 130 enkeltbilleder på guldmosaikbaggrund. Hovedværket i hele billedserien er den alt dominerende fremstilling i apsis af Kristus pantokrator (verdenshersker). Herunder ses Maria med Kristusbarnet omgivet af engle og helgener. Blandt helgener ser vi den engelske ærkebiskop Thomas Becket, der blev myrdet af den engelske Henrik 2 (Vilhelms svigerfar!). På den ene korvæg ser vi så det førnævnte motiv med Kristus, der kroner Vilhelm 2. Mosaikken over bispestolen viser Vilhelm 2, der, overgiver katedralen i Monreale til jomfru Maria. I et kapel til højre for koret er der sarkofager for henholdsvis Vilhelm 2 og hans far Vilhelm 1.

Kirker i Siracusa
Vores kirketur Sicilien rundt slutter i øens sydøstlige hjørne, nemlig i Siracusa. Byen er fuld af minder fra den græske tid. Her skrev Platon nogle af sine mest kendte værker. Digteren Aischylos overværede sine dramaer i byens teater, som stadig ligger som en velbevaret ruin. Og i denne by var det, at matematikeren og naturvidenskabsmanden Archimedes virkedes og omkom under 1. puniske krig.

Men udover sine minder fra oldtiden er byen frem for alt kendt for legenden om Santa Lucia, datter af en rig familie i Siracusa i slutningen af 200-tallet. Lucia var kristen og afslog som følge heraf at lade sig gifte med den mand, som familien havde udset til hende. Vi er nemlig i kristenforfølgelsernes dage. Hun rejste til den hellige Agates grav i Catania og afgav her sit kyskhedsløfte.

Da hun stadig ikke ville føje sig for sin kæreste og afsværge sin tro, blev hun underkastet alskens tortur. Og til sidste blev hun dræbt ved halshugning. En folkelig legende siger, at Lucia også fik fjernet øjnene som en del af torturen, og derfor er hun i dag øjnenes helgen. De fleste af Lucias jordiske rester er imidlertid bortført til en af Venedig kirker (Geremia-kirken). Men relikvier fra Lucia findes i Siracusas domkirke Den nærliggende S. Lucia al Sepolcro rummer hendes (tomme) grav.

Domkirken er absolut et besøg værd. Den er bygget op omkring et tempel for Athene i 700-tallet. Templet var så intakt, at kirkens mure blev rejst op omkring tempelets søjler, som tydeligt springer frem fra muren både udvendigt og i kirkens indvendige højre side. Kirkens pryd er den flotte barokfacade, der flankeres af Peter og Paulus. Kirkerummet er i sig selv storladent og enkelt.

For enden af domkirkepladsen finder vi så S. Lucia-kirken. Indvendig er kirken nærmest lysende med sine hvide mure. Og synsindtrykket samler sig naturligt om alteret med en statue i sølv af S. Lucia.

På Luciadagen den 13. december går der en procession fra domkirken til Lucias gravkirke med de relikvier, som byen ejer i en lille kiste, hvorover der står en 80 kg tung sølvstatue. Hendes tomme grav står så åben de næste otte dage, hvorefter processionen med relikvierne går tilbage til domkirken.

Et besøg i Siracusa bør ikke gå udenom Santuario della Madonna delle Lacrime (den grædende madonnas kirke). Denne kirke, som blev åbnet i 1994, er blevet byens nye vartegn med sin højde på 74 m og en diameter på 80 m. Kirkens baggrund er igen et mirakel, idet et billede af jomfru Maria hjemme hos en kvinde med livstruende graviditetsproblemer begyndte at græde.

Kvinden nedkom på bedste vis juleaftensdag. Miraklet var sket og udløste en planlægning af denne imponerende kirke. Begivenheden fandt sted i 1953. Madonnabilledet sidder nu i kirkens alter.