Hvad siger andre religioner om Jesus?

I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse på mange måder har paralleller til Buddhas. Her viser en gadesælger plakater af henholdsvis den buddhistiske gudinde Kuanyin (til højre), og Jesus, Maria og Josef (til venstre) i Bao Loc, Vietnam. Foto: KHAM Denmark

Jesus er kristendommens hovedperson, men hvilken rolle spiller han i de øvrige verdensreligioner? Få overblik her

I de store verdensreligioner kender man til Jesus og forholder sig til ham. Jødedommen fremhæver, at Jesus selv var jøde af fødsel og opdraget i jødedommen. I islam omtales Jesus som profet og hører til rækken af Guds profeter. Da den europæiske kultur for alvor kom i kontakt med det fjerne Østen, måtte hinduismen og buddhismen også forholde sig til Jesus og hans betydning.

Hinduismen - Jesus er en avatar

Ved en avatar forstår man i hinduismen en inkarnation, altså at en gud viser sig i menneskeskikkelse. I hinduismen lærer man, at skaberguden Vishnu viste sig som Krishna. Herom fortælles det i det skrift, som hører til en af de mest populære i Indien, nemlig Bhagavadgita, hvor Krishna viser sig for fyrsten Arjuna og taler til ham gennem hans vognstyrer før et afgørende slag.

Da hinduismen for alvor mødte kristendommen, tolkede man Jesus ind i religionen ved også at se ham som avatar af Vishnu. Ifølge Bhagavadgita vil en ny avatar af Vishnu vise sig, når verdensordenen kommer i krise. Derfor kom Buddha o. 500 f.Kr., og 500 år derefter fødtes Jesus.

Jesus tolkes også som en del af hinduismen, idet hans religion var en kærlighedens, forsagelsens og selvdisciplinens religion. Mange af den nyere tids hindufilosoffer understreger dette som hinduismens grundlæggende lære. Og ved at praktisere Jesu livsstil og ideal opnår man den gudsbevidsthed, som er hinduismens inderste mål. I denne gudsbevidsthed forsvinder alle modsætninger og menneskelige begrænsninger, og der opnås enhed med Gud som den himmelske fader.

Det er så den vej, Jesus viser. Jesus som historisk person er ikke af betydning i hinduismen.

Jesus udtrykker princippet om enhed, siger en af hinduismens store filosoffer Vivekananda (1863-1902). For i ham sammenfattes enheden mellem det jordiske og det guddommelige. Derfor tilhører Jesus alle verdens religioner og forbinder dem.

Buddhismen - den oplyste og den korsfæstede

Buddhismen er måske den religion, som kristendommen fører den mest intense samtale med. Det skyldes, at der er stærke lighedspunkter mellem buddhisme og kristendommen, men også helt afgørende forskelle.

I buddhismen er lidelsen et centralt begreb. Det er det også i kristendommen. Men i buddhismen er selve eksistensen udtryk for lidelsen. Selve dette at mennesket vil være et selv, et jeg, som vil have liv og knytte sig til livet, sætter lidelsen i gang. Derfor er forløsningen fra lidelsen og dermed fra eksistensen, at man bliver oplyst om, hvordan tilværelsen hænger sammen, så man kan slukke sin livstørst, som det hedder.

I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse på mange måder har paralleller til Buddhas. Begge ville de vise vejen til forløsning fra menneskets dybe afhængighed af dets jegfølelse. Buddha kaldte det livstørst. Jesus kaldte det synd. Både Buddha og Jesus henviste den enkelte til medmennesket med fordring om kærlighed og barmhjertighed.

Men ifølge buddhismen var Buddha den i sig selv harmoniske, hvilende oplyser og vejviser. Han så sig ikke sendt af nogen. Der står ingen guddom bag ham. Han opfordrede til at man selv gik vejen gennem forløsning fra lidelsen og ind i nirvana, det vil sige at man skulle opgive sin livsvilje. Modsat ses Jesus som den af Gud sendte lidenskabelige vejviser, der appellerer til den menneskelige vilje og aktive udøvelse af det gode.

En af Japans største buddhistiske lærde, Suzuki (d. 1966) sagde engang, at netop Jesu korsfæstelse viser den afgørende forskel på kristendom og buddhismen. Jesus døde opret på korset, mens Buddha tog afsked liggende:

Opret betyder handling, oprør, eksklusivitet. I sine handlinger har kristendommen noget som provokerer, ryster og vækker uro. ... Den i nirvana horisontalt liggende Buddha giver indtryk af dovenskab, ligegyldighed og passivitet, skønt buddhismen i virkeligheden er tapperhedens og modets religion. Men den vil ikke være stridbar og eksklusiv.

Jødedommen - Jøden Jesus fra Nazareth

For jøder er Jesus ikke Guds søn eller Messias. Men ifølge jødisk opfattelse er det kirken, der har ændret de første kristnes opfattelse af Jesus. Den første kristne menighed blev opfattet som en jødisk sekt. Den jødiske lov havde stadig gyldighed. De første kristnes opfattelse af Jesus som Messias var bestemt af profetierne om oprettelsen af et nyt Israel. Det var så Paulus, der løsrev kristendommen fra jødedommen.

Det er ikke mindst den nye forskning i Jesu liv, der har givet grundlag for en fornyet interesse i jødedommen for Jesus. I jødedommen lægger man vægt på, at Jesus er født og opvokset som jøde. Han blev omskåret som alle andre jødiske drengebørn og oplært i Moseloven. Han levede som from og gudfrygtig jøde. Han kom godt nok i konflikt med ledende jødiske grupperinger om tolkningen af Moseloven, hvilket førte til hans henrettelse.

Men det var den romerske besættelsesmagt, der dømte og henrettede ham. Jesus døde med en bibelsk salmes hebraiske ord på sine læber, skriver den jødiske lærde Pinchas Lapide (f. 1922). Men Jesu død var ikke en stedfortrædende død, hvor han tog menneskets skyld på sig. For han var ikke Guds søn, mente Lapide..

I jødedommen kaldes Jesus ved sit hebraiske navn Jeschua. Og i mange moderne jødiske kredse anses han for at være udtryk for den ideele jøde: Han min jødiske bror. Han er den lovtro jøde der omvurderede alle værdier og lod Guds kærlighed til alle lyse og sprængte grænsen mellem retfærdige og syndere (David Flusser, professor ved det hebraiske universitet i Jerusalem d. 2000).

Islam - profeten Jesus

I islam har Jesus en særlig betydning. Islams hellige bog, Koranen, omtaler flere gange Jesus som Guds profet og den, der bragte Guds vilje til Israel. Koranen omtaler Jesus som Guds ord og Guds Ånd. Han omtales som inspireret og støttet af Gud.

Jesus ses som led i rækken af Guds profeter, hvoraf Muhammed er den sidste. Men Jesus indtager en særstatus og nævnes ved siden af Moses, Abraham, Muhammed, Adam og Noah. I islam anerkender man, at Jesus er jomfrufødt. Og hans undere tages ligeledes for givet. Og netop hans særlige undere adskiller ham fra de andre profeter: at kunne helbrede spedalske, genoprejse de døde og give de blinde synet tilbage. Men at Jesus døde på korset afvises. I islam tror man ikke, at Jesus er død, men er optaget til himlen af Gud.

Jesus er ikke frelseren, da han ikke døde en stedfortrædende død på korset og gennem en opstandelse overvandt dødens magt Men han er det eneste menneske, der ikke er døde efter et almindeligt livsforløb. Han skal så komme igen og være med ved den endelige dom over menneskene.

Jesus er vel at mærke ikke guddommelig ifølge islam. Han er Ike Guds søn, idet islam afviser den kristne lære om treenigheden. For Gud er én og kun én.

I Koranen hedder det: I Skriftens folk! (dvs. de kristne) Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Gud! Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending. Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: Han er tre! (Sura 4,171).