Indføring

Til shavuot fejrer man både høsten, loven og den jødiske identitet

Som optakt til den jødiske pinse, shavuot, høster jødiske mænd og børn hvede, som de kan ofre til Gud. Her på et billede fra den 9. maj 2013 på en mark udenfor Jerusalem. Foto: Oren Nahshon/Demotix Denmark

Omkring pinse fejres den jødiske ugefest "shavuot." Højtiden har mange teologiske elementer tilfælles med den kristne pinse, og begge handler om identitetsskabelse hos de troende

I et virvar af ild og torden fandt lovgivningen på bjerget Sinaj sted ifølge Det Gamle Testamente. Shavuot markerer, at israelitterne modtog loven fra Gud på Sinajbjerget, og herved blev Guds udvalgte folk. Højtiden fejres 50 dage efter pesach og er på denne måde den jødiske pendant til den kristne pinse.

Fra høstfest til en fejring af Guds udvalgte folk
Shavuot har ikke altid været en fejring af, at jøderne modtog loven fra Gud på bjerget Sinaj efter en strabadserende rejse væk fra slaveriet i Egypten. For før højtiden fik den teologiske betydning, den har i dag, var den nemlig en høstfest. Det fortæller generalsekretær i Israels Mission, Arne Pedersen:

“Jøderne fejrede oprindeligt shavuot som en høstfest. Det er naturligt, fordi det primært var et landbrugssamfund ligesom så mange andre var det dengang, og forordningerne i Det Gamle Testamente tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed, som israelitterne levede i på det tidspunkt.”

Men høstfejringen ændrede sig med tiden og fik en langt mere teologisk mening, forklarer Arne Pedersen:

“Festen udviklede sig fra at være en typisk landbrugs- og høstfest til at have en mere teologisk betydning. Den kom til at handle om Toraen, altså om Guds lov, der blev givet på Sinajbjerget, efter at Gud befriede israelitterne fra slaveriet i Egypten. Det var også her, israelitterne som folk blev udvalgt af Gud.”

Loven var medskabende til den jødiske identitet
At jøderne fik loven fra Gud, gjorde dem ikke bare til et samlet folk. Det satte også regler for, hvordan de skulle leve deres liv, og det var med til at afgrænse det jødiske som noget særegent:

“Loven havde den funktion, at den skulle skille israelitterne ud fra de omkringliggende folkeslag. I Toraen er der regler for, hvordan man skal høste, lave sit tøj, og hvad man skal spise. Og fordi jødernes levemåde var anderledes end hos de andre folkeslag omkring dem, var loven med til at skabe en særlig jødisk identitet,” forklarer Arne Pedersen.

Når man til shavuot fejrer, at Gud gav Toraen til det jødiske folk, fejrer man altså også det, der gør dem til noget ganske særligt. Dette skaber en lighed med den kristne pinse:

“På den kristne pinsedag fejrer man, at Helligånden kommer ned til jorden. I den kristne tradition siger man, at Helligånden bor inde i mennesket og vejleder det til at leve et liv der vidner om, hvem Gud er. Og i kraft af, at man som kristen lever dette liv, vil man også være anderledes end de ikke-kristne mennesker, som omgiver en - på samme måde som israelitterne gjorde det ved deres specielle levemåde.”

Traditioner forbundet med shavuot
I dag er der stadig høstelementer i fejringen af shavuot. De 50 dage, der for både jøder og kristne udgør tidsrummet mellem påske og pinse, markerer nemlig for jøderne også den tid, det tager at få høsten i hus. Som optakt til shavuot kan man derfor se mange israelske jøder gå i marken for at høste kornneg, så man kan bringe førstegrøden af hvedehøsten som et offer til Gud. Man pynter desuden både private hjem og synagoger med grønne planter.

Nogle ortodokse jøder har desuden tradition for at holde sig vågne hele natten før shavuot for at læse i Toraen. Om morgenen stimler mange sammen ved Grædemuren i Jerusalem for at iagttage solopgangen. Dernæst læses der højt af Ruths Bog, da den foregår under høsttiden.

Derudover markeres shavuot ved, at man spiser mælkeprodukter. Det gør man blandt andet, fordi Toraen sammenlignes med mælk i Højsangen, hvor Kong Salomon skriver: “Ligesom honning og mælk ligger den under din tunge”.

Oprindeligt udgivet 16/5 2013, senest redigeret 4/5 2020

Jødiske mænd og børn tager hinanden i hånden og danner en cirkel, efter de er færdige med at høste hvede som optakt til fejringen af den jødiske pinse, shavuot. Foto: Oren Nahshon/Demotix Denmark
Ved morgengry på helligdagen shavuot, samles Israels jøder for at bede ved Grædemuren. Mange har netop været vågne en hel nat for at læse i Toraen. Foto: Xinhua/Scanpix
Tusindvis af religiøse jøder samles på pladsen foran Grædemuren ved solopgang, for at markere shavuot. Forinden har mange af jøderne været vågne en hel nat for at læse i Toraen. Foto: Jim Hollander/Scanpix