Indføring

Video: K.E. Løgstrup så det gode i verden

Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

K.E. Løgstrup havde en erfaring af, at livet var godt og smukt. Han mente, at verden var et faldent paradis, hvor der ikke kun herskede synd og ondskab, men også glæde og godhed. Fire teologer og forskere fortæller om Løgstrups teologiske grundsyn

Hvis verden virkeligt er meningsløs, hvorfor er der da så meget godt i den?

Det spørgsmål stillede Aarhus-teologen K.E. Løgstrup sig selv og sine kolleger. Løgstrup havde en grunderfaring af, at livet var godt og smukt. Derfor talte han også om, at verden var et faldent paradis.

For K.E. Løgstrup betød det, at verden vitterligt var et paradis. Han oplevede naturen som et under, han oplevede menneskets kærlighed som grundlæggende og naturlig. Dermed var Løgstrups syn på forholdet mellem det gode og det onde et nybrud i forhold til tidligere tiders fokus på synd og død.

Han gentænkte skabelsesteologien, så der kom fokus på det gode i verden: En mors kærlighed til sine børn og den tillid, vi uvilkårligt viser hinanden, er gode eksempler på det.

Fire forskere og teologer fortæller om Løgstrups teologiske grundsyn i denne nye video.