Kristendommen er verdens største religion, og den har haft betydning for mennesker i mange forskellige lande igennem mere end 2000 år.
I temaet her kan du blive klogere på kristendommens historie, hovedpersoner, vigtigste skrifter og kirkeretninger.
Materialet egner sig både til undervisning i grundskolen, konfirmandforberedelse og til gymnasiale undervisningsforløb.
Bliv klogere på kristendommen og dens historie i det store undervisningstema på kristendom.dk. Iris/Ritzau Scanpix
Her kan du finde inspiration og materiale til undervisning både i grundskolen, konfirmandforberedelse og til gymnasiale undervisningsforløb.
Alt indhold på kristendom.dk er til fri afbenyttelse. Klik her, hvis du leder efter specifikke temaer at undervise ud fra.
Tag gerne kontakt til redaktør for kristendom.dk på linket her, hvis du har brug for sparring om undervisningsindhold eller synes, der mangler stof om specifikke emner. Du er også meget velkommen til at sende artikler, videoer og andet, som kristendom.dk må gøre brug af.
Har du spørgsmål, som du ikke har fundet svar på? Så kan du skrive til vores panelister på spoerg@kristendom.dk og stille et spørgsmål om kristendom og tro.
Hvad betyder treenigheden? Hvem var Jesus Kristus? Hvornår opstod kirken? Hvilken betydning har dåben i kristendommen? Og hvad er de mest centrale begreber? Bliv klogere på de absolut vigtigste ting du bør vide om kristendommen
Siden folkeskolens grundlæggelse for over 200 år siden har kristendomsfaget skiftet form, indhold og navn mange gange. Også i dag er faget genstand for stor debat: Hvorfor skal det hedde ”kristendomskundskab”, når man også lærer om andre religioner? Og hvorfor skal børn overhovedet lære om kristendom i et moderne samfund?
Hvorfor kan man fritages fra kristendomskundskab, hvis faget ikke er forkyndende? Og hvad sker der, hvis muligheden for fritagelse afskaffes? Debatten om folkeskolens fritagelsesparagraf er også en debat om menneskerettigheder, religionsfrihed og om grænsen mellem forkyndelse og oplysning
Kristendommen fylder for meget i folkeskolens religionsundervisning, mener Karna Kjeldsen, ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. Hun argumenterer i stedet for et bredt religionsfag funderet i religionsvidenskaben
Bibelske fortællinger og kristne grundbegreber fylder langt mere end Koranen og nirvana i folkeskolens religionsundervisning. Og det er kun godt, mener Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, for danskerne er et kristent folk med en kristen historie
Den kristne historie er historien om kirkens udvikling og fornyelser i opfattelsen af kristendommen. Især har Vesteuropas kristenhed været præget af begivenheder, der har betydet nye spring i kirkens udvikling. Dem kan du læse om her
Hvordan gik kristendommen fra at være en lille flok omkring Jesus til at være en af verdens største religioner? Få styr på kristendommens udvikling ved dette kirketræ
Kristendommen opstod på baggrund af Jesu forkyndelse og troen på hans opstandelse. Der findes i dag cirka 2 milliarder kristne i verden, men hvordan blev kristendommen til? Det og meget mere kan du læse om i temaet om kirkehistorie
Oldkirken er betegnelsen for perioden mellem de første kristne menigheders opståen og frem til sammenbruddet af det vestromerske rige i 476. Læs om oldkirken i temaet her
Reformationen blev for 500 år siden begyndelsen på en kirkesplittelse mellem katolikker og protestanter. Hvor katolicismen fokuserer på alle sanserne i den kirkelige oplevelse, er der i protestantismen tomt og hvidt. Den teologiske baggrund afslører hvorfor
Den ortodokse kirke er en fællesbetegnelse for de kristne kirker i den østlige del af Middelhavsområdet, Grækenland, en stor del af Balkanlandene, samt Rusland. Læs her om den ortodokse kirke
Martin Luther er Reformationens egentlige igangsætter og hovedperson. Som følge af sin nye erkendelse indbød Luther den 31. oktober 1517 til en diskussion om aflad og bod. Læs om Reformationens baggrund og konsekvenser i vores store tema
Det vakte international opsigt, da den svenske kirke for nylig indførte kønsneutrale vendinger om Gud. Men var det forkert? Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvad der taler for at beskrive Gud som mand, kvinde eller ingen af delene
Kristendommens hovedperson er gennem tiden blevet præsenteret som alt fra Guds søn til en jødisk profet eller en antiborgerlig filosof. Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvad arkæologer, kunsthistorikere og teologer kan fortælle os om Jesus
Vi kan takke Helligånden for kristendommens udbredelse i verden, ligesom den har præget vores syn på blandt andet folkeånd. Men hvad ved vi egentlig om ånden, der dalede ned fra himlen som tunger af ild, og som kan blive kirkens svar på stadigt flere danskeres spirituelle søgen?
6. Bibelen
Bibelen 2020: Ny bibeloversættelse udkommer i dag
Af Mads Boel Bendix, Barbara Dahl Poulsen og Inge Haandsbæk Vestergaard
Bibelen er verdens største bestseller og en uvurderlig del af vores kultur. Men den over 1000 sider store bog kan være svær at gå igang med. Her får du hele Bibelen genfortalt og klar til brug: Bibelen på godt en halv time fra skabelsen til dommedag
I Det Nye Testamente fortælles historien om Jesu liv, død og opstandelse. Vi hører også om de første kristne og kristendommens udbredelse til den græsk-romerske verden
Verdens mest læste bog er Bibelen, der er en samling af kristendommens vigtigste grundtekster. Læs mere om bøgernes bog i fortid og nutid og prøv bibelquizzen i dette tema
Bibelen består af 66 bøger og breve fordelt på Det Gamle Testamente med 39 bøger og Det Nye Testamente med 27. Her finder du overblikket: Hvad handler historierne om?
Et ritual er en handling, der forbinder dig til det guddommelige. I kristendommen opstod der ritualer allerede i de første menigheder efter Jesu død, men blev først cementeret i den romersk katolske kirke flere hundrede år efter. I folkekirken findes der færre ritualer end i den katolske kirke
8. Folkekirken
Guide
Af Ingrid Ank, Lea Braüner Larsen og Elizabeth Knox-Seith
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Hvem gør hvad i folkekirken? Hvilke roller har menighedsrådene, præsterne, biskopperne, kirkeministeren og alle de andre, der arbejder sammen om at drive den danske folkekirke?
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten, står der i Grundloven. Bliv klogere på folkekirkens liv og historie i dette tema.
"Du skal elske din næste som dig selv" (Matt 22,39). Sådan lyder Jesu næstekærlighedsbud, som kristne fra Jesu tid til i dag har forholdt sig til. Men hvad er baggrunden for buddet? Hvorfor siger Jesus, som han gør?
Et overraskende synspunkt i debatten om næstekærlighed har været, at kun kristne kan være næstekærlige. Men det synspunkt tilbagevises af Jesu egen beretning om den barmhjertige samaritaner, skriver teologiprofessor emeritus Theodor Jørgensen
Synd
Indføring
Kristian Bøcker, sognepræst i Jelling og forfatter til bogen ”Synd for begyndere”, Bibelselskabets Forlag 2018.
Begrebet ”synd” er et uhyre centralt begreb i kristendommen, og det hænger tæt sammen med begrebet tilgivelse. Synd er nemlig det, der skal tilgives. Spørgsmålet er så, hvad det ifølge kristendommen er, der skal tilgives; altså hvad, der defineres som synd.
Arvesyndslæren er læren om, at Adams og Evas oprør mod Gud i Paradisets Have er gå i arv til de kommende generationer. Læs her, hvad Paulus, Augustin, Luther og Kierkegaard siger om sagen
Dovenskab, vrede og fråseri. Kristendommens syv dødssynder er blevet afbildet utallige gange i europæisk kunst og kultur, blandt andet i filmen "Seven" fra 1995 med Brad Pitt og Morgan Freeman. Få historien bag de syv dødssynder her
Hvad betyder det egentlig, at vi kalder Gud for far, at han bor i himlen, at hans vilje må ske? Bodil Jørgensen, Sigurd Barrett, Martin Luther, C.S. Lewis m.fl. går verdens mest kendte bøn igennem linje for linje
Den apostolske trosbekendelse kan føres tilbage til den tidlige kristendom og har fået sin nuværende form omkring år 200. Men hvad er det, vi tror på ifølge denne bekendelse? Kristendom.dk forklarer trosbekendelsens tre led her
Efter at være blevet kortfæstet og derefter genopstået forlod Jesus 40 dage senere jorden. Men hvad ved vi om den himmel, han steg op til og om himlen over os generelt? Kristeligt Dagblad har søgt svar i teologien, kunsten og videnskaben
Lige siden oldkirken har den kristne kirke oplevet teologiske stridigheder. I temaet om teologiske stridigheder kan du blive klogere på centrale konflikter inden for kristendommen
Hvad enten man beskæftiger sig med moderne politisk historie, middelalderhistorie eller Jesu liv og levned, tager ens arbejde udgangspunkt i såkaldt kildemateriale. Men hvordan behandler man kilderne, og hvad kan man udlede af dem? Kildekritikken giver nogle af svarene
Hvad er videnskab? Svaret har ændret sig mange gange i tidens løb. Her er et overblik over de vigtigste strømninger i videnskabsteori – fra Aristoteles til Karl Popper og Thomas Kuhn
Videnskabsteori er gennemtænkte kriterier for, hvad god videnskab er, men kriterierne er forskellige fra vidensfelt til vidensfelt. I dette interview gør Lars Albinus, dr.theol og lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, os klogere på kriterierne for redelig religionsvidenskab
Hermeneutik beskriver læren om fortolkning, men er ikke en metode i sig selv. Her kan du læse om, hvad hermeneutik er for en størrelse samt se et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge fagspecifikke metoder til at arbejde hermeneutisk.
1. søndag i advent indleder vi et nyt kirkeår. Hvilket præg havde adventstiden oprindeligt, og hvilke farver hører til hvilken tid i kirkeåret? Test dig selv her
Er du en ægte bibelkender eller igang med at udforske historierne fra bøgernes bog? Prøv den store bibelquiz og se, om du kan nå i mål - for svarer du forkert, må du starte forfra
P. G. Lindhardt bog "Helvedesstrategi" fra 1958 er et opgør med den klassiske helvedestanke. Helvedestankens løn- og strafmotiv bærer nemlig stærkt præg af vrangforestillinger om evangeliet, mener Lindhardt
Hvordan skal man forholde sig til det afgørende i den kristne tro - Jesu opstandelse påskemorgen? Var det en illusion eller en historisk begivenhed? Hvilken betydning har opstandelsen for kristendommen? Kristendom.dk ser på fem forskellige tolkninger
Opstandelsen er en af de vigtigste historier i kristendommen, men fortællingen dukker også op mange steder uden for kirken. Særligt i fantasygenren ser man opstandelse gang på gang. Hvad er det opstandelsesfortællingen kan, og hvad gør det, at den genopstår som moderne popkultur?
Påskerefleksioner
Af Linda Ishøj Frederiksen og Katrine Louise Raun, sygehuspræster på SUH Køge og Roskilde
Bibelens påskefortælling bringer tidener om håb. Men hvor er håbet, når man er blevet rystet helt i sin kerne eller befinder sig på livets yderste kant? Sygehuspræsterne Linda Ishøj Frederiksen og Katrine Louise Raun reflekterer over påsketidens håb
For musiker Jonas H. Petersen fra Hymns from Nineveh kan de mørke vintermåneder være svære, og derfor begynder han allerede tidligt at lægge mærke til forårstegn. For foråret kommer altid, og det er vigtigt at huske, når pandemien påvirker det udøvende liv som musiker
Corona-pandemien er et globalt eksistentielt reality-check. Først døde vores kulturs tro på Gud, så socialismen og nu – individualismen? Forstår vi nu, at vi har brug for fællesskabet for at overleve? spørger sognepræst Josefine Mikuta Poulsen i sine refleksioner over påskens håb
Kristendom.dk sætter denne påske fokus på håb. I dagene op til påske og i påskedagene bringer vi interviews med en række mennesker, der sætter ord på, hvad håb er for dem. Følg med i alle artiklerne her
De ortodokse munke på Athos lever et liv tilbagetrukket fra verden og i radikal isolation. Men alligevel kan man lære meget af dem, mener tidligere provst Palle Thordal
Stilhed, bøn og meditation var vigtige praksisser for ørkenfædrene, men nutidens mennesker kan også have gavn af at de åndelige øvelser. ”Så kan vi høre, hvad Gud hvisker til os,” siger den svenske domkyrkokaplan Ulf Lindgren
For forfatter Dy Plambeck kan det give håb, når livet tager en uventet drejning, og der sker noget, man ikke kunne have forestillet sig. Samtidig er foråret også en tid for forventning, der peger mod de lysere tider og dermed forhåbning