Taizé - et åndens kildevæld
Hvert år gæster op mod 100.000 mennesker fra hele verden et klosterfællesskab i den lille franske landsby Taizé. Stedet har bidraget til tidens spiritualitet, blandt andet er flere af de meditative Taizé-sange nu med i salmebogen
Siden slutningen af 1950'erne har flere og flere unge kristne fra hele verden lagt vejen forbi det internationale økumeniske brødrefællesskab, Taizé i Frankrig. Her tager de del i de daglige møder med bøn, bibellæsning og refleksioner.
Centralt for livet i Taizé står tre daglige gudstjenester. Disse gudstjenester er præget af simple, meditative sange med tekster fra Bibelen eller enkle bønner til Gud. Ud over gudstjenesterne har besøgende blandt andet mulighed for at deltage i studiegrupper, hvor man samtaler og reflekterer over bibelpassager.
Taizé har bidraget til tidens spiritualitet, blandt andet er flere af de meditative Taizé-sange nu med i Den Danske Salmebog.
Men hvad er det, som gør stedet så populært, og hvad kommer de mange gæster efter?
Poul A. Beck er uddannet på Baptistkirkens præsteseminar og cand.theol. fra Århus Universitet. I dag er han freelance-præst, retræteleder og foredragsholder. Han har flere gange besøgt Taizé, og det er særligt derfra, at han henter inspiration til retræter og foredrag. Han mener, at én af årsagerne til at fænomenet Taizé tiltrækker så mange mennesker, kan findes i den måde, brødrene tager folk seriøst på og ønsker at møde dem der, hvor de er i deres liv.
- Populært sagt kan man sige, at folk der besøger Taizé bliver mødt i øjenhøjde. Mange af de unge, som kommer til Taizé, står over for at skulle træffe nogle store valg, for eksempel uddannelse, kæreste og så videre, og her får de en åndelig dimension med i valget, siger han.
I Taizé lever munkene dedikeret til fællesskabet, både ejendomsfællesskab og åndeligt fællesskab, de lever i cølibat og i enkelhed. Der er i dag over hundrede brødre i fællesskabet, både katolikker og protestanter med vidt forskellig baggrund. De kommer fra flere end 25 forskellige lande.
Uden tvivl et 'troens sted', men Poul A. Beck bruger hellere betegnelsen 'et åndens sted' om det franske klosterfællesskab.
- I Taizé kommer den åndelige side af kristendommen til udtryk. Troens dogmer fylder mindre end troens erfaring af den åndelige virkelighed. Det er kristendom i hjertet mere end i hovedet.
Mødet med Taizé og den spiritualitet, der udspringer fra stedet, blev for Poul A. Beck indgangen til et åndeligt liv:
- Jeg har læst teologi både på Århus Universitet og på Baptistkirkens præsteuddannelse, jeg kan kristendommen forfra og bagfra - men Taizé hjalp mig med at rykke troen fra hovedet ned i hjertet. Det gav min kristentro en ekstra dimension, siger freelancepræsten.
Den erfaring deler han med stud.theol. Elon Anders Lauterlein, der sidste efterår besøgte Taizé:
- Jeg oplevede en helt speciel ro og et helt specielt gudsnærvær i Taizé. Det karekteristiske ved Taizé er de meditative sange. Dem har jeg taget med mig hjem, og jeg oplever ofte, at de meget passende dukker op midt i min hverdag. Det kan for eksempel sangen, hvor man beder "Jesus Guds søn, du lys i mit indre, lad ikke mørket få magten i mit sind" eller den hvor man beder "Kristus, din ånd i os er en kilde med levende vand", siger Elon Ander Lauterlein til Kristendom.dk.
Et forsoningssted
Taizé kan også beskrives som en levende lignelse om fred, forligelse og fællesskab. Som sagt kommer unge i tusindvis fra hele verden og særligt fra de østeuropæiske lande hvert år til Taizé. Her beder de og læser Bibelen sammen, og erfaringen viser, at dette er med til at skabe forsoning både mellem nationaliteter og mellem forskellige kirkelige retninger.
Du kan læse mere om Taizé på brødrefællesskabets hjemmeside. Du kan også finde forskellig inspiration fra Taizé ved at klikke her.