LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Serie: Refleksioner over De 10 Bud

Vincent Hendricks: Det er bekymrende, at sociale medier giver indtryk af, at man er fri

Vincent F. Hendricks er professor i filosofi. Til Grundtvigs Kirkes tiende natkirkearrangement om De 10 Bud, talte han med sognepræst Vibeke Bidstrup om, hvordan sociale medier påvirker vores begær. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Sociale medier er som et kasino, hvor man ustoppeligt jagter det næste fix. På baggrund af det tiende og sidste Gin&Tonic-natkirkearrangement i Grundtvigs Kirke reflekterer sognepræst Vibeke Bidstrup over, hvordan de sociale medier påvirker vores begær

Arrangementets udgangspunkt var Moselovens tiende bud: " Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom" - med professor i filosofi Vincent F. Hendricks.

Begær er et af hovedtemaerne i Det Gamle Testamente. Det gælder for eksempel i fortællingen om Kain og Abel, som handler om, hvordan begær kan føre til brodermord. I fortællingen advarer Gud Kain om, at hvis ikke han passer på, så kan synden komme til at begære ham og herske over ham. Det er det, som sker, og Kain slår sin bror Abel ihjel.

Fortællingens budskab er, at det ikke er lige meget, hvad vores begær er rettet imod. Vores begær kan blive farligt, hvis det er rettet imod det, som andre har. Spørgsmålet er, om det ikke også er det, som er ved at ske for mange af os på de sociale medier. Vi vil gerne have alt det, som vi på de sociale medier kan se, at andre har. Vi føler et begær efter det.

Hvilken betydning har det, at vi sidder og kigger på alle de pragtfulde feriebilleder, som bliver lagt op på Instagram, og alle de skønne kærestebilleder, der kommer på Facebook? Hvordan påvirker de sociale medier vores følelser af begær og misundelse?

Professor i filosofi Vincent F. Hendricks var samtalepartner til denne natkirke, og han har netop udgivet en bog om emnet. Vincent F. Hendricks mener grundlæggende, at vi let kan komme til at bruge de sociale medier ukritisk og dermed miste vores fri vilje og selvstændighed.

Vincent F. Hendricks sammenlignede de sociale medier med kasinoer. Logikken bagved er den samme. Du bliver ved med at gentage de samme handlinger, og du stopper aldrig – heller ikke selvom du vinder. Man bliver ved med at sidde og hive i den enarmede tyveknægt. Ifølge Vincent F. Hendricks forholder det sig også sådan med et medie som Facebook. Man kan blive fanget i bare at sidde og scrolle, eller lægge et opslag op og så få kemiske belønningsstoffer i hjernen, hver gang opslaget får likes eller kommentarer. Og så skal man kommentere tilbage på kommentarerne. Det stopper ikke – ligesom på et kasino. Der kan man altid vinde lidt mere. På Facebook kan man altid få lidt flere likes.

Ifølge Vincent F. Hendricks er noget af det mest bekymrende ved de sociale medier, at de giver indtryk af, at man er fri der. Man kan selv vælge, hvad man ser og læser. Problemet er, at sådan er det ikke. Det er markedsalgoritmerne, som styrer det hele. På kasinoet er vi kunder, som man gerne vil tjene penge på, og det er vi også på Facebook.

For mig var noget af det mest interessante ved aftenen Vincent F. Hendricks’ sammenligning mellem de sociale medier og kasinoer. Det, at begge dele er skabt på en måde, så man aldrig bliver færdig med det. Man kan bare blive ved. Man bliver hele tiden mindet om alt det, som man også kunne bruge sit liv på. Man kunne læse flere bøger, rejse mere, bruge mere tid med familien, bage mere kage – der er ingen ende på alt det, som man kunne foretage sig.

Men omvendt synes jeg også, at der er den positive side ved de sociale medier, at de kan være med til at forbinde os mennesker med hinanden. Vi kan have kontakt og indblik i venner og bekendtes liv, som vi ellers ikke ser til dagligt. De sociale medier kan være en inspirationskilde, og være med til at skabe digitale fællesskaber, som har været med til at ændre verden, som eksempelvis #metoo-bevægelsen. Det store spørgsmål er, hvordan man skaber balance. Hvordan undgår man, at begæret og misundelsen tager magten over en?

Der er nok desværre ingen simple svar på det spørgsmål. Ligesom med kasinoer kan det være meget sjovt at bruge et par timer der – men hvis det pludselig bliver flere dage, og man kommer derfra med en kæmpe gæld, så kan det være med til at ødelægge livet. Sådan kan jeg selv have det med de sociale medier. Pludselig går det op for mig, at jeg har brugt flere timer på at kigge på ingenting. Hvis vi bruger vores tid på at få begær efter uopnåelige ting, som det hurtigt kan ske på de sociale medier, så kan det være ødelæggende.

Undersøgelser har vist, at hvis man bruger de sociale medier på en meget aktiv måde – eksempelvis ved selv at lægge billeder og opslag op og kommenterer på andres – så kan det have en meget positiv psykologisk indvirkning. Hvis man primært bruger de sociale medier på en passiv måde, altså primært ser på andres opslag, så kan det have en mere negativ psykologisk betydning.

Problemet er, som med det meste her i livet, at skabe en balance. En balance mellem på den ene side at blive inspireret og føle sig forbundet med andre, og på den anden side ikke at blive ramt af misundelse og begær over alt det, som andre har. Det er en svær balance, og sådan vil det nok altid være. Ligesom at det er utrolig svært at finde ud af, hvornår man skal gå hjem fra kasinoet – fordi det kunne jo være, at man blev mangemillionær næste gang.

På grund af nedlukningen af Danmark kunne den tiende natkirke desværre ikke blive afholdt med deltagere. Derfor valgte Grundtvigs Kirke i stedet at livestreame natkirken, hvilket passede godt til temaet om de sociale medier. Foto: Screenshot fra arrangementet