Fundamentet under konfirmationsforberedelsen har slået revner

En lang tradition for konfirmationsforberedelse blev slået i stykker af skolereformen. Ny undersøgelse understreger, hvor grelt det stadig står til med præsternes arbejdsforhold, vurderer Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Konfirmandcenter

En ny undersøgelse ”Slår fundamentet revner?” fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter viser, at konfirmationsforberedelsen efter at skolereformen i 2014 blev indført fortsat er under pres.

Dokumentation: Læs undersøgelsen her

Folkeskoleloven er meget klar. Den siger, at konfirmationsforberedelsen skal sikres den nødvendige tid indenfor skoletiden. En aftale som kan dateres helt tilbage til 1736. Men skolereformens praktiske konsekvenser med lange skoledage har udfordret timeplaceringen for landets folkeskoler.

En lang tradition i utallige sogne for konfirmationsforberedelsens placering er i forbindelse med reformen på kort tid blevet slået i stykker. Mange præster var og er fortsat frustrerede, og skoleledernes formand Claus Hjortdal udtrykte det på følgende måde ved indførelsen af skolereformen:

”Politikerne har lavet to regler, som strider imod hinanden, og det kan vi ikke tage ansvaret for. Derfor kan vi ikke tage hensyn til præsternes ønsker. Præsterne må gentænke konfirmationsforberedelsen.”

Ellen Trane Nørby, tidligere minister for børn og undervisning, tog i sin ministerperiode (efter skolereformen, red.) initiativ til et rammeforsøg. Tanken var, at man skulle reducere timetallet i 7. eller 8. klasse med to timer, mens eleverne skulle gå til konfirmationsforberedelse og dermed give plads i elevernes skemaer.

Det blev taget godt imod i mange kommuner og har sikret bedre vilkår for en række sogne. Timerne er vendt tilbage som kontinuerlige forløb, færre har været nødsaget til at placere timer uden for skoletiden og nogle steder er morgentimerne vendt tilbage.

Det på trods er der tydelige tegn på, at skolereformen har sat sine spor:

• Faste, ugentlige timer - de kontinuerlige lektioner - som tidligere udgjorde et forløb på cirka 40 sammenhængende uger er faldet fra 71 til 51 procent.
• Nogle steder er timerne blevet konverteret til hele dage. Det udgør nu 14 procent af al konfirmationsforberedelse imod 10 procent tidligere.
• Placeringen af undervisningen er flyttet fra morgentimerne, der tidligere udgjorde 71 procent, men nu kun 43 procent. Som konsekvens heraf er placeringen af eftermiddagstimer steget fra 15 til 36 procent.

Kompromiser og lappeløsninger

Tallene taler sit tydelige sprog for en landsdækkende undersøgelse. Bag tallene findes der præster, der med reformen har været nødt til at forny og nytænke deres konfirmationsforberedelse og dermed fundet nye veje og tilgange.

Nogle har kaldt det et ”wake up call”, der har skabt fornyede pædagogiske tilgange til konfirmationsforberedelsen. Men der findes også en række klemte præster, som har oplevet nogle meget vanskelige forhandlingsforløb med skolerne, og flere udtrykker det med ordene, ”vi er blevet kørt over af skoleledelsen.”

Som leder af Folkekirkens Konfirmandcenter har jeg i årene siden skolereformens indførelse fået flere henvendelser fra trængte præster. De synes ikke, de har været klædt på til at forhandle med skolerne. I deres ønsker om harmoni mellem sognets skole og kirke er har de måttet gå på kompromis og lavet løsninger, der hverken er holdbare for dem selv eller konfirmanderne.

Den slags opfanges ikke af en undersøgelse, men set fra mit bord har det været særligt grelt i disse tilfælde:

• Når en præst er blevet tvunget til at stå med et konfirmandhold på op til 60 elever, fordi skolen ikke har kunnet finde flere tidsrum til konfirmationsforberedelsen.
• Når skolen har presset konfirmationsforberedelsen ud i de yderste timer frem til klokken 16 eller 16.30, selvom skolen ikke selv har interesse i at undervise efter klokken 15.
• Når skolen har nægtet præsten temadage eller insistereret på, at præsten kunne placere sin konfirmationsforberedelse i efterårsferien.

Eksemplerne er mange, og man kan kun håbe, at denne undersøgelse kan være med til at skabe forståelse for lempelser i skolereformen og gøre rammeforsøget permanent, så samarbejdet imellem skole og kirke kan genetableres.

Finn Andsbjerg Larsen er leder af Folkekirkens Konfirmandcenter