Pinse

Ungdomspræst: Vi står som kirke på skuldrene af noget større

Fællesskabet er en vigtig del af den måde, man er kirke på i den aarhusianske ungdomskirke UngK. Her er der tændt op i grillen og god baggårdsstemning til en omgang "Sommer Grill'out" sidste år. Foto: Kio Jørgensen

Fællesskabet er en vigtig del af den måde, man laver kirke på i den aarhusianske ungdomskirke UngK. For præst Marie Petersen er det vigtigt for unge at have et forum, hvor man kan tale om værdier, identitet og lignende emner

“Jeg tænker, at det at være kirke på jorden må handle om at være der, hvor folk er. At gøre kirken let tilgængelig, uden at man giver køb på sin kirkelige identitet, og at man formår at tale kirke ind i de liv, der er på jorden nu og her.”

Ordene kommer fra Marie Petersen, som er ungdomspræst i UngK i det centrale Aarhus. Selvom alle kirker i Danmark har til opgave at være kirke for folket, er det for Marie Petersen en særlig opgave at være kirke for de unge:

“Vi arbejder rigtig meget med, at kirken skal være let tilgængelig, og at vi skal have målgruppen i tale. En af vores helt store hjørnesten er, at vi gerne vil facilitere fællesskaber på en anden præmis end den, de unge møder i deres uddannelsesliv eller foreningsliv. Der står vi som kirke på skuldrene af noget, der er større end os, og som også må danne præmissen for det fællesskab, som vi er sammen i,” fortæller Marie Petersen.

Derfor er det heller ikke altid det gudstjenestefejrende fællesskab, som er omdrejningspunktet i UngK, men i højere grad emner og begivenheder, som optager målgruppen:

“Det kan være alt fra torsdagstalks om kønsidentitet, bæredygtighed eller psykisk sårbarhed til højskolesang eller koncerter. Det er andre typer af fællesskaber, end vi ellers ser i folkekirken, selvom man også har sogneaftener og højskolesang ude i de almindelige sognekirker. Vi tilrettelægger det på en anden måde, så det henvender sig til vores målgruppe.”

Samtaler om tro og eksistens

I arbejdet med ungdomskirken oplever hun en bevidsthed hos de unge om, at man i kirken kan tale om nogle af de ting, som ikke er så lette at dele med en veninde over en kop kaffe hjemme i sofaen:

"I kirken er det helt okay at tale om tro, tvivl og eksistens og det, der er svært i livet. Og man skaber relationer på kryds og tværs. Det er rigtig sjovt at opleve, hvordan der eksempelvis til fællesspisning inden en sangaften kan opstå samtaler om, hvorfor man er i kirken, om man har en tilknytning, og så er det der, vi starter.”

Som præst er det for Marie Petersen interessant at lytte til og tale med de forskellige unge, som har vidt forskellige forhold til deres trosliv, men som alligevel er taget til det samme arrangement i kirken:

“Nogle synes, at det er lidt svært det med Gud, mens andre siger, at de bruger det rigtig meget i deres hverdag. Det er nogle samtaler, som har rigtig meget værdi - de her refleksioner og overvejelser om, hvad det vil sige at være et kristent menneske, og hvad man tror på."

Kirke i mødet

Marie Petersen og resten af folkene bag UngK driver kirke ud fra en forestilling om, at man skal finde en balance mellem at få flest muligt til at møde kirken, men uden at være nødsaget til at gå på kompromis med det budskab, som kirken har:

“Jeg har oplevet nogle gange, at jeg er faldet ind i en samtale med unge, som ikke mente, at kirken var noget for dem, men at de godt kan forholde sig til ungdomskirken. Det kan godt være, at de ikke køber hele pakken med kristendommen og folkekirken, men der er noget af det her, som de godt kan forholde sig til, og som de synes er spændende at reflektere over," fortæller hun og tilføjer:

"Vi er i første omgang rigtig meget kirke i mødet. Vi har ikke per automatik en menighed, men den skal vi selv ud og skabe i kraft af, at vi tilbyder noget relevant eller en anden slags fællesskab, som de unge ellers ikke møder. Alle vores arrangementer bliver rammesat i forhold til en kristen værdi, en bibelfortælling eller noget andet. Det er en ramme, som er vigtig at italesætte, og som er anderledes end andre steder. Indholdet skal give mening ind i den ramme.”

UngK er opbygget med et stærkt fokus på det kristne fællesskab, og derfor har pinsen og Helligånden også en helt særlig betydning for deres måde at skabe være kirke på:

“Helligånden i verden handler for mig meget om det fællesskabsskabende i os. Ånden er i de fællesskaber, som vi bygger sammen, de kærlige relationer, som vi har hinanden imellem, og de måder, som vi møder hinanden på som mennesker. Gud virker imellem os i de fællesskaber, vi har. Vi må tro på, at Gud vil os, og Gud ønsker at vi skal være i fællesskaber som mennesker. Det er noget, som vi kan bygge kirke på.”

Der er noget, som er større end dig

“Det vigtigste budskab, som kirken har til vores målgruppe, er, at der er noget, som er større end dig: At der er en, som du kan lægge dit liv over til, også det, som er svært. Det kan være rigtig rart for den ungdomsgeneration, som vi har lige nu, at få at vide, at man ikke altid behøver at bære sit liv helt alene.”

Marie Petersen taler derfor tit med de unge om Gud som mulighed, selvom de kan synes, at det er meget abstrakt og uhåndgribeligt:

“Det er jo det, tro er. Men det er okay, for Gud ser dig alligevel - også selvom du er i tvivl. Det kan jo være, at man en dag sidder og tænker, at man faktisk har behov for at adressere sine tanker til nogen.”

Derfor har kirken et vigtigt budskab til de unge, som Marie Petersen betegner som en presset flok, der konstant møder krav og forventninger, som de skal forholde sig til:

“Det kristne budskab fortæller, at vi bliver rummet som de hele og fejlbarlige mennesker, vi er, og at vi ikke altid behøver at gøre alting perfekt. Vi behøver ikke bære vores liv alene, for der er noget, der er større end os.”