Katolsk præst: Uden tugt svigter kirken sine medlemmer

Selvom den moderne dansker tager afstand fra kirketugt, er der alligevel et folkeligt krav om at udøve kirketugt i dag. For det er vel ikke nok at straffe en pædofil præst med fængsel? Kirken må også udøve sanktioner mod ham, mener katolsk præst Daniel Nørgaard 

Ordet kirketugt bruger vi ikke i den katolske kirke i Danmark i dag. Det er i det hele taget et område, vi ikke beskæftiger os meget med, og som ikke fylder noget i den troendes hverdag. Men der er i vores kirkeret faktisk nedfældet regler om ”kirkelige sanktioner”, som svarer til ordet kirketugt. Sanktionerne har to formål: at hjælpe synderen til omvendelse og med at sone for sin skyld.

En hjælp til omvendelse

Der har igennem kirkehistorien altid været tilfælde, hvor individer eller grupper er blevet ekskluderet af kirkens fællesskab. Det er det, vi kalder ekskommunikation.

Men formålet har aldrig blot været at straffe blindt, men at få folk til at vende om fra et forkert valg. Derfor har man også altid mulighed for at blive optaget i kirken igen. Det kræver anger og har tidligere også krævet en længere bodsperiode.

Også i dag kan man blive ekskommuniceret fra den katolske kirke. Men det foregår meget sjældent ved en officielt afsagt dom fra en kirkelig domstol. Ekskommunikation vil typisk ske latae sententiae, det vil sige uden domsafsigelse, men helt automatisk idet man udfører en forkert handling.

For eksempel vil en præst være ekskommuniceret i det øjeblik, han afslører en hemmelighed fra et skriftemål. Den samme regel kunne jeg ønske mig gjaldt, når en præst forgriber sig på en mindreårig. Det vil absolut være med til at understrege, hvor alvorligt kirken ser på denne forbrydelse.

Som ekskommuniceret må man ikke modtage sakramenterne eller udføre et kirkeligt embede. Denne sanktion er der dels for sin præventive virknings skyld, men også for at få præsten til at søge optagelse i kirkens fællesskab igen ved at skrifte sine synder. Ekskommunikationen har altså til formål at opfordre til omvendelse.

At sone sin skyld

Dog er præsten ikke genoptaget i kirken ved blot i hemmelighed at have skriftet sine synder. I de to nævnte tilfælde skal hans sag for en domstol i Rom, og der kan han blive pålagt sanktioner som afsoning. Disse kan bestå i suspension eller i helt at blive frataget embedet som præst og at blive pålagt et tilbagetrukket liv i bod og bøn.

Her ser vi altså sanktionens sonende formål. En sådan straf kan forhindre flere overgreb samt styrke ofrenes retsfølelse.

I Danmark ville en civil domstol kunne fratage en præst sit virke. Men det katolske embedssyn gør, at en præst også er præst, når han fejrer messen alene. Derfor vil en dansk domstol ikke kunne forbyde en katolsk præst at fejre messen for sig selv, men det vil en kirkelig domstol kunne gøre.

For ofrene kan det være en trøst at få at vide, at kirken ser med så stor alvor på præstens handlinger, at de ikke kan forenes med et fortsat liv som præst.

At kirken skal beskæftige sig med at tugte sine medlemmer er på ingen måde opløftende. Det ville være skønt, hvis vi kunne slippe for at tænke på det. Men så længe vi på jorden er plaget af synd og menneskers svaghed, må vi være åbne for nødvendigheden af disse helbredende sanktionsformer. Ellers lever vi ikke op til vort ansvar om at lede og beskytte vor flok.

Artiklen blev opdateret den 25. marts 2019. I den oprindelige artikel stod der, at en præst automatisk bliver ekskommuniceret af den katolske kirke, hvis han forgriber sig på en mindreårig. Det er ikke korrekt. Religion.dk beklager fejlen.

Daniel Nørgaard er præst i den katolske kirke i Danmark.