Advent i hele verden
Advent fejres af kristne i hele verden, men traditionerne i alt fra Tyskland, Mexico og Italien er forskellige. Læs om nogle af dem her
Ordet advent kommer af det latinske 'adventus Domini', der betyder 'Herrens komme'.
Advent markerer et nyt kirkeår i vest
Julekalendere, adventskranse, julekrybber og kalenderlys er alle advents-traditioner, som handler om at tælle ned til jul og dermed Jesu fødsel og Kristi genkomst.
Mange af traditionerne er kommet til over tid og der opstår stadig nye traditioner. Julekalenderen var for eksempel en praksis, der blev indført af tyske lutheranere i løbet af 1800-tallet. Her trak familier en kridtstreg på jorden eller tændte et lys for hver aften, fra og med den 1. december, for at markere dagene frem til jul.
Det var den tyskfødte Gerhard Lang, der i 1908 producerede den første trykte julekalender, der indeholdt små billeder, et for hver dag frem mod jul.
I vestlige kirker markerer advent begyndelsen på det liturgiske kirkeår. Både i den romersk-katolske, anglikanske, lutherske og i metodistkirkens kalendere starter advent på den fjerde søndag før den 25. december.
De østlige kirkers advent adskiller sig både i længde og i ceremonier. Her markereradvent ikke som i vestlige kirker begyndelsen på kirkeåret, for det begynder i øst den 1. september.
Advent i Polen er en åndelig forberedelse
Advent fejres på mange forskellige måder, alt efter hvor i verden man befinder sig.
I Polen er advent i høj grad en tid, der bruges til åndelig forberedelse og bøn op mod fødslen af Kristus. Her fejres advent blandt andet med en særlig messe kaldet Roraty, der starter meget tidligt om morgenen.
Messen starter i kirken lige før solopgang (normalt mellem klokken 6 og 7) i næsten totalt mørke. Dette skal symbolisere vilje, vedholdenhed og parathed til Kristi genkomst. Folk, der deltager i messen, bringer ofte fakler med sig, som er tændt under dele af messen.
I den første del af messen er der næsten helt mørkt i kirkerummet. Lidt efter lidt tændes stearinlys rundt omkring på alteret og blandt deltagerne. Når messen nærmer sig slutningen, øger solopgangen mængden af lys endnu mere. I løbet af tjenesten er syv stearinlys tændt på alteret, for at repræsentere en menorah (en jødisk syvarmet lysestage der står foran helligdommen i jødiske templer). Roraty er blevet fejret i forbindelse med advent siden det 13. århundrede.
Vestlige kirker tænder adventskranse som symbol på kærlighed
I vestlige kirker fejres de fire søndage i advent ofte med en adventskrans dekoreret med fire lys. Den runde krans symboliserer det evige liv og Guds uendelige kærlighed. Inden for katolicismen er tre af stearinlysene oftest lilla eller blå, mens det fjerde typisk er rosa eller pink. De lilla/blå farver symboliserer den kommende fødsel af Jesus-barnet, mens den rosa/pink farve symboliserer forventningens glæde og adventstidens højtidelighed.
For hver søndag frem mod jul tændes et lys i kransen. På den tredje søndag tændes det rosen-farvede lys, der står for glæde.
Undertiden finder man også et femte lys placeret midt i kransen. Dette lys, der oftest er hvidt, tændes på selve juledag, og er også kendt som 'Kristus-lyset'.
Advent i England, Normandiet og Italien
Tidligere var advent en tid hvor man fastede, men det praktiseres ikke så meget mere herhjemme. Særligt katolikker opfordres til at forberede sig åndeligt i løbet af adventstiden med frivillige handlinger såsom bøn, faste, bod og almisser.
Tidligere i England bar fattige kvinder rundt på såkaldte "Adventsbilleder" - to dukker klædt ud som Kristus og Jomfru Maria. Når de viste disse billeder til tilfældige forbipasserende, blev de belønnet med småmønter eller andre værdigenstande. Undlod den forbipasserende at donere, blev det anset for uheld.
I Normandiet blev børn på under 12 år sendt gennem landmændenes marker omkring adventstid med fakler i hænderne. Her satte de ild til halmen for at skræmme skadedyrene væk.
I Italien valfartede sækkepibe spillere til Rom i løbet af de sidste dage inden jul. Her spillede de musik foran Jomfru Marias helligdom, lige som traditionen siger, at hyrderne spillede musik ved krybben med Jesus-barne
Mexico fejrer advent i ni dage
I Mexico har de også deres helt egen advent tradition. Posadas, der betyder "ly" eller "logi", er en udbredt advents-skik i Mexico. Posadas finder sted over ni dage, fra og med den 16. til den 24. december. De ni dage symboliserer Jomfru Marias ni måneders graviditet.
I landsbyer og hele bydele i Mexico mødes de unge hver eftermiddag for at genspille den hellige families søgen efter ly i Betlehem. Processionen ledes af en dukke der forestiller Jomfru Maria, som ofte ligger på et levende æsel, og føres af Josef, også i dukkeudgave. I optogene er børnene ofte klædt ud som engle, de hellige tre konger samt hyrder og hyrdinder. Alle er de som regel pyntet med farverige håndlavede kostumer, mens de bærer smukke farvede papirlanterner.
Først juleaften bydes de rejsende endelig velkommen ved det sidste hus, hvor de fejrer Jesu fødsel.
Advent i Venezuela og på Island
I Venezuela er det en familietradition, at man den 16. december pynter op med pesebres, mini-modeller af stalden, Maria, Josef, Jesusbarnet i krybben, de hellige tre konger samt engle og hyrder. Herhjemme kender vi det også som krybbespil.
På Island stiller børnene deres sko i vinduet 13 dage før jul. Hver nat efterlades en lille gave i børnenes sko af en af de 13 juledrenge. Juledrengene er sønner af grimme trolde og har navne som skål-slikker og dør-smækker.